Læsetid: 6 min.

Pression og skeletter i Pilestræde

15. januar 1999

Om Berlingske Tidendes manøvrer mellem pro- og antitysk under besættelsen

BLADBOG
Når skeletter flyttes ud af skabene, rasler de. Det giver opmærksomhed. Også en ny generation af avislæsere, der måske slet ikke kender til deres eksistens, bliver opmærksom på dem.
Akkurat sådan går det i disse dage, fordi Berlingskes bestyrelse i anledning af Berlingske Tidendes 250 års dag har bestilt og betalt en uvildig analyse af avisens historie i den mest kontroversielle periode i avisens kvarte årtusinde, Hitler-tiden.
Det er historikeren Rasmus Kreth, der har fået overdraget opgaven. Det er der kommet en interessant, velformuleret og velgørende nøgtern bog ud af, præget af det historiske håndværk, når det er bedst. Den skåner ingen og intet:
Det tyske pres, regeringens forsigtige "henstillinger", den berlingske følgagtighed, men også rådvildheden, sine steder modstanden og til slut ansættelse af nogle af modstandskampens mest markante journalister som de første efterkrigstids-redaktører - altsammen i et forsøg på at få bladhuset ud af krigens og besættelsens farer så intakt, at konkurrencen på efterkrigstidens bladmarked lod sig starte på optimale vilkår, set fra Pilestræde
For at dette kunne ske, måtte produktionsapparat og udgivelsesrytme opretholdes for næsten enhver pris.
De berlingske publikationer skulle ikke indeholde stof, der kunne forårsage tysk annonceboykot endsige repressalier i form af standsning af bladene.
Deraf følgagtigheden - til tider i en sådan grad, at den gik længere, end tyskerne havde forlangt, endsige forventet. Deraf også problemet med at skaffe et triumvirat af nye redaktører, der kunne foretage et troværdigt kursskifte i den første efterkrigstid.
Berlingskes forhold var, at nationen sommeren 1945 mere var optaget af normalisering end af et nyt pressesystem. Fornyelsen skulle ske "indefra", hed det sig - i partierne og i pressen. Derfor blev så mange illegale bladredaktører skuffede over, hvor hurtigt det gamle mediebillede tog fast form igen.
Kun Information som nyt uafhængigt dagblad, det kommunistiske Land og Folk og Dansk Samlings Morgenbladet forsøgte at tage illegaliteten med over i efterkrigstiden og skabe nye aviser - med den avis, De nu holder i hånden, som den eneste overlevende. Det har i denne sammenhæng sin helt egen charme at anmelde bogen om Danmarks ældste udkommende avis i Danmarks yngste dagblad!

Tysk pression
Rasmus Kreth skriver usminket og konkret om pressionen mod Pilestræde.
Men det er vigtigt for tidsbilledet af forstå, at pressionen både før og under Besættelsen tog form og farve efter den generelle tyske pression mod Danmark.
Villighed og mulighed for at afbøde pressionen varierede fra situation til situation - og ofte også fra person til person. De Berlingske blade skulle leve videre - både da tyskerne tilsyneladende sejrede og senere, da det blev modstandsbevægelsens folk, der krævede afgørende indflydelse på efterkrigstidens presse.
Den indflydelse fik modstandsbevægelsen ganske vist ikke. Men Pilestræde måtte erkende, at opinionen hos læserne pludselig befandt sig et helt andet sted end i bestyrelsen - og med den indsigt valgte bestyrelsen at foretage en række kraftige kurskorrektioner: Hellere en tysk annonceboykot end en dansk læserboykot!
Bogens vigtigste indsigt findes i den del, der omhandler pressionen før Besættelsen. Lysten til at styre de danske medier var aldeles ikke noget, der først manifesterede sig den 9. april 1940! Villigheden til at give efter, også mere end nødvendigt, var bestemt heller ikke noget, der var affødt af Besættelsen, for nazisterne begyndte straks efter magtovertagelsen i 1933 en offensiv pressepolitik. Først blev den tyske presse lagt i lænker. Men det nyoprettede propagandaministerium fik allerede i sommeren 1933 også overdraget opgaven også at påvirke den udenlandske presse. Kritisk information fra Tyskland skulle afbødes. Et vigtigt middel var her den pression, der blev udøvet mod de udenlandske korrespondenter i Berlin og derigennem deres respektive hjemmeredaktioner.

Tilpasningen
I de besatte lande blev pressen underlagt stram kontrol som led i selve besættelsesproceduren. Men akkurat Berlingske fik ikke problemer i første omgang. Avisen havde tilpasset sig længe før Besættelsen. I konkurrenceforholdet til Politiken mente avisen, at en protysk dækning med adgang til solobistorier og eksklusive interviews var vigtig.
Dette betød ikke, at Berlingske Tidende var nazistisk. Det betød "blot", at nazistisk propaganda som led i "noget-for-noget"'-arrangementerne jævnligt flød ind i reportagerne. Berlingske Tidende var den af de store morgenaviser, der bragte flest pro-tyske og pro-nazistiske reportager. Forskønnelsen af udviklingen i Tyskland skete som led i oplagskampe med Politiken.
Men læserne så anderledes på sagen. Berlingske Tidende var ikke blot i den øvrige presse, men også hos læserne ved at blive opfattet som nazisternes hoforgan. I den situation opstod hos bestyrelsen en frygt for en læserflugt. Den indså, at opinionen i Danmark ikke var pro-nazistisk, og der blev plads til en mere kritisk journalistisk dækning - medens debatspalterne fortsat gæstfrit blev stillet til nazisternes rådighed.
Først et år efter nazisternes magtovertagelse ophørte denne begunstigelse, og Berlingske Tidende fandt en mere uafhængig linie - der yderligere blev forstærket af, at Nicolai Blædel, blev hentet fra Nationaltidende som udlandsredaktør. Men vel at mærke ikke for at føre kampen mod nazismen i intensiveret form i Berlingskes spalter, men fordi Blædel var et godt kort i oplagskampen med Politiken. Fjenden sad ikke i Berlin, men på Rådhuspladsen i København!

Tysk-fjendtlig
Fra 1935 opfattedes avisen i Berlin ikke længere som tysk-venlig, men som tysk-fjendtlig, og et forbud mod salg i Tyskland blev udstedt. Den reelle årsag lå i Blædels ledende artikler, der blotlagde nazismens væsen.
En tid talte Berlingske med to tunger: Korrespondenten i Berlin, Cai Schaffalitzky de Muckadell, bragte pro-tyske reportager, medens Blædel bragte anti-tyske analyser.
Fra 1936 intensiverede den danske regering tilpasningspolitikken. Ikke overraskende indgik nu skriftlige anvisninger til pressen om at følge en neutral linie.
Dette nægtede Blædel, og fra 1937 indledte det tyske gesandtskab i København en veritabel krigsførelse mod Blædel. Første angrebsbølge hed annonceboykot.
Denne boykot forskrækkede bestyrelsen så meget, at den uden om udlandsredaktøren sendte korrespondenter til, Tyskland for at få skrevet pro-tyske artikler. Blædel stod fast på sin linie. I 1938 blev han sendt på en ufrivillig orlov. Læserne blev ikke informeret. Heller ikke, da Blædel vendte tilbage og blev underkastet intern censur på Berlingske - helt frem til den tyske besættelse!
Allerede inden Besættelsen satte også det danske udenrigsministerium grænser for pressen, og den strengere regulering efter den 9. april 1940 markerede kun gradsforskelle i forhold til de allerede indførte restriktioner. Berlingske rettede sig ind efter de nye forhold. Alternativet havde været en konfrontation, der kunne have medført standsning af avisdriften.
Blædel blev fjernet efter tysk pres, og nye tyskvenlige skribenter kom til. Berlingske gennemførte en meget hurtig og særdeles omfattende tilpasning til de nye forhold. Chefredaktør Svend Aage Lund ville i modsætning til hele den øvrige presse ikke modsætte sig planerne om en ny presselov, der ville indskrænke den endnu resterende pressefrihed drastisk.
I 1942 blev Ebbe Munck afskediget som Stockholmkorrespondent, fordi han bragte beretninger med anti-tysk indhold.
Men efter at krigslykken var vendt, forsøgte Berlingske fra slutningen af 1944 at komme bort fra tilpasningen. Nålestik mod tyskerne blev indført for at sikre et alibi i det tilstundende retsopgør. Berlingske havde indledt en ny tilpasningspolitik, denne gang til modstandsbevægelsen!
Med alt det positive, der er at fremhæve om bogen, må det afslutningsvis påpeges, at den dog også bærer præg af, at langt det meste kildemateriale er hentet i det danske udenrigsministerium, der så at sige skulle "håndtere" store dele af den tyske pression.

Problemkatalog
Den vidtgående brug af dette materiale betyder, at fremstillingen befinder sig på stor afstand af det journalistiske, miljø, derunder enkeltmedarbejderes forhold til den illegale presse. Disse facetter havde også været værd at inddrage. Berlingske har ikke udsendt et festskrift, men et problemkatalolg, over pressionsmidler mod pressen.
Det er nyttigt, især fordi det tager sin begyndelse i mellemkrigstiden og fører os ind i efterkrigstiden. Det er ikke begrænset til Besættelsen. Alligevel kan man undre sig over, at Berlingske ikke også har udsendt en samlet skildring af det kvarte årtusinde. En så lang kontinuerlig historie er enestående i Pressens verden.

*Rasmus Kreth: Pilestræde under pres. De Berlingske Blade 1933-45. 480 s. Ill. Indb. 250 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her