Læsetid: 3 min.

Talmagi og statsgaver i Ørestaden

16. januar 1999

Ændret moms-postering slører reel fordobling af metroens anlægsudgifter, og statslige foræringer mindsker rentebyrden

Anlægsudgifterne for den københavnske metro er steget 900 millioner kroner mere, end Ørestadsselskabets tal viser. Det skyldes en ændret postering af momsudgifter. Samtidig har staten diskret søgt at afværge selskabets rentedød ved at forære det arealer for omkring 400 millioner kroner uden for selve Ørestaden. Tallene bekræftes af Ørestadsselskabets direktør Anne-Grethe Foss over for Information.
"Det er rigtigt, at man i forbindelse med anlægsloven i 1992 regnede momsen med i prisoverslaget på 4,5 milliarder for en bybane" siger Anne-Grethe Foss.
"Siden drøftede vi momsspørgsmålet med Told & Skat. Vi kunne selv vælge, om vi ville være momsregistrerede for anlægsudgifter. Selve driften skal vi momsregistreres for. Men det er svært at splitte op, og derfor valgte vi at blive momsregistreret for det hele."
- Hvad betyder det for jeres efterfølgende tal for anlægsudgifterne, 5,5 milliarder for metroen i 1994 og 6,3 milliarder i 1996?
"Der er momsen ikke regnet med, for den kan vi nu afløfte."
- På den måde ligger der jo momsen, svarende til 900 millioner, for meget i det første tal, det fra 1992, som man sammenligner med?
"Det er svært at gøre op på den måde, men sig du bare 900 millioner. Til gengæld gør det ingen forskel på vores samlede tilbagebetalingstid, fordi momsen jo skal svares af vores driftsindtægter."
- Men det gør forskel på anlægsudgifterne?
"Ja, sådan er det."

Hjælp til afbetaling
Anne-Grethe Foss fastholder, at tilbagebetalingstiden for Ørestadsselskabets anlægslån vil være 20-25 år, også hvis Ørestadsselskabet udnytter den lånereserve på l,3 milliarder, som selskabet nu har anmodet trafikministeren om, således at selskabets samlede metrolån kommer op på 7,8 milliarder.
I billedet indgår, at staten har ydet Ørestadsselskabet en kærkommen økonomisk hjælp ved at forære det en række lukrative byggegrunde på Kalvebod Brygge langs Københavns havnefront uden for Ørestadens eget område.
Overdragelsen er sket i en usædvanlig kædetransaktion. Arealerne var oprindeligt ejet af Københavns Kommune, der i forbindelse med den statslige hjælpepakke i 1994 afstod dem til staten, der videreførte dem til Ørestadsselskabet, der solgte til byggematadoren Skanska, der allerede havde meldt sig som køber i kommunens ejertid. Endnu usolgt er Bryghusgrunden, der også var med i overførslen til Ørestadsselskabet.
Skanska har siden bygget Ingeniørenes Hus, A-pressens hus og et kontorhus til sig selv. Kommende byggerier er et kongreshotel, Nykredits hovedsæde, og et megacenter på det gamle Fisketorv.

Morgengave
På disse arealer har Ørestadsselskabet i perioden 1996-98 tjent 255 millioner.
"Vi har yderligere 35 millioner til gode, og hertil kommer, hvad Bryghusgrunden kan indbringe," siger Anne-Grethe Foss.
- Det var en morgengave fra Finansministeriet?
"I det aktstykke, der overførte arealerne til os, var de anslået til 324 millioner, men det ser ud til, at vi kan få mere for dem," siger Anne-Grethe Foss.
- Hvad koster det jer?
"Det var, som du siger, en morgengave. Vi har ikke betalt noget."
- Altså penge lige ned i foret?
"Ja, altså ikke til mig privat, men vi kan bruge dem til at nedbringe renterne i den første periode og øge overskuddet i den sidste ende."
Blandt andre Ugebrevet Mandag Morgen har rejst tvivl om Ørestadsselskabets forventede salgspriser i selve Ørestaden og forudset, at selskabet ville dø rentedøden. Den profeti blev fremsat, inden selskabet anmodede trafikministeren om yderligere forhøjelse af sin låneramme med yderligere 1,3 milliarder kr, men uden den statslige morgengaves sande værdi var medregnet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her