Læsetid: 6 min.

Russerens ven og ødelægger

16. januar 1999

Russernes store tørst efter vodka er blevet en trussel mod landets nationale sikkerhed og fremtidige udvikling

I Rusland køber man vodkaflasker med éngangskapsel, og der drikkes mere end to milliarder liter om året - halvdelen produceret af kriminelle. Samtidig dør 50.000 mennesker af akut alkoholforgiftning. Nationaldrikken er blevet nationens forbandelse.
Ny forskning dokumenterer, at spiritus er den vigtigste direkte årsag til, at Rusland siden 1980'erne har oplevet en demografisk katastrofe uden sidestykke i den industrialiserede verden.
Fra 1990 til 1995 faldt den forventede levealder med 6,3 år for mænd og 3,4 år for kvinder. Mændene kan nu regne med at blive 57-58 år, kvinderne 71-72 år. Antallet af dødsfald er steget med mere end 40 procent siden 1989. Samtidig betyder de forværrede levevilkår, at der fødes 60 procent færre børn. Dødsraten er nu 50 procent højere end fødselsraten.
Af alle lande i Europa, Asien og Amerika er det nu kun Afghanistan og Cambodja, der har en højere dødsrate end Rusland, fastslår Jekatarina Lakhova, der er rådgiver for præsident Boris Jeltsin.
"Den nuværende dødsrate truer Ruslands nationale sikkerhed og landets fremtidige udvikling," hedder det i en rapport, hun fremlagde for nylig.

Kan ikke leve uden
Russerne har altid sat pris på deres brændevin. Da Kiev-rigets fyrst Vladimir i 988 sagde nej tak til islam og bestemte, at kristendommen skulle være hans undersåtters tro, var nogle af hans begrundelser af tydelig dennesidig karakter: "Og han brød sig ikke om afholdenheden. For, som han sagde: 'At drikke er russernes glæde. Vi kan ikke leve uden'," står det forklaret i en krønike fra 1100-tallet.
Sovjetlederne gjorde klogeligt kun få dramatiske forsøg på at fratage folket netop denne glæde. Ganske vist videreførte bolsjevikkerne den forbudspolitik, som zaren indførte under Første Verdenskrig, men de opgav den i 1920'erne, efter at fængslerne var blevet fyldt op med hjemmebrændere.
Såvel Stalin som Khrusjtjov og Bresjnev havde deres afholdskampagner. Men det var først Sovjetunionens sidste leder, afholdsmanden Mikhail Gorbatjov, der for alvor forsøgte at gøre noget ved russernes forhold til vodkaen.

Til angeb på drikkeri
Da han kom til magten i 1985, vidste han godt, hvor meget alkoholmisbruget ødelagde for økonomien og folkesundheden. Mellem 1955 og 1984 var forbruget øget med 250 procent. Nationaløkonomiens tab på grund af drikkeri blev allerede i 1970'erne anslået til over 10 procent.
Få uger efter sin tiltræden gik Gorbatjov i aktion: Han iværksatte en afholdskampagne, som var både omfattende og brutal - og som blev grænseløst upopulær. Ikke alene slog KGB ned på hjemmebrænderne, men prisen på vodka blev også sat kraftigt op. Den, der ikke længere kunne skaffe sig hjemmebrændt - samogon - måtte af økonomisk nødvendighed skære ned på forbruget.
I 1988 havde kampagnen klart givet resultater: Antallet af alkoholforgiftninger, leverskader og ulykker var gået kraftigt ned. Nyere skøn tyder på, at 600.000 menneskeliv blev reddet mellem 1985 og 1988.

Skatteindtægt svigtede
Men i 1988 gik kampagnen i opløsning. Problemet var ikke alene, at russerne var utilfredse, og at Gorbatjov dermed havde tæret på sin konto af folkelig velvilje. Også skatteindtægterne led svært under den reducerede alkoholomsætning.
Sygehusene brugte store summer på at behandle de titusinder, der var blevet forgiftet af hjemmebrændt vodka, parfume eller maskinsprit. Kriminaliteten greb om sig, og KGB var overbebyrdet med arbejde.
I dag er alkoholforbruget i Rusland seks gange højere, end det var ved bundnoteringen i Sovjetunionen i 1988. Officielt anslås antallet af alkoholikere til 2,5 millioner. I sundhedsministeriet siger man imidlertid åbent, at det reelle tal er tre-fire gange højere.
Samtidig med at prisen på alle varer er steget ekstremt, siden liberalismen blev sluppet løs i 1992 - i gennemsnit koster madvarer over 2.000 gange mere - er vodkaen blevet relativt billigere. Ifølge en rapport fra det amerikansk forskningsinstitut Rand Corp. er prisen på vodka kun blevet 650 gange højere.
Som Gorbatjov i sin tid måtte erfare, er skatterublerne fra alkoholen meget vigtige for det russiske statsbudget. Når de opkrævede skatter i dag kun udgør 11 procent af bruttonationalproduktet, er det yderst vigtigt for staten, at den spiritus, der sælges, er pålagt skat.

Farligt piratspiritus
Det er slemt, at ikke alle russere drikker som patrioter, men endnu værre at mange af dem drikker pirat-spiritus. Ifølge Nina Lobanova fra det russiske føderale skattevæsen producerer ulovlige destillerier næsten halvdelen af de 2,14 milliarder liter alkohol, der indtages om året i Rusland.
Produktion, smugleri og omsætning af alkohol er en geschæft med kolossale fortjenester til de kriminelle. Konsekvenserne for forbrugerne er katastrofale: I dag er der en betydelig risiko forbundet med at købe den vodka, fattige babusjkaer sælger på gaden i russiske byer.
Livsfarligt hjemmebrændt sælges som de fineste mærker. Antallet af dødsfald som følge af alkoholforgiftning er mere end fordoblet de sidste syv år - sundhedsministeriet anslår, at det drejer sig om hele 50.000 mennesker hvert år.

Et folkemord
Andre mener, at selv dette tal er for lavt. Moskvas borgmester Jurij Lusjkov hævdede tidligere i år, at så mange som 90.000 russere døde i 1997 efter at have drukket giftig spiritus. Den mildt autoritære Lusjkov har det seneste år iværksat flere initiativer med sigte på at rense hovedstaden for piratvodka.
Lusjkov får støtte fra Spirtprom, Ruslands magtfulde sammenslutning af alkoholproducenter, som taber stort på de kriminelles succes. "Forgiftning som følge af falsk vodka kræver mellem 50.000 og 100.000 menneskeliv hvert år. Det er virkelig en katastrofe, et folkemord," udtalte Spirtprom-lederen Vladimir Jarmosj sidste sommer, da 20 mennesker var døde og mange flere måtte under lægebehandling efter at have drukket hjemmebrændt i byen Krasnojarsk i Sibirien.

Destruktive drukvaner
Lobbyisten Jarmosj anslog, at de lovlige producenter nu kun kontrollerer 24 procent af det russiske vodkamarked. Lovlig import står for yderligere fem procent. Resten er falsk hjemmeproduktion eller smuglervarer fra udlandet, hævdede han.
I regeringskredse anslår man, at staten mistet op imod tre milliarder kroner om måneden i skatteindtægter på grund af ulovlig produktion og distribution. Det er over fire gange mere end det, staten faktisk får ind i skat på alkohol.
Det er dog ikke alle dødsfaldene, der skyldes, at alkoholen indeholder giftige stoffer. Den vigtigste årsag til, at drikkeriet så ofte får fatale konsekvenser i Rusland, er ifølge mange eksperter, at russerne - og især mændene - drikker på en særlig destruktiv måde.
Selv om alkoholforbruget er stort, så er det ikke meget større end i Frankrig. Forskellen er, at mens franskmændene indtager deres alkohol som vin, drikker russerne den i form af 40 procents vodka.

Flasken skal tømmes
En flaske, der er blevet åbnet, skal efter russisk skik også tømmes - deraf éngangskapslerne - og allerhelst skal man tømme flere ad gangen. Og drikken skal skylles ned, ikke nippes til. Resultatet er sanseløs beruselse med vold, ulykke og hjertestop i kølvandet.
"Det er ikke bare det, at forbruget er stort," siger demografen Murray Feshbach, der i sin tid blev verdensberømt for bogen Ecocide in the USSR (Miljøødelæggelse i Sovjetunionen). "Det er måden, de drikker på. Man hælder vodkaen i sig - det begynder på kontoret til morgenkaffen og fortsætter til ud på de små timer."
"Det ligger dybt i den russiske mands psyke at ignorere sit liv og helbred," forklarer demografi-eksperten Valerij Jelisarov fra Moskvas statsuniversitet. Han ser denne holdning som en arv fra sovjettiden, da lederne ikke tillagde menneskeliv stor værdi.

Tåler ikke spiritus
Men ikke bare drikker russerne mere - og mere destruktivt. De tåler også sprutten dårligere, siger det russiske sundhedsministeriums førende alkoholekspert, Vladimir Jegorov: "Når man stort set opretholder livet ved at spise kartofler, bliver vodkaen katastrofal for helbredet."
Samtidig med at pris og tilgængelighed har gjort det muligt for russerne at drikke mere, har de sociale omstændigheder gjort det mere nærliggende at vende sig til flasken.
I sovjettiden levede russerne ufrit og beskedent, men de vænnede sig også til at sætte pris på en høj grad af forudsigelighed. I dag er tilværelsen en helt anden, og usikkerheden er akut. En officiel rapport, som blev offentliggjort sidste år, fastslog, at 70 procent oplever alvorlig stress som følge af deres livssituation. Det fører igen til, at psykiske lidelser, selvmord, alkoholisme og stofmisbrug griber om sig.

*Sven Gunnar Simonsen er forsker ved Institutt for Fredsforskning i Oslo.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer