Læsetid: 3 min.

Rebellen fra Randers

25. januar 1999

Den ekstreme avantgardekunstner, Sven Dalsgaard, bevarede en surreel fantasi og en anarkistisk humor til det sidste. Han blev 84 år

Nekrolog

Sven Dalsgaard var både digter og billedkunstner. Nogle gange skrev han sine billeder, andre gange malede han sine digte. Han opfandt farven 'vidunderblå', og han udviklede dadaistiske objekter - stole, skjorter, dukker, stokke etc. - på en altid overraskende måde. Hans kunst er én lang demonstration imod det vedtagne, og som regel når den lige ind i betragteren i kraft af den karakteristiske 'Dalsgaardske' humor. Dalsgaard "vendte bunden i vejret på sig selv hver eneste gang", som han selv udtrykte det. Det var en destruktion og skabelse i forening, en proces der ophørte fredag med hans død. Rebellen fra Randers, der endte med at blive en respekteret borger i sin hjemby, er her ikke mere.
Sven Dalsgaard foretog en lang indre rejse, før han fandt frem til sit eget, umiskendelige udtrykssprog. Han startede som naturalist, bevægede sig i 30'rne over i en traditionel modernisme, i 40'rne fandt han surrealismen - Vilhelm Bjerke-Petersen og Wilhelm Freddie, der skulle få afgørende indflydelse på hans skæve univers. Freddie var Dalsgaards nærmeste ven indtil sin død.
I 50'erne arbejdede han med strenge stiliseringer, men i 60'erne påbegyndte han dén neodadaistiske objektkunst, som er blevet hans særkende. I de seneste årtier har han vendt hele bøtten i et storstilet 'retrospektivt' genbrug af det fundne i en kunst, der på sin helt specielle måde refererer til hans åndsbrødre i den internationale kunsthistorie, som Piero Manzoni, Man Ray, Magritte, Duchamp eller Christo.
Få kunstnere har som Dalsgaard spillet en så betydningsfuld rolle som inspirator for sine efterfølgere. Han virkede som gæsteprofessor ved Kunstakademiet fra 1973-79 og havde dér en lang række af de senere vilde kunstnere, som han har haft afgørende indflydelse på.

Modstand er frugtbar
Sven Dalsgaard kom fra et fattigt hjem. Han var kun 13 år, da faren døde, og hans mor måtte ernære sig som syerske, så det var nødvendigt at bidrage til familiens underhold. Dalsgaard uddannede sig derfor som håndværksmaler, det havde dog noget med fodbold at gøre. Hverken Dalsgaard eller hans to søskende har fået børn, så slægten dør ud med dette slægtsled.
Dalsgaard kunne bruge den lokale modstand, provinsbyens forargelse, som næring for sin kunst. I stedet for storbyens til ligegyldigheden grænsende accept af avantgardens frembringelser, mødte han i sin østjyske fødeby folks ærlige reaktion. Og han forstod at bruge modstanden konstruktivt.
Sven Dalsgaard har en række stærkt kontroversielle udstillinger på samvittigheden. I 1968 i Svend Hansens Jysk Kunstgalerie i Bredgade, udstillede han en række fade med tredobbelt koncentreret salmiak. Folk måtte forlade galleriet efter 2 1/2 minut. Udstillingen hed meget passende Dødslinien. Den var en forløber for det at lukke et galleri, som skete i 1979 i Galerie Asbæk, en definitiv kunstnerisk handling, må man sige. Han har udstillet på mange gallerier og forskellige museer, men en samlet retrospektiv udstilling i anledning af hans 80 års fødselsdag i 1994 på et af de store museer, blev det ikke til. Vi må håbe på, at det snart sker.
"Gud og Sven Dalsgaard" stod der på hans malerier i 1993 til Den Frie Udstilling, som han var medlem af. Hermed betonede han, at han var ligestillet med Gud. Der var ingen autoriteter over ham.
Sven Dalsgaard fik Thorvaldsen Medaljen i 1978 som en anerkendelse af sine kolleger for et langt og utrætteligt eksperiment med kunsten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her