Læsetid: 3 min.

Præsident med et tungt ansvar

7. januar 1999

Foresiddende i rigsretten bliver William Rehnquist, forfatter til en bog om rigsretssagen mod præsident Andrew Johnson i 1868

PORTRÆT
BOSTON - William Rehnquist har ikke langt at gå, når han i dag kl. 13 amerikansk tid, forlader den imposante nyklassiske bygning, som huser USA's højesteret, krydser 1. gade i Washington og går op ad trapperne til kapitolbygningen, der giver husly til både Senat og Repræsentanternes Hus.
Inden for i Senatet vil 100 senatorer, to fra hver af USA's 50 delstater, straks tage højesteretspræsidenten i éd: "Jeg sværger højtideligt, at jeg i alle ting vedrørende rigsretssagen mod De Forenede Staters præsident William Jefferson Clinton vil procedere på en uvildig måde ifølge forfatningen og lovene, med Guds hjælp," vil den 74-årige højesteretspræsident med det svenskklingende navn sværge.
Herefter vil William Rehnquist lade senatorerne aflægge samme éd, hvorpå den første rigsret mod en præsident i Senatet i 130 år kan starte. Man kan endda stramme denne formulering og præcisere, at dette er den første rigsretssag mod en folkevalgt præsident i USA's mere end 200 år lange historie.
Clintons forgænger i denne dubiøse rolle - sydstatsdemokraten Andrew Johnson - indtog nemlig Det Hvide Hus som vicepræsident i 1867 efter mordet på Abraham Lincoln. Det næstfølgende år rejste Repræsentanternes Hus rigsretsanklage mod Johnson. Han overlevede en tre måneder lang retssag i Senatet med kun én stemme.
Siden Huset rejste anklage mod Bill Clinton den 19. december sidste år har senatorer, forfatningsretseksperter og journalister været dybt begravet i et værk skrevet om rigsretssagen mod Andrew Johnson. Forfatteren er ingen ringere end højesteretspræsident Rehnquist, som skal foresidde og styre rigsprocessen i Senatet.

Roser frifindelse
Interessen samler sig naturligvis om Rehnquists vurdering af, hvor alvorlig en forseelses karakter skal være for at berettige domfældelse mod en præsident i Senatet. I bogen Grand Inquests, The Historic Impeachments of Justice Samuel Chase and President Andrew Johnson (1992) kommer Rehnquist rent faktisk kort ind på dette spørgsmål.
Han skriver: "Det er ikke nok, at loven er blevet overtrådt i teknisk forstand; overtrædelsen skal være så alvorlig, at den i sig selv berettiger afsættelse af præsidenten."
Eksperter i forfatningsret tolker denne sætning som angivelse af, at Rehnquist ikke vil se med positive øjne på en domfældelse af Clinton for blot en teknisk overtrædelse af loven mod menéd. Andrew Johnson var tiltalt for at have afskediget en minister i strid med en lov, som fordrede, at en præsident skal rådføre sig med Kongressen, førend han fyrer et medlem af kabinettet.
I sin bog roser Rehnquist Senatet for at have frifundet Andrew Johnson og peger på, at Kongressen i modsatte tilfælde kunne have svækket præsidentembedets magt.
"Truslen om en rigsretssag ville have hængt som et Damokles-sværd over efterfølgende præsidenter," sagde højesteretspræsidenten i et tv-interview i 1992.

Begrænset indflydelse
Rehnquists indflydelse i den kommende rigsproces vil imidlertid være meget begrænset, og kan i øvrigt ikke måle sig med en dommers status under en almindelig retssag.
Det skyldes, at senatorerne er mere end blot nævninge, der skal følge dommerens tolkning af loven. De kan tilsidesætte Rehnquists kendelser i spørgsmål om procedure med et simpelt flertal på 51 stemmer. På den anden side må man forvente, at den højt agtede højesteretspræsident næppe vil blive underkendt ret tit, endsige en enkel gang, af Senatet. Det ville svare til et mistillidsvotum.

Republikans sindelag
Vil han så være afbalanceret og upartisk? Det regner alle med, selv om William Rehnquist kaldes for én af de mest konservative medlemmer af USA's højesteret i de sidste 30 år. Inden han blev udnævnt til højesteretsdommer af Richard Nixon i 1972 havde han f.eks. i et memorandum skrevet for en tidligere dommer hævdet, at race-adskilte skoler i USA ikke var i strid med forfatningen.
Time Magazine fremhæver, at der ikke findes en eneste farvet funktionær blandt 80 ansatte i Rehnquists kontor. Hans ideologisk sjælbeslægtede har altid været republikanere. Siden Rehnquist blev udnævnt til præsident for højesteret i 1992 skal han dog have søgt mere mod midten i sine kendelser, angiveligt fordi højesteret blev spækket med ultrakonservative medlemmer under præsidenterne Ronald Reagan og George Bush.
At foresidde en rigsret er et tungt ansvar. Kun en gang før i historien er denne pligt tilfaldet en anden højesteretsdommer, så William Rehnquist vil formentligt gøre sit yderste for at optræde upartisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her