Læsetid: 4 min.

Schweiz varmer op til euroen på sidelinjen

5. januar 1999

Selv om Schweiz står uden for euroen, er alpelandet i fuld gang med at forberede sig på fremtiden med euroen

ZÜRICH - Lige som Danmark måtte Schweiz følge euroens debut fra sidelinjen. Men i modsætning til Danmark er Schweiz som ikke-EU-medlem direkte tvunget til at stå uden for banen. Det giver både fordele og ulemper.
Fordelen er, at Schweiz har en lang tradition for at kunne klare sig alene. Ikke blot de offentlige myndigheder, men også det private erhvervsliv er vant til at tænke grundigt over, hvilke forholdsregler der må træffes for at klare en sådan situation.
Ulempen er, at Europa også er vant til at klare sig uden Schweiz. Ingen i EU føler sig forpligtede til at tage særligt hensyn til Schweiz.
Derfor har det for Schweiz været vigtigt ikke at miste forbindelsen helt til EU, og derfor er det ingen tilfældighed, at alle sejl blev sat ind på at få den bilaterale aftale med EU i stand, inden euro-samarbejdet startede.
Det lykkedes umiddelbart forud for EU-topmødet i Wien. Aftalen omfatter syv punkter: landtrafik, lufttrafik, arbejdskraftens frie bevægelighed, landbruget, offentlige anskaffelser, forskning og uddannelse og fjernelse af tekniske handelshindringer.

Grænsehandel i euro
Ingen af dem er direkte afhængige af euro'en. Men alle vil alligevel blive påvirket af den. For det er man sig bevidst i Schweiz: Euroens egentlige formål er at få det indre marked til at fungere.
Derfor kan der i det store og hele skelnes mellem to virkninger af euroen i Schweiz: Den direkte, der især har med finansvæsenet at gøre, og den indirekte, der viser sig i alle dele af erhvervslivet.
Direkte vil grænseregionerne og turismen blive påvirket. Hoteller, restauranter, bjergbaner, rejsebureauer er straks fra 1. januar 1999 begyndt at udregne samtlige priser i schweizerfrancs og euro. Det betyder ikke umiddelbart, at man overalt vil kunne betale med euro. De fleste steder overvejer man dog denne mulighed.
Det gælder naturligvis også i butikkerne i nærheden af grænsen. Nu har schweizerne ikke nogen overvældende stor grænsehandel i denne retning. Dertil er de schweiziske varer for dyre. Men der kommer dog nogle fra nabolandene for at købe kvalitetsvarer, og det er klart, at butikkerne i hvert fald må indstille sig på prisudregning i euro.

Parallel-valuta
I hele Schweiz regner omkring en fjerdedel af alle forretninger med denne mulighed. Enkelte hoteller og restauranter indstiller sig også på at udbetale lønninger i euro til de ansatte, der ønsker det, fortrinsvis korttidsansatte fra nabolandene, der alle er euro-lande.
Direkte virkninger får euroens indførelse i høj grad på bankerne. Alle deres aktiver omstilles, så den nye valuta kan indgå ikke blot i stedet for de hidtidige europæiske valutaer, men også så den i næsten alle henseender får karakter af en parallel-valuta til schweizerfrancen. At alle konti også føres i euro er en selvfølgelighed. Det er en forudsætning for, at de schweiziske banker fortsat kan være med i de europæiske systemer for overførsel af betalinger.
Den schweiziske børs i Zürich, som er Europas fjerdevigtigste, er fra 1. januar 1999 klar til en parallelhandel i schweizerfranc og euro. Teknisk set er der ingen problemer.

Børsfolk skeptiske
Alligevel ser børsfolk med skepsis på udviklingen. De frygter, at børslovgivningen endnu er for stærkt lagt an på, at det er schweizere, der handler med schweiziske værdipapirer, og advarer imod, at det kan ende med, at også Schweiz' guldrandede værdipapir flygter til Frankfurt, London eller Paris.
For erhvervslivet som sådan er det også mere den alment-økonomiske virkning af euroen, der spiller en rolle, end det er den håndgribelige anvendelse af den.
Schweiz er ekstremt afhængig af udviklingen i EU. 80 pct. af landets import stammer fra EU, 60 pct. af eksporten går til EU-landene. Schweizerne regner med fordele derved, at euroen og dynamiseringen af det indre marked sænker priserne i EU. Det giver billigere import til Schweiz. Men det giver tillige et øget konkurrencetryk på den schweiziske eksport.
Det er derfor stærkt forskelligt, hvordan de schweiziske brancher bedømmer udsigterne.

Opsving vil smitte af
Stærkt eksportorienterede brancher som tekstilindustri, kemi, lægemiddelindustri og maskinindustri er indstillede på, at de vil komme til at mærke meget til euro'ens indførelse.
På kortere sigt regner de med nogenlunde lige store fordele og ulemper. På længere sigt regner derimod 70 pct. af alle schweiziske virksomheder med, at fordelene er overvejende. Blandt andet fordi de regner med et økonomisk opsving i euro-landene, som de også kan drage fordele af i form af øget efterspørgsel og øget købekraft.
Det sidste er særlig vigtigt for de schweiziske virksomheder på grund af deres forholdsvis høje priser.
Blandt de optimistiske brancher er ud over kemi, tekstil og lægemidler også urindustrien.

Indstillet på euroen
Fordelene ved euroens indførelse har allerede på nuværende tidspunkt informatik og telekommunikation mærket til. Omstillinger og tilpasninger har givet en strøm af bestillinger.
Mens turismen i lange tider af konkurrencemæssige grunde frygtede euro'ens indførelse, regner to tredjedele af alle virksomheder i denne branche i dag med fordele i det lange løb. Det gælder i øvrigt til almen overraskelse også både engros- og detailhandelen.
Forklaringen ligger sandsynligvis i, at det schweiziske erhvervsliv som helhed i så god tid har indstillet sig på at skulle leve med euro'en, at virksomhederne har været nødt til at sætte sig så stærkt ind i de almene europæiske konkurrenceforhold, at de ad den vej også er begyndt at finde hidtil uopdagede muligheder.
Det er klart for de fleste, at omstillingen bliver meget omfattende. Ikke blot tvinges schweizerne til i langt de fleste tilfælde at sænke deres priser. Virksomhederne må også tage systemet med underleverandører op til fornyet overvejelse.
Mange af dem har på det felt allerede opdaget, at en sådan omstilling også kan bringe dem betydelige besparelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu