Læsetid: 2 min.

Souvenirs fra sandet

26. januar 1999

Maria Giacobbes nye digte lever på deres åbne undren

NY BOG
En vestlig turist i Iran kan, hvis hun er politisk bevidst, nemt komme i tvivl om, hvem eller hvad de mennesker er, hun møder på gaden i Shiraz eller Isfahan. Er de en slags slaver og fanger eller bare gode muslimer? Går de mon rundt og er undertrykte, eller går de bare på indkøb? Og kvinderne, hvad med dem? Har de mon værdighed og skønhed i behold bag deres chador, eller er denne et fængsel?
Spørgsmål af denne art synes at have svirret gennem hovedet på digteren Maria Giacobbe under dén rejse i Persien, der har afsat hendes nye bog, en samling på 60 iagttagende, i mindre grad reflekterende digte. Første del beskriver landskaber, med historiernes hærførere i rollen som genfærd. Anden del fører os til byerne med deres gader og markedspladser.

Forvægt og bagvægt
Teknikken bliver begge steder en langtåndende registrering, en slags knækkede dagbogsnotater - poetiske snapshots trukket i begge ender, med laaange optakter og
laaange udklange, sådan at det enkelte digt tit rummes inden for en enkelt, sammensat sætningskonstruktion. Typisk, rent formelt, er "Souvenir I":

På den røde ørkenjord
ved siden af det der engang
var den Store Konges Vej

har jeg samlet tre små sten op

to sorte og en grøn
samt et mangefarvet fragment
af en sommerfuglevinge

Her bemærkes tillige en interesse for farver, der gennemsyrer hele bogen, samt en detaljeopmærksomhed, som gør momentet unikt. Historiens mægtige hære har passeret de steder, digtet nu standser ved. Alle soldaterne er forlængst døde, men evigt er på en måde sansningens øjeblik:

I et vejkryds
der danner et kors
i den ubevægelige ørkensol
en have
af tindrende granatæbler
og en lille hytte
i hvis skygge
en skade
besindigt hviler sig

Der mangler farveadjektiver, til gengæld ses en koncentration om formerne (her: korset), som får især førstedelens digte til at antage grafik-karakter.

Muslimske blonder
Bredere i tegningen virker andendelens by-billeder, hvor Maria Giacobbe fokuserer på menneskenes kroppe og ansigter, som da hun iagttager kvinderne, der i lange sorte gevandter, "hvor kun øjnene / og de blege fingre stikker frem" undersøger dametøj med gennemsigtige blonder. I sådan en iagttagelser rykker det fremmede tæt ind på os og får på én gang fysisk nærvær og en antydet social dimension. Hvem er, spørger digteren indirekte, jeg, der som vestlig turist tør fælde domme om andres lykke eller mangel på lykke?
Rejsebilleder vil ikke blive husket som årets mest oprivende udladning af digterisk kraft, ja, bogen undgår ikke at virke en smule over-artig, tematisk såvel som formelt. Men man vil nu alligevel kunne vende tilbage til den og nyde dens præcision og omverdens-åbne undren.

*Maria Giacobbe: Rejsebilleder. Persien/Iran. Digte. 81 s., 150 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu