Læsetid: 3 min.

Succes?

27. januar 1999

Strøtanker om kunsten at tage imod publikums applaus. Og om forskellen på Peter Schaufuss og Jesper Christensen

DE SKRÅ BRÆDDER
Og så stod de dér og bukkede. Kiggede ud, så på hinanden - og bukkede igen. Rykkede rundt og skiftede plads til en endnu et opfindsomt koreografimønster på scenen - og bukkede en gang til. Lyset gik ned, og lyset gik op, og publikums klappen fulgte gladeligt mønstret.
Efter mange bukkerunder lykkedes anstrengelserne: Tilskuerne rejste sig. Først nogle på de forreste pladser, derefter folk rundt om i salen - spredt, men sikkert. Først da alle stod op, gik chefen ind på scenen, langsomt og seriøst. Han så længe på sine performere, sendte fingerkys ud mod dem - og vendte sig så endelig om mod publikum og bukkede.
Og så ville hyldesten ingen ende tage.

Farvel spontaneitet
Sådan foregik fremkaldelserne efter flere af forestillingerne i Østre Gasværk under den forløbne uges gæstespil af Peter Schaufuss Balletten. Måske virker fænomenet ikke umiddelbart særligt opsigtsvækkende, for efterhånden er koreograferede fremkaldelser ved at være standard i de shows, der sælger sig selv på formen - og som dermed lægger afstand til traditionen med simpelthen at gå et par meter frem og tilbage på scenen for at kvittere for folks begejstring.
Problemet er bare, at al spontaneitet i fremkaldelserne dermed forsvinder. At fremkaldelserne ikke længere har noget med publikumsjublen at gøre - for performerne træder næsten frem i deres avancerede mønstre og bukker, uanset publikum klapper eller ej.
Men det gør publikum jo som regel, for publikum er høfligt. Og selv om forestillingen ikke har budt på århundredets sceneoplevelse, så vil de færreste tilskuere med repekt for sig selv (og deres 180-295 kroner til billetten) allerede fra teatersædet afvise, at dette var en god forestilling. Den slags efterrationalisering henvises til køen mod garderoben eller køreturen hjem. I selve det øjeblik, hvor forestillingen slutter, ønsker de fleste bare at forblive i stemningen fra forestillingen - og så klapper de.

Målgruppepublikum
Schaufuss Balletten har gjort meget ud af at markedsføre sig selv som en succes. Som et dansekompagni, der egentlig kan overhale Den Kongelige Ballet indenom, alene ved at bruge andre former i sine forestillinger - og i sin publikumskontakt. Tøj fra Diesel handler derfor ikke bare om en sponsoraftale; det handler om en identifikation med publikum. Og så videre. Spørgsmålet er bare, om målgruppen for markedsføringen nu også er dem, der rent faktisk køber billetterne - og står og klapper efter forestillingerne.
Kompagniet fra Holstebro er et turnékompagni. Det er altså fuldstændig afhængigt af teatrenes interesse i både provins og hovedstad, men foreløbig er det åbenbart lykkedes kompagniet at sælge sig selv - netop som en forhåndssucces.
Det var derfor tankevækkende inden for samme uge også at opleve en anden turnéforestilling med en diametralt modsat fremtræden, nemlig Betty Nansen Teatrets soloversion af Shakespeares Richard III.
Forestillingen havde oprindelig premiere i 1994 i instruktion af Peter Langdal og med Jesper Christensen i rollen som den paranoide konge. Men nu har teatret altså valgt at genoptage stykket og sende det på turné.
Den lille københavnerreprise var imidlertid aldeles lige så frysende veloplagt og uhæmmet ærlig som forestillingen for fire år siden. Alligevel tog Jesper Christensen sine fremkaldelser, som om det var første gang. Kejtet, stadig indspundet i rollens vanvid - og med et nyvågnet udtryk i øjnene, som om de klappende tilskuere var del af den drøm (eller det mareridt), han netop kom fra. Her var intet koreografisk arrangement - bare et par nødhop hen over scenens hulter-til-butler-efterladenskaber efterfulgt af den klassiske bøjning i overkroppen. For vi klappede, hvorefter han svarede. Så enkelt var det.
Og som han stod der, fik vi faktisk lyst til at blive ved med at klappe, sådan impulsivt og helt af os selv. Og til at rejse os op.

*Fremtidige applauser:
'Richard III', Svalegangen i Århus 26-30. jan.
'Elvis', Peter Schaufuss Ballettens ny premiere, Holstebro Musikteater 24. feb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu