Læsetid: 3 min.

Sætninger

29. januar 1999

Det er nede i sætningen, det vidunderlige sker

Filosoffer kan sidde i måneder og gruble og diskutere, om de er sande eller falske. Måske har matematikerne det på samme måde. I digtning er det mere en smagssag og handler mest om skønhed. Man forventer af en digter, at der er spil og skønhed i hans sætninger. En slags musik. Plot, indhol og alt det andet kan være nok så spændende og genialt. Hvis ikke sætningen spiller, er det ligegyldigt. Hvis murstenene er rådne, falder huset sammen.
H.C. Andersen kunne skabe levende sætninger. Han gav den tørreste sætning liv. Måske var det derfor, børn var så vilde med hans ting. Én af de familier, han læste for, familien Collin, skulle engang forklare det og sagde om ham: Han sagde ikke: 'Børnene kom på vognen og så kørte de', men: 'så kom de på vognen, farvel far, farvel mor, pisken smældede, smæk, smak, og væk fór de, hej vil du gå'. Voila! Digtekunst! Sprællende sætninger, der kaster lyd, lys og billeder fra sig. Men der er flere, der kan i dansk litteratur. Også lyrikerne: "Det er på vilde buske, verdens sjældne blomster gror," skrev Tove Ditlevsen stilfærdigt i Pigesind i digtet "Børn", der udmærker sig ved bogstavrimene i "vilde buske" og "verdens blomster". En smuk, måske også sand sætning om udskuddene og outsiderne. Og så er jeg vild med Frank Jægers to sætninger: Dit Blik fik gule Marker med sig hjem./Nu ejer du en Længsel efter dem. Det må være noget med lydene, og at de to centrale ord også er dem, der fylder mest, "marker" og "længsel".

Vellyst
"Det var ikke virkelig kærlighed. Det var vellyst. Det var en sensualitet, der var skarp og hed som en ild, der svider sjælen til aske," står der betegnende om Lady Chatterleys forbudte kærlighed hos D.H.Lawrence i Lady Chatterleys elsker. Vellyst og kærlighed har fostret mange smukke sætninger. Man kan ikke lade være med at tænke på Baudelaire i den forbindelse og hans lange, slyngede sætninger som "Se hvor hun fører sig, en stolt og dejlig Kvinde,/hendes Lokker frit ud over Skuldren rinde," (Syndens blomster i den gamle oversættelse af Sigurd Swane). Besyngende og lidt højstemt, men også sanseligt og enkelt. Der skete noget, da det moderne slog igennem. Johannes V. Jensen oversatte Walt Whitman, der sang om sig selv, og hvad var Schade uden Baudelaire og Whitman? Han sang også, om sig selv og om kvinderne, for: "Hellere end at være rig, vil jeg være Digter i Danmark", og det blev han. Når man læser Aarestrups sætninger, er der også ofte en sær selvfølgelig rytme og skønhed i nærheden. F.eks. "Der er en Sjæl i denne Albu / Gudindekraft i dette Knæ". Det går op, selvom det er vildt overdrevet.
Poul Borum flippede engang fuldstændigt ud over Emily Dickinson's: To close our eyes is travel som han gik og mumlede i flere dage, og hvor ordet "travel" kommer som en overraskelse. Ja: ud i verden hjemme på sin sofa. Jeg har nu en svaghed for sætninger, der medregner himmelrummet. "Jeg står og pisser under åben himmel," synger Steffen Brandt et sted, meget nede på jorden, men med fede bevægelser, pisset nedad, himlen (blikket) opad. Ellers er én af de skønne orddannere i tidens poesi F.P. Jac. Han får også himmel og jord i bevægelse mod hinanden og det hele til at snurre rundt i sine sætninger. Slå f.eks. op i ham og Asger Schnacks På hænder for halvfemserne og tyg på: "forårsnatten under hatten" eller... "Nyhavn med sit ølskum og frie luftrum af måger,//en historie så ganske almindelig som eftermiddagsbriser". Noget man kan smage, og der er mere, hvor det kommer fra. En hel snestorm faktisk, blid og hård.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her