Læsetid: 6 min.

Renæssancemaleriet ført op til vort århundrede

19. januar 1999

Gary Hill (f. 1951) udfordrer betragterrollen i sine unikke, interaktive værker, som Aarhus Kunstmuseum fortjenstfuldt lader danskerne opleve

UDSTILLING
Du træder ind i et mørklagt rum, hvori kun nogle smalle, lidt diffuse lys langs siderne lader ane, at der overhovedet er vægge. Du er orienteringsløs. Helt alene med dig selv og dit eget hastige åndedræt er du 100 procent i værkets vold. Du træder famlende og usikkert, for hvad er i vente? Onde tanker og handlinger? Så sker det. Da du nærmer dig et af lysene, bliver det levende og går dig i møde. Personificeringen, menneskeliggørelsen, af lyset på fladen er hårrejsende, men også uventet smuk.
Personen er diffus, men bliver tydeligere, idet han/hun rejser sig fra sin plads bagest i mørket og vandrer roligt hen i retning mod dig, betragteren. Personen standser først helt fremme, så du kunne have rørt ham/hende, hvis det ikke havde været et billede i bevægelse, en videoprojektion i s/h. Kunstværket er blevet aktivt. Du bliver kigget på fra et sted i det hinsides, synes det. Går du væk, vender han/hun tilbage til mørket og sætter sig atter ned. Står du midt imellem og vakler og vender siden til, vil det samme ske med personen på væggen. Det er 15 voksne mænd og kvinder. Af forskelligt køn, alder og race. Det er kunstnerens venner og familie. Men det kunne være hvem som helst. Døde eller levende.
For enden af rummet løber en lille pige dig i møde og åbner sine arme imod dig, når du nærmer dig hende. Som en engel, der medierer forsonende mellem det dennesidige og det hinsidige. Hermed anslås en mere livsbekræftende modus midt i det dystre og angstfremkaldende mørke.
Værket hedder "Tall Ships" efter et gammelt fotografi fra havnen i Seattle, hvor Hill har boet i de senere år. Tall Ships er disse galeaser og skonnerter fra 1700-1800-tallet, som virkelig er høje som huse, når de fuldt riggede stævner ud med deres hvide sejl. Værket gjorde Gary Hill verdensberømt på Documenta i 1992.

Renæssance og video
Der findes videokunst, og der findes kunst, som materialiserer sig ved hjælp af videoprojektioner. Den amerikanske kunstner Gary Hill hører til de sidste. Han er ganske enkelt en tænker og en glimrende kunstner, der bruger det elektroniske gear virtuost.
Han lader betragteren indgå i en aktivt medskabende rolle, der frigør sanser og tanker. Det er renæssancemaleriet ført op til vort århundrede. Et stort teknisk apparatur, der er diskret gemt af vejen, sørger for at fremvisere, sensorer m.v. fungerer. I lighed med renæssancemalernes bemestring af centralperspektivets forkortelser og optiske finurligheder, så betragteren havde svært ved at sætte en kridtstreg mellem illusion og virkelighed, spiller Gary Hill underfundigt på en virkelighedsrepræsentation, der - bortset fra at lugte- og følesansen ikke stimuleres - virker foruroligende troværdig. Virtuel.
Udstillingen i Århus er resultatet af en længerevarende Hill-passion hos ledelse og kunstneriske medarbejdere i Aarhus Kunstmuseum.
I 1992 i Kassel besluttede man at få en udstilling i hus med den spændende amerikanske kunstner, og han deltog da også allerede i 1993 på gruppe-udstillingen Strange Hotel med et enkelt værk. Hill har også været præsenteret på Louisianas NowHere-udstilling i 1996 med værket "Crux", hvor han havde spændt kameraer på arme, bryst og ben og optog en vandring.
Nu kan man se fire store videoinstallationer samt 15 af hans videofilm i Århus. Det er ikke en bred, retrospektiv udstilling med kunstneren, hans store produktion taget i betragtning, men det er alt nok. Værkerne kræver nemlig deres af os. De kan kun perciperes over tid. Man får intet med hjem, medmindre man giver en anselig luns af sit herrens liv på jord til værkerne. Men det gives så også rigeligt tilbage. Og man skal forsøge at opleve dem alene.

Stroboskopisk klip
En af videoinstallationerne er skabt direkte til denne udstilling. Det hedder "Switchblade" og får hermed 'urpremiere' i Århus. "Switchblade" (springkniv) fremviser kunstnerens egen krop i et stroboskopisk klippet tempo, der 'volder' synsakten og giver smerter, hvis man ser på den i længere tid.
Kunstneren, der er forbilledlig præcis og bevidst om sine virkemidler, siger selv, at han arbejder med kroppen, "fordi den altid er der, ligegyldigt hvilket pres man er underlagt. Men der sker et mentalt skift, når jeg pludselig retter kameraet mod mig selv i stedet for mod andre. I mit nye værk har jeg splittet den samme scene op til en række forskellige små, individuelle scener, der alle er hobet op oven i hinanden. På den måde splittes tiden også op. Titlen hentyder ikke til, at jeg selv er blevet snittet af springknive, men der er en bogstavelig henvisning til det at skifte (switche) mekaniske film-knive ('blades') ud med elektroniske. Talen på filmen - det er min egen stemme - bliver afbrudt, når billedet fra projektionen vises på den lille monitor, der står ude i rummet. Således omhandler min tale og billedet hinanden. Det er mærkerne på min krop, som er det fælles omdrejningspunkt. Billederne er så hurtigt klippet, at det virker som et optisk bedrag. Man tror, at kropsdele, der ellers er fordelt forskellige steder på kroppen, hænger sammen, det hele virker anormalt."
Hill undersøger systematisk sin krop for mærkninger og 'indridsninger' fra barndommen og frem. Kroppen er vidnesbyrdet, bevisførelsen, for det liv, man har levet. Kroppens forskellige mærker og snit, svarer til snittene - på engelsk the cuts - i tiden og i hans beretning om deres oprindelse. Den fysiske vold, der har forårsaget disse overgreb, transplanteres i betragteren under den smertefulde synsakt.

Horisontlinjen
I "Viewer" fra 1996 ses 17 mænd linet op ved siden af hinanden - igen i et mørklagt rum. Også de stirrer på betragteren, og deres blikke følger en, når man bevæger sig langs væggen. De står lidt og rokker, og de virker igen overbevisende i deres fysikalitet.
Det er daglejere, som kunstneren hyrede og filmede i en halv time. Det er USA's bund, vi her betragter, og som betragter os. Mange af dem er af indiansk eller mexicansk afstamning. Men det er ikke (men det er det naturligvis også) et værk, der fungerer som talerør for en tavs og undertrykt samfundsgruppe, der interesserer Hill. Igen er det en omvendt betragter-position. Denne gang er billederne skarpe, næsten taktile. Som betragter sættes man på en prøve m.h.t. ens egen hurtige for- eller bedømmelse af anderledes grupper.
Udstillingens umiddelbart enkleste installation er "Searchlight" fra 1986-94. Den er et raffineret forsøg på at visualisere horisontlinjen mellem hav og himmel. Horisontlinjen er jo den linje, der skiller oppe fra nede. Dens afstand fra betragteren er konstant.
På en trefod i det mørklagte rum panorerer en s/h-monitor og linse frem og tilbage i en bue-bevægelse. Når billedet projiceres 90 grader på væggen, ser vi ligesom igennem et koøje ud på horisontlinjen. Ellers svinger søgelyset ud til venstre eller højre og gør betragteren nærmest søsyg. Lyden forvrænges. Fra at høre bølger, når billedet er 'korrekt', hører man i udsvingene nogle mærkelige metalliske lyde som fra det indre af et skibsskrog. "Searchlight" visualiserer bl.a., at horisontlinjen lige så meget er en indre, mental tilstand. At vi projicerer vores indre billede af horisontlinjen ud. Men den peger også på alt det, der ligger hinsides horisonten. Det, vi ikke kan forklare. Det mystiske ukendte, der går i kroppen på én.
Som det er fremgået, er det en yderst seværdig udstilling i Århus, som man bør give sig god tid til. Hill undersøger og udfordrer hele eksistensen i sine sammensatte og antitetiske værker: Lys konfronteres med mørke, oppe med nede, betragter med betragtet, ude med inde, egenkrop med andenkrop etc. Udstillingen appellerer ganske givet til mange og kan medvirke aktivt til at omstøde folks skepsis over for videokunst. Kunst er mange ting - det er videokunst også.

*Gary Hill. Aarhus Kunstmuseum. Ti.-sø. 10-17. Til 5. apr. Udstillingen er led i kunst og kulturprojektet Art Crash. Katalog, ill., 123 s., 148 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu