Læsetid: 5 min.

På kursus i kager

5. januar 1999

'Kager, Kunst og Kærlighed kvæler al Besværlighed,' digtede en tidligere indehaver af konditoriet La Glace

Byens lys
"I ved det ikke, men I er på kursus i aften," sagde lederen af Rødovres AOF, Steen Stenderup, med et forsorent og lyksaligt smil. Alle smilede fornøjede tilbage med strålende øjne, for der sad hindbærsyltetøj og kagecreme smurt om de stivnede mundvige. Kager er langt bedre til at skabe menneskelig lykke og mental afklarethed end et foredrag om 'Indre tantra meditation' eller astrologi, tænkte jeg.
De 40-50 kursister gumlede løs og slikkede skeerne og kagegaflerne pertentligt efter at have spist sig igennem sportskager, rubinsteinkager, napoleonskager og schwarzwaldkage, som ligner bakkehøjder med bugnende sydtyske kirsebærtræer.
Ved venners venlige mellemkomst var jeg havnet på et kursus om Kagekultur hos konditor eller rettere kagekone, hvad hun selv foretrækker at kalde sig, Marianne Stagetorn Kolos. Denne aften holdt hun sit 168'ende foredrag om kagekultur fra 1780 til i dag. Det er da noget. Så jeg spurgte kagekonen i sit stivede hvide forklæde, hvordan hun var kommet op på at holde det antal. "Ok, jo," svarede hun, "det gør jeg skam fra 18 til 20 både mandag, tirsdag, onsdag, torsdag. For Rigsrevisionen, klubben Zonta, Dansk kagehistorisk Forening, Aktivitetscentret i Hvidovre, Foreningen af Samarbejdende Kunstarter, HK-foreninger, et par HOF'er, AOF'er i massevis, især fra Ballerup, Hvidovre og Rødovre i denne sæson."

6 stykker lagkage og 26 øl
Påstå ikke, at man ikke kan få sin mand andre steder hen end en tur ned på bodegaen. Ved teaterbesøg er der som bekendt fire kvinder for hver mand, det samme gælder kurser i italiensk, engelsk og psykologi m.m. Vælg et attraktivt kulturtilbud, så følger ægtemagen villigt med. Her var hankønnet næsten i majoritet fordelt på alle aldersklasser. Ikke kun fra Rødovre. Næh, geografisk spredning fra Køge og Albertslund til Søllerød og Espergærde.
"Det skyldes, at kurset er gået på internettet," oplyste min sidekammerat af hunkøn fra Valby. Der var internet på hendes arbejdsplads, og det er jo godt at suse ud i, for man kan ikke sidde hele tiden og lægge kabale på sin pc'er, sagde hun. Forresten havde hun tænkt sig at spadsere fra Strøget og hjem til Valby i øsregn for at komme af med kalorierne.
En skaldet, elskværdig og langtfra overvægtig mand fortalte, at han sagtens kunne spise seks stykker lagkage i træk, det gjorde han ofte - også under dette foredrag - efter først at have spist til middag. Forresten kunne han drikke 26 bajere på to og en halv time uden at blive fuld, alligevel vejede han stadig sine 65 kilo, lige som da han var ung, for han havde et livligt stofskifte, meddelte min nye ven. Min ægtefælle blev tavs af vantro anerkendelse, da han hørte om disse kulinariske bedrifter á la Gustav Wied. "Jamen, blev han da så ikke i det mindste fuld," spurgte han. Manden havde svaret nej til mig.
Det er dyrt at drive et konditori, hvis man selv indkøber nogle hundrede kilo hindbær i sæsonen, presser dem og kører saften gennem en sorbetiére med håndsving fra året 1924, fordi man ikke kan købe ren hindbærsaft. Kagekonen påstår, at hver gang hendes ægtemage, der ejer konditorlokalerne, ville have huslejen forhøjet, sagde hun: "Vælg, enten det eller vil du have et barn!" Det er blevet til tre børn på seks år.

Lidt kagekulturhistorie
I København opstod konditorierne i 1780'erne. Det nye ved dem var, at man spiste kagerne på stedet og drak kaffe, te eller chokolade til, ikke alkoholiske drikke. Derfor kunne pæne damer komme uledsagede, det satte de pris på - ud over selve den søde fortæring.
Husk at sige 'chokolade', der laves af sødmælk og blokchokolade, ikke 'kakao', der lavet af pulvermix og vand, føjer Marianne Stagetorn advarende til; jeg tør ikke andet end at skrive det.
I myndighed slægter hun sin mor på, der i mange år bestyrede konditoriet og ekspederede hver lørdag, mens hun resten af tiden manuducerede i jura eller forsvarede narkosmuglere, voldsforbrydere, mordere eller livrister, der ikke kan komme overens med Kongehuset omkring boligindretning.
Konditoriet i Skoubrogade blev stiftet i 1870 af Nikolaus Henningsen, som opkaldte det efter sig selv - seks år efter døde han. Da enken straks giftede sig igen, sørgede hendes nye ægtemand, Thorvald Schröder, for at sætte sit eget navn op og omdøbe stedet til La Glace. Her kunne der opstå en disput om udtalen, selv med marengssmuler og nougatcreme mellem kæberne. Den salomoniske afgørelse går ud på, at ordet jo betyder 'isen', og derfor lige så godt kan udtales på fransk som 'glas' eller ret og slet eller på gammelkøbenhavnsk 'glææs'.
Thorvald Schröder var venstremand og opfandt en salgssucces til Estrup-modstanderne i 1891: 'Orla Lehman-bolscher'. Desværre er de gået ud af produktion, tror jeg.

En kage opkaldt efter sig
Mange har drømt om at få en kage opkaldt efter sig, men det er ikke lykkedes for alle, endnu ikke for Anne Marie Helger, som hævder, at hun bad om den ære, men derimod for historiske personager som kardinal Mazarin, kejser Napoleon og også for musikalske genier Carl Nielsen (appelsinsmørcreme og orangetrøffel forestillende orkesterværket 'Fyensk Forår'), klavervirtuosen Rubinstein, sågar et minigeni i popularitet, den nu halvglemte Volmer Sørensen.
Dagen efter hans død kom en ældre dame ind og spurgte, om de stadig lavede en Volmer Sørensen-kage, for nu var han død? "Jamen, det gør vi da, vi har også en Napoleonskage, og han er heller ikke i live."
Og det er tilmed lykkedes for hunkønsvæsener: Sarah Bernhardt, da hun i 1880 besøgte København, prinsesse Thyra og dronning Margrethe ved sin tronbestigelse (florentinerbund med blød nougat og marcipan og en marguerit på toppen).
Hvorfor hedder det en sportskage (knust nougat, flødeskum, makronbund og karamelliserede vandbakkelser)? I over hundrede år har den været La Glace's mest solgte kage. Jeg har altid troet, det var, fordi man er nødt til at foretage en masse sportsudfoldelser før eller efter fortæringen af dette pragtmonstrum.
Svaret er et andet: Kagen blev lavet som en rekvisit til opførelsen af Otto Bentzons teaterstykke Sportsmænd i 1891. Således bliver man meget mæt og klog på et AOF kursus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu