Læsetid: 3 min.

Sjælens spejl

18. januar 1999

Spejle og tankelæsning i hjerner

I forbindelse med årsskiftet har jornalistikkens rigeste litterære agent, John Brockmann, stillet sine protegéer det meget amerikanske spørgsmål: "Hvad er den vigtigste opfindelse i de sidste to tusind år?" Som man kan læse på internettet på www.edge.org, har Tor Nørretranders som eneste dansker i feltet af videnskabsmænd og journalister forsøgt sig med et bud.
Nørretranders foreslår, at spejlet er den vigtigste opfindelse, da den har tilladt os at se os selv udefra. Han skriver at spejlet har skabt den moderne selvbevidsthed, der gør mennesker skyldige i at "kontrollere sig selv gennem andres øjne snarere end blot at handle (acting out)."
Men er det virkelig rigtigt, at spejlet har ændret på mennesket? Eller er det fysiske spejl blot en instans af noget, man kunne kalde det sociale spejl?

Aben Efter
For nylig offentliggjorde italienske hjerneforskere en artikel i Trends in Cognitive Science nogle resultater, som beskrev nogle højst besynderlige neuroner (hjerneceller) hos aber.
Giacomo Rizzolatti, Alvin Goldman og Vittorio Gallese fra universitetet i Parma var i færd med at undersøge neuroner i den forreste del af hjernen på en abe. De håbede på at finde neuroner, der reagerede, når aben rakte efter en genstand. Det meste af tiden er det som at lede efter en nål i en høstak, og forskerne havde ikke haft det store held den dag.
Men pludselig hørte de deres apparatur udsende den karakteristiske lyd af en aktiv neuron. Det undrede dem en del, for aben sad helt stille og observerede dem. Nærmere undersøgelser viste, at neuronen reagerede, når en af forskerne rakte ud mod aben. Men det mest besynderlige var imidlertid, at den samme neuron også var aktiv, når aben rakte ud efter forskerne. Faktisk har det vist sig, at denne type neuroner generelt reagerer på sammenhængen mellem mål-relaterede bevægelser hos aben og andre individer. Derfor har man døbt denne type neuroner spejl-neuroner.

Tankelæsning
Det har siden vist sig, at et lignende system også findes hos mennesket. Spejl-neuroner er særdeles interessante, da de giver et indblik i, hvordan primathjerner hjælper til at imitere andre individer.
Men ikke nok med det, for det er blevet foreslået, at spejl-neuroner hjælper primater med tankelæsning.
Begrebet tankelæsning skal naturligvis her forstås mere akademisk end det normalt bruges hos professionelle taskenspillere. Tankelæsning handler ikke om på magisk vis at overføre tanker, men er et udtryk for den evne, som alle mennesker har til at repræsentere og forstå adfærd hos andre.
Tankelæsning i denne betydning er en utrolig væsentlig social egenskab, som hjælper os med at forudse andres handlinger, og vurdere om disse handlinger er et tegn på samarbejdsvillighed eller mangel på samme - eller slet og ret en trussel.
På denne led kan man argumentere for at tankelæsning, og dermed formodentlig spejl-neuroner, fungerer som en del af et socialt spejl, der er grundlæggende for vores moral og etik.
Men findes dette også hos aber? Zoologiske undersøgelser har vist, hvordan aber tilsyneladende kan udvise bevidst vildledende adfærd ved for eksempel af skjule viden om mads placering.
Forskningen peger på, at spejl-neuroner er en del af et større hjernesystem, der hjælper aberne med at forstå mentale tilstande og forudse fremtidige handlinger hos rivaliserende aber. Vi og aberne lever altså med et socialt spejl, som måske er blevet forstørret med opfindelsen af spejlet, men som har eksisteret længe før vor tidsregning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her