Læsetid: 3 min.

En slubbert med hjerne

12. januar 1999

Storbritanniens udenrigsminister Robin Cook er kommet i søgelyset, efter at hans ekskone har skrevet en lidet flatterende bog om ham. Premierminister Tony Blair advarer mod et debatniveau som i USA

LONDON - Det er ikke til at se det på den britiske udenrigsminister Robin Cook. Men han er faktisk en fordrukken kvindebedårer, som oven i k øbet har solgt sin sjæl til Satan for at få del i New Labour regeringens magt.
Sådan forholder det sig i det mindste, hvis man tror på Robin Cooks f ørste hustru, Margaret. Hun har skrevet en besk bog om ægteskabet, som i øjeblikket skaber store overskrifter i Storbritannien.
Ærligt talt er det svært at forstå, hvorfor Margaret Cook overhovedet gad tilbringe hele 28 år med den person, hun beskriver. Blandt andet har ægtemanden "absolut ingen naturlig høflighed eller sympati og heller ingen erkendelse af mangelen på disse kvaliteter, selv om hans intelligens og dygtighed ikke kunne overgås i Westminster", skriver hun. Cook er altså en slubbert med hjerne.
I firserne, hvor hans politiske karriere ikke var på toppen led Cook if ølge konen af en udpræget flasketrang, som grænsede til alkoholisme. Han har haft flere affærer - seks i alt i løbet af det lange ægteskab.
Han kan ikke lide nogen af sine kabinetskolleger, og han har solgt sine venstrefl øjsholdninger ud for at kunne deltage i magten. Hvilket i øvrigt rider ham som en mare. Og det hjælper ikke, at Cook - stadig ifølge konen - mener, at selveste premierminister Tony Blair også har "solgt sin sjæl til Djævelen".
Det personlige portræt i bogen er formentlig ikke umiddelbart skadeligt for Cook. Det var på forhånd vidst, at han havde haft affærer. Det var også på forhånd kendt, at han ikke ligefrem er nem at arbejde sammen med, at han er arrogant og i det hele taget har svært ved at danne alliancer.
Det konservative parti har da heller ikke opfordret ham til at træde af på grund af hans personlige historie men på grund af hans "katastrofale" tid som udenrigsminister.
Blandt andet er Cook kommet galt af sted med at foreslå at ville mægle i Kashmirstriden mellem Indien og Pakistan. Han har heller ikke udmærket sig ved åbenhed og im ødekommenhed i Sierra Leone affæren, hvor et lejesoldatfirma hævder at have omgået en international våbenembargo med britiske regeringsembedsmænds samtykke.
Men Tony Blair bakker foreløbig op om sin udenrigsminister og advarer mod, at britisk politisk debat degenererer til USA-niveau, hvor præsident Clinton som bekendt er i svære vanskeligheder på grund af sin hang til udenomsægteskabelig sex, som han ikke vil indrømme.
Finansminister Gordon Brown er som den første sværvægtsminister blevet sendt i byen for at fors øge at få debatten tilbage i et mere politisk spor og væk fra "skandaler, sladder og trivialiteter", som Blair kalder skriverierne om Cook.
If ølge Blair er der ingen risiko for, at Cook bliver n ødt til at gå af. Men ingen regering er ligefrem begejstret for overskrifter, der hænger en minister ud. Og viser det sig på et eller andet tidspunkt, at Cook l øber ind i rigtige vanskeligheder med udf ørelsen af sit job - i modsætning til rent private kvababbelser - kan bogen kun bidrage til at underminere hans stilling. Og bidrage til det efterhånden mere og mere udbredte indtryk, at skal en politiker overleve i dagens miljø, bliver han eller hun n ødt til helt fra barnsben at h øre hjemme i dengseklassen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu