Dansk bilsport har eksisteret siden århundredeskiftet - Sporten opstod så snart maskineriet ikke længere faldt fra hinanden
NY BOG
Danskernes forhold til motorsport har forandret sig særdeles meget, siden de er begyndt at kigge gennem kabler og satellitter.
Tidligere var f.eks. Formel 1 noget eksotisk, man kunne læse seriøst om i motorblade og - ind imellem - se nogenlunde hæderligt refereret i dagspressen. Men det var med nogle få undtagelser venstrehåndsarbejde.
Forholdet hænger sammen med graden af succes og graden af tv-dækning. Nu kan man overvære ethvert Grand Prix fra lænestolen og modtage kvalificerede kommentarer og inside information fra folk, der ved hvor hjelmen trykker.
Til gengæld hører man ikke så meget om dansk motorsport, hvis danskere ikke er involveret i de store begivenheder. Men det har danskere til alt held været i de senere år med folk i siddebrønden på Formel 3, Formel 3000 og Formel 1 og som kontraktansatte fabrikskørere i de store standardvogns- og sportsvognsklasser.
Store triumfer var John Nielsens sejr i Le Mans i 1990 og Tom Kristensens sejr samme sted i 1997. Men vi skal ikke glemme, at et team med danskerne Jens Winther og Lars Viggo Jensen gennemførte samme løb på en 11.plads i 1986.
Van Diemen RF 74
Fra min uheroiske fortid i miljøet har jeg et tilsyneladende pragtfuldt billede af mig selv liggende i ovennævnte Jens Winthers gamle Van Diemen RF74 lige foran John Nielsen på Jyllandsringen - sidste omgang og lige før det ternede flag. I sandhedens interesse er han netop ved at overhale mig med en omgang.
Dansk Automobil Sports Union, som er et af 48 spe
cialforbund under Danmarks Idræts-Forbunds paraply, stiftedes i 1948 og omfattede dengang kun tre bilsportsforeninger. I dag er forbundet vokset til at omfatte 99 foreninger med mere end 7.000 medlemmer.
I anledning af 50-året har forbundet udsendt en bog om sig selv, skrevet af Morten Alstrup, motorsportsjournalist og -udøver.
Danmarks første baneløb, til bils, fandt faktisk sted i 1905 - på Ordrupbanen. 27 omgange. Man havde jo ingen højhastighedsbaner, så man brugte også de flade strandbredder, især på Fanø, til at prøve grænserne af. Allerede i 20'rne lykkedes det visse biler at komme et godt stykke over 200 km/t. Da luftfarten kom i gang, blev det flyvepladserne, der interimistisk blev indrettet som racerbaner. Racerløb på flyvepladser finder i øvrigt stadig sted.
I begyndelsen var det af gode grunde kun overklassen, som kørte bilvæddeløb. Det er vel heller ikke tilfældigt, at det klassiske Rallye Monte Carlo slutter i overklassens højborg Monaco. Tidligere bar disciplinen rally præg af at være orienteringsløb med få hastighedsprøver indlagt, men støt har den udviklet sig til noget af det dyreste og mest specialiserede i motorsporten.
Dæk på taget
Fra så sent som i tresserne husker vi billeder af Minier med flere dæk på taget som vidnesbyrd om, at der så sandelig krævedes andet end at køre bilen og orientere sig.
Sidst i tresserne hørte den slags op. Kun fabrikshold med adskillige servicevogne i kølvandet vinder de store rallies i vore dage.
Noget af det, som gør rally til en dyr fornøjelse for danskere, er, at der er tale om indregistrerede biler. Man kan få en del fuldblod til banebrug til prisen for en konkurrencedygtig rallyvogn på plader.
Trods sportens favorisering af de højere socialklasser kan vi alligevel læse om, hvordan Grand Prix-kørere anno 1949 måtte forlænge opholdet i Danmark for at tjene en ekstraskilling ved at deltage med deres biler i løb på Amager Travbane. Det var dengang en racerkører var udstyret nogenlunde som en travbanekusk: læderhjelm og poloskjorte. Sikkerheden begyndte først at komme i fokus sidst i tresserne, tænk bare på Frankenheimers film Grand Prix fra 1966 - de kører uden sikkerhedsseler!
Billøb på travbane blev i øvrigt arrangeret i mange år, bl.a. Nordvestjydsk Væddeløbsbane i Skive så sent som 1955.
Formel 1
Efter anden verdenskrig havde bilsporten det svært på grund af mangel på alting. Fabrikation af racervogne stod ikke øverst på dagsordenen i Europa, og mange af de overlevende Grand Prix-vogne fra trediverne fik forlænget deres levetid. Da man i 1949 kørte Lufthavnsløbet i Kastrup, bestod hovedløbet dels af en nordisk specialvognsklasse, dels af en rigtig racervognsklasse med fire vogne, der på den tid stadig blev brugt i den nye Formel 1-klasse, som var startet året forinden.
Elleve år senere var det stadigvæk tider, hvor privatfolk som dansk-amerikaneren grev Lance Rewentlow, kunne sætte sig bag rattet i en Formel 1. Det lugtede stadig af filmeventyr - som taget ud af De uheldige helte. Men han havde også giftet sig med millionøsen Barbara Hutton. Han fik nu ikke så meget ud af det. Han var bestemt ikke nogen dårlig kører, men var uheldig at være udstyret med en forældet bilkonstruktion med frontmotor i en tid, hvor alle konkurrencedygtige biler fik anbragt motoren lige foran, og med direkte træk på, bagakslen.
Unionen kan ikke i vore dage skabe rammen om de rigtig store begivenheder, og en bog om DASU og dansk motorsport bør derfor være en bog med masser af informa
tioner tilsat en god portion nostalgiskabende stof.
Det er den sådan set også. Bogen er et samlingsværk. Morten Alstrup har tilvejebragt en masse relevant stof, som jeg ved tilfældige opslag ikke har fundet gale oplysninger i. Det videregives også ganske nøgternt - til tider lidt tørt og opremsende. Men det er karakteristisk for hele bogen, at forfatterne beskriver emnerne mere farverigt, jo længere tilbage i tiden vi befinder os.
Bogen dækker da heldigvis også mere end de halvtreds år, Unionen har eksisteret; den dækker dansk bilsport fra omkring århundredeskiftet. For der blev naturligvis skabt en sportsgren, så snart maskineriet var så udviklet, at det ikke faldt fra hinanden. En bog som denne burde være let at finde rundt i, for nostalgikere vil straks begynde at lede efter personer og begivenheder, de kan huske. De vil også lede efter nogle klare oversigter.
Her taber bogen desværre nogle oplagte muligheder på gulvet. Det havde i vore computertider været en mindre indsats at skabe et navne- eller stikordsregister. Nu skal man skimme bogen kronologisk og emnemæssigt, hvilket tager tid for folk, der lige skal have afgjort et væddemål.
Til gengæld er det nok ikke forfatternes skyld, at Unionen og dermed Danmarks
Idræts-Forbund, har indlemmet en gruppe, der leger med modelbiler. Jeg tror bestemt, det er morsomt, men har aldrig kunnet få ind i mit hoved, at det kunne være motorsport. Man har givet fænomenet en prisværdig kort omtale i kapitlet "Bilsportens
discipliner".
Billedmaterialet er glimrende og alsidigt, hvilket ikke kan undre i forbindelse med et så fotogent emne. Men man ser lidt længere på de gamle billeder - de nye er vi nemlig overfodret med.
*Morten Alstrup (red.): 'Dansk bilsport i 50 år', 167 s., 149 kr., DASU
