Læsetid: 4 min.

Svenske firmaer flytter til udlandet

19. januar 1999

Flere store svenske virksomheder er flyttet til udlandet efter opkøb og sammenlægninger. Den svenske regering frygter udviklingen

STOCKHOLM - I længere tid har det svirret med opkøbsrygter omkring Volvo, som er blevet sat i forbindelse med andre bilproducenter som Fiat, BMW, Volkswagen og Saab. Samtidig er det ifølge dagbladet New York Times nu bekræftet, at USA's næststørste bilfirma har orienteret Volvos ledelse om sin interesse i at købe.
Fords chefer siger, at de er tiltrukket af den position, som Volvo har opbygget i USA. Desuden lokker det svenske firmas gode rygte som producent af sikre biler, fordi sikkerheden mere og mere er blevet et vigtigt salgsargument over for amerikanerne.
Imod en sådan handel taler, at Ford kun er interesseret i personbiler og ikke i Volvos øvrige virksomhed, f.eks. produktion af tunge lastbiler.
Men samtidig er en ny bombe nu sprunget i svensk erhvervsliv. Volvo er nemlig ved et kup kommet i besiddelse af næsten 15 procent af aktierne i lastbil- og busproducenten Scania.
Scania, som domineres af Wallenberg-imperiet, er blevet taget på sengen. Nu kan Volvo om nødvendigt forhindre, at Scania sælges til en udenlandsk ejer.

Større omstrukturering
Hvis Volvo og Scania slutter sig sammen, vil resultatet blive verdens næststørste producent af busser og lastbiler. Men det er endnu for tidligt at sige, hvad Volvos aktiekøb vil føre til på længere sigt - om det er indledningen til en sammenlægning, eller om de to firmaer vil fortsætte deres virksomhed parallelt med hinanden.
Ideen om at splitte Volvo op er tidligere blevet mødt med stærk skepsis. Firmaets betydning for det svenske arbejdsmarked er enorm med godt 40.000 ansatte alene i Sverige.
For en uge siden bragte italiensk presse også forlydender om forhandlinger mellem Fiat og Volvo.
Bag alle disse rygter, følere, forhandlinger og køb ligger usikkerheden om, hvorvidt et forholdsvis lille foretagende som Volvo med en produktion på mindre end en million biler om året kan klare sig på egen hånd fremover. Det hersker der delte meninger om.
Men formentlig er der tale om de første skridt i en større omstrukturering af Volvo.

Flugten fra Sverige
Volvo er imidlertid ikke den eneste store svenske virksomhed, der måske er ved at forlade landet eller allerede har gjort det. En række andre har flyttet deres hovedkontorer til udlandet efter opkøb og sammenlægninger:
Asea gik sammen med Brown Boveri, og hovedkontoret for det nye selskab havnede i Schweiz. Medicinalfirmaet Pharmacia har sluttet sig sammen med det amerikanske Upjohn og er blevet et amerikansk foretagende.
Nordbankens fusion med den finske Merita-bank førte til, at hovedkontoret kom til at ligge i Helsingfors. Det samme var tilfældet med tømmerfirmaet Stora og det finske Enso.
Medicinalfirmaet Astra er ved at blive købt af det engelske Zeneca. Hovedkontoret ligger i London, og selskabet bliver dermed britisk.
Telekommunikationsfirmaet Ericsson har ifølge flere oplysninger planer om at flytte sit hovedkontor eller dele af det til London.
Nobel gik sammen med Akzo, og hovedkontoret blev flyttet til Holland. Andre store svenske virksomheder som IKEA og Tetra-Laval har tidligere forlagt deres juridiske residens til udlandet.

Regering bekymret
Den svenske regering synes at være blevet overrumplet af udviklingen og er først nu begyndt at reagere. En tydeligt bekymret erhvervsminister Björn Rosengren har meddelt, at han om kort tid vil indkalde en halv snes ledere fra Sveriges vigtigste eksportvirksomheder samt repræsentanter for de berørte fagforbund til drøftelser om, hvad man kan stille op.
Rosengren vil forsøge at formulere en samlet strategi for at få virksomhederne til at blive i Sverige. Den svenske selskabsskat er ikke særlig høj, men derimod forekommer der dobbeltbeskatning af aktier - det vil sige, at selskabet først betaler skat på fortjenesten, hvorefter også aktieudbetalingen beskattes.
Kravet om at afskaffe den fremføres nu også af formanden for metalarbejdernes forbund, Göran Johnssan, og andre socialdemokrater.
I et tv-interview i sidste uge nævnte Rosengren Danmark som et land, der har formået at tiltrække forskellige selskabers hovedkontorer.
Det svenske erhvervsliv har fået gode kort på hånden, når det stiller krav om, at politikken tilpasses dets behov.

Ingen grund til panik
Men forskellige iagttagere siger, at der ikke er nogen som helst grund til panik. De hævder, at de svenske virksomheder helt enkelt er blevet for store til Sverige, og at det er den øgede internationalisering af markeder og kapital, der får firmaer til at forlade landet for at kunne blive ved med at vokse. Det er en naturlig proces.
Björn Rosengren hævder også, at det svenske erhvervslivs situation slet ikke er så dårlig, som man forsøger at fremstille det. Og billedet af en masse andre firmaer, der er på vej ud af landet, er voldsomt overdrevet, mener han.
I en tv-samtale mellem Rosengren og en af svensk industris sværvægtere, Sören Gyll, var de to enige om, at vilkårene for erhvervslivet er i hastig forandring, at det er nødvendigt at træffe en række forholdsregler for at forhindre virksomhedsflugt.
Ifølge Sören Gyll haster det: "Omverdenen ser, at virksomheder flytter og spørger, hvad der er galt," sagde han.

Ny gammel debat
Den store bekymring har også noget at gøre med det billede af Sverige, der formidles til omverdenen - som et land, der tilbyder sine virksomheder og specialister så dårlige vilkår, at de er nødt til at emigrere.
"Hvor mange virksomheder vil flytte hertil efter dette budskab?" spørger morgenavisen Dagens Nyheter i en ledende artikel.
Men de krav om forbedring af erhvervslivets vilkår, der nu føres frem - f.eks. nye arbejdsmarkedslove og ændrede skatter - vil støde på stor modstand fra store grupper inden for det socialdemokratiske parti, fra fagbevægelsen og ikke mindst fra regeringens støttepartier.
Det ser ud til, at en ny-gammel debat er ved at vokse frem i Sverige: det klassiske spørgsmål om samarbejdet mellem erhvervslivet og en socialdemokratisk regering.

Lars Vikström er svensk freelance-journalist.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her