Læsetid: 2 min.

Super-Mads

8. januar 1999

Store forventninger til Det Kgl. Teaters ny bestyrelsesformand

DET KGL.
Visionerne får måske atter en chance på Kgs. Nytorv. Kulturministerens udnævnelse af den 58-årige Novo Nordisk-direktør Mads Øvlisen til bestyrelsesformand på Det Kongelige Teater efter Niels-Jørgen Kaiser giver i hvert fald løfter om en kongelig teaterfremtid med nye målsætninger, der kan blive afgørende for at bringe teatret ud af krisen.
Men hvorfor så store forventninger til denne bestyrelsesformand?
Fordi Øvlisen er kendt som en mand, der kan få folk til at samarbejde - på nye måder. Fordi han har stor økonomisk og administrativ erfaring med en kompleks virksomhed, også via sit bestyrelsesarbejde i f.eks. Lego, og fordi han ikke er bleg for at tage radikale beslutninger. Og så er han efter sigende oprigtigt interesseret i kunst.
Øvlisen er faktisk bedre kendt som Mads - også for de 9.000 ansatte, som han til daglig er chef for hos Novo Nordisk. Han er berømt for sin sans for bløde værdier og for sin evne til at holde medarbejderne samlet. Og han er berygtet for sin kontroversielle opfattelse af penge: At tjene penge er i følge Mads Øvlisen ikke et firmas primære mål. Pengene er kun et middel til at nå det egentlige mål - at skabe en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Hjælp til Fru Heiberg
Det er netop dette, der skal ske på Kgs. Nytorv, hvor tivoliseringen af teatrets indtægtsgivende serviceydelser - med guldbryllupsnatmad ved foden af Fru Heiberg og andre lækkerbidskner - har truet med at stjæle fokus fra forestillingerne. Og hvor den kunstneriske krise brød ud i lys lue ved teatrets 250 års jubilæum kort før jul.
Øvlisen skal erstatte Niels-Jørgen Kaiser fra nytår, og i følge teaterchef Michael Christiansen vil Øvlisen derfor få god tid til at komme ind i arbejdet. Reelt set betyder det dog formodentlig, at Kaiser trækker sig før tiden - og overlader domænet til Øvlisen.
Og der er mange opgaver, der venter. Teatret står uden balletmester fra 1. juli, hvor Maina Gielgud forlader posten, og 1. februar rejser operachef Elaine Padmore; kun skuespilchef Klaus Hoffmeyer er tilbage. Og de øvrige medlemmer af teatrets nye bestyrelse skal vælges de kommende måneder. Desuden skal hele teatrets bygningsmæssige fremtid afgøres - lige som det afgørende slag om kunstarternes samling eller adskillelse skal slås.

Panisk smile-taktik
Det allervæsentligste vil dog være afklaringen af teaterchefens position. Så længe denne post bestrides af Michael Christiansen, vil de kunstneriske visioner blive underlagt Christiansens plan om den uadskillelige firfoldighed, indrammet i glasfoyerslot. Dette projekt er forlængst splintret - lige som Christiansens troværdighed.
Så når Christiansen i Politiken i går udtaler sig direkte bonkammeratligt om Øvlisen, virker det som en panisk smile-taktik, der kunne røbe, at rygterne om, at Øvlisen faktisk ikke skulle overtage Kaisers job, men Christiansens, ikke har været ganske uberettigede.
Øvlisen må i hvert fald skabe en helt ny ledelse, hvis teatret skal komme ind i det nye årtusind med egentlige fremtidsvisioner - sådan som kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen ambitiøst har lagt op til det med sin konference om teatret på Louisiana den 18. januar.
Kulturministeren har tilsyneladende styrken til at skære igennem.
Måtte dette også gælde Super-Mads, når han nu skal til at håndtere teater, og ikke bare insulinpenne og legoklodser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu