Læsetid: 8 min.

Terminator-gener - en drøm der slukker sig selv

4. januar 1999

Det store agrokemiske selskab Monsanto er kommet i strid modvind med planen om gensplejsede afgrøder, der stavnsbinder bonden til selskabet

TERMINATOR
Den 10. december mødtes en række af topcheferne i det multinationale agrokemiske selskab Monsanto med selskabets præsident og bestyrelsesformand Robert Shapiro. Ikke meget er efterfølgende blevet meddelt om mødet, men informerede iagttagere taler om et "krisemøde" i ledelsen af selskabet, der med et årligt salg af sprøjtemidler og bioteknologiske produkter på 45 milliarder kroner er et af denne verdens helt store.
Krisens årsag? Den teknologi som kritikere af Monsanto har givet navnet Terminator. Terminator er en ny gen-teknologi, som Monsanto angiveligt har ofret omkring 12 milliarder kroner på at komme i besiddelse af, men som man efter krisemødet nu tilsyneladende overvejer at lægge i mølpose. Teknologien er så udskældt, at den truer med at lægge gift for hele Monsantos omfattende - og i forvejen stærkt kontroversielle - gensplejsningsprogram. Omvendt frygter nogle i Monsantos ledelse, at hvis man opgiver Terminator-teknologien, så er det den første farlige indrømmelse til selskabets kritikere, og så vil kampagnen mod de gensplejsede produkter for alvor få vind i sejlene.
Terminator er ikke teknologiens rigtige navn. Det er et velvalgt øgenavn, som kritikerne har fundet på. Og Monsanto er ejheller opfinder af teknologien. Det er det amerikanske landbrugsministeriums forskningsservice, ARS, i samarbejde med firmaet Delta and Pine Land Company.

Frø må købes
I 1993 indledte ministeriet og firmaet et forskningssamarbejde om det såkaldte Technology Protection System, TPS. Systemet baserer sig på gensplejsede planter, der har fået indført fremmede gener, dels fra bakterier, dels fra en anden plante. Før de sælges, behandles frø af de gensplejsede planter med et stof - et antibiotikum kaldet tetracyclin - der aktiverer en 'kontakt' i et indsat bakterie-gen. Den aktiverede kontakt gør det indsatte plante-gen klar til at fungere. Og dét sker, når landmanden har sået frøet, og dette frø har udviklet sig til en færdig plante med - næsten - færdigudviklede frø. Netop på dette stadie begynder plante-genet at arbejde med den virkning, at frøene ødelægges, så afgrøden ikke udvikler fuldt færdige, spiredygtige frø.
Landmanden kan altså ikke indsamle frø fra sæsonens høst og bruge dem til at så i næste sæson, sådan som 1,4 milliarder bønder i u-landene ifølge FN har tradition for. Landmanden må i stedet for hver sæson gå til frøproducenten og købe ny såsæd. Og det er netop formålet. Som ARS, den landbrugsministerielle forskningsservice, skriver i en tryksag om TPS-systemet fra oktober 1998:
"TPS beskytter de investeringer, der foretages i at avle eller gensplejse disse afgrøder. Det gør det ved at mindske de mulige salgstab, der kan forekomme som følge af uautoriseret reproduktion og salg af såsæd."
På dansk: Ved at gøre landmandens afgrøder ude af stand til at sætte frø, opnår frøfirmaerne sikkerhed for fortsat salg og dermed sikkerhed for at tjene de investeringer hjem, de foretager i udvikling af afgrøderne via f.eks. gensplejsning. Det er denne beskyttelse af investeringerne i planteteknologi, som navnet - Technology Protection System - henviser til, og det er en beskyttelse, som et selskab som Monsanto er stærkt interesseret i.
Monsanto - traditionelt kendt for at producere kemiske sprøjtegifte som f.eks. Roundup - har nemlig inden for de senere år opkøbt et betydeligt antal såsæd- og bioteknologifirmaer til en samlet værdi af omkring 50 milliarder kroner. Monsanto, der herigennem er blevet verdens næststørste frøproducent, har travlt med via gensplejsning at fremstille nye varianter af diverse afgrøder - f.eks. afgrøder tilpasset brugen af Roundup - og disse ny afgrøder kan lettere spredes til landmændene, hvis de også har TPS-systemet indsplejset, og landmændene derfor hver sæson må komme til selskabet for at købe ny såsæd.
I Monsantos eget katalog over gensplejsede planter på vej fra selskabet nævnes hele 27 nye afgrødevarianter, hvoraf en del vil være egnede til kombination med TPS-teknologien.

Patent i 87 lande
I maj måned - to måneder efter at Delta and Pine Land Company og det amerikanske landbrugsministerium havde opnået US patent nr. 5.723.765 på TPS-systemet - indledte Monsanto forhandlinger om at købe firmaet. Når handlen er gået i orden - og det er tæt på - kan Monsanto overtage den af Delta and Pine Land Company forudsete indtjening på ni milliarder kroner årligt, alene fra licensafgifter fra andre, der måtte ønske at anvendte TPS-teknologien.
Der ligger allerede patentansøgninger til behandling hos patentmyndighederne i Canada, Australien, Japan og Sydafrika, og Delta and Pine Land Company har tidligere signaleret ambitioner om at sikre patent i sammenlagt 87 lande.
Ifølge selskabet kan teknologien anvendes på afgrøder, der verden over dækker et areal på fire millioner kvadratkilometer, svarende til 100 gange Danmarks areal.
Det amerikanske landbrugsministerium har skønnet, at man måske i 2004 kan starte med at bruge teknologien kommercielt på bomuldsplanter. Siden kan den ventes brugt på sojabønner, hvede m.m. Det allerede udstedte patent i USA gælder alle plantearter.

Indsplejset defekt
Problemet er, at TPS-teknologien er kommet i strid modvind verden over. Kritikerne har døbt teknologien Terminator, fordi den ikke indebærer nogen som helst fordele for landmanden, men alene har til formål at standse frøudviklingen, før landmanden kan nå at få gavn af frøene som udgangspunkt for næste såning.
"Der er jo tale om en indsplejset frø-defekt, som hindrer planten i at reproducere sig. Dens landbrugsmæssige værdi er lig nul," siger Pat Mooney, leder af den uafhængige, internationale landbrugsorganisation Rural Advancement Foundation International, RAFI.
"Det vil resultere i enorme socioøkonomiske tab, hvis landmænd på denne måde fratages deres mulighed for at gemme, udvikle og tilpasse frø" til de lokale forhold, hedder det i en redegørelse fra RAFI.
Pat Mooney mener, at Terminator-teknologien kun er en forløber for en helt ny måde at kombinere genteknologi med de store selskabers kemikaliesalg. Det videnskabeligt set helt nye ved Terminator-systemet er, at det er behandlingen af de gensplejsede frø med et kemisk stof - her tetracyclin - der 'tænder' det indsplejsede gen. Hvis dette princip videreføres - og det er det, man arbejder med, mener RAFI - så kan det resultere i gensplejsede afgrøder med indbyggede egenskaber, der kan tændes og slukkes ved tilførsel til frøet af særlige kemikalier fra selskabernes produktregister. Sådan så landmanden kun får en bestemt nyttig, indsplejset, egenskab udtrykt i afgrøden, hvis han behandler de - hos selskabet indkøbte frø - med et kemikalie, indkøbt fra samme selskab.
RAFI har sat sig i spidsen for en kampagne, der foreløbig har resulteret i 3.500 protestbreve og e-mails fra afsendere i 60 lande til den amerikanske landbrugsminister, som man vil have til at modsætte sig Terminator-teknologiens videreudvikling.
"Vi, vore partnere i de uafhængige organisationer og de tusinder af brevskrivere vil fortsætte med at lægge elektronisk pres på det amerikanske landbrugsministerium, indtil det gør tre ting," siger Edward Hammond fra RAFI:
"Afbryder forhandlingerne om at give den amerikanske regerings del af Terminator-projektet i licens til Monsanto, opgiver alle patenter og patentansøgninger på teknologien, og forbyder dens brug i USA og samtidig sikrer, at USA ikke blander sig, hvis andre lande tager skridt til forbud."

Afbrændte marker
Kritikken er ikke kun stærk i USA, Canada og Europa, men også i en række udviklingslande, herunder Indien, hvor vrede landmænd for nylig afbrændte et stort antal forsøgsmarker, hvor Monsanto har udsat gensplejsede bomuldsplanter. Planterne bar ikke Terminator-generne, men aktionerne skulle ses som en advarsel til Monsanto om at gå videre i den retning.
For nylig blev Terminator-projektet yderligere trængt, da det internationale netværk af landbrugsforskningscentre i 16 lande, CGIAR, på et møde i Washington afviste den ny teknologi. CGIAR overvåger de forskningsprogrammer til en værdi af 350 millioner dollar, som Verdensbanken og flere FN-organer udfører i u-landene.
De internationale landbrugseksperter besluttede, at "CGIAR ikke i sit avlsmateriale vil indarbejde noget genetisk system, der har til formål at bremse frøudvikling" - primært fordi det fratager fattige bønder muligheden for at gemme frø til udsæd, men også fordi man er bekymret for, at de særlige Terminator-gener skulle kunne sprede sig til andre planter.
Det er på denne baggrund af stigende international modstand, at Monsanto er begyndt at tælle på knapper om hele projektets brugbarhed. Selskabet er i forvejen hærget af dårlig omtale, af retssager mod flere gensplejsningsprojekter og af almen modvilje i offentligheden i en række lande. En insisteren på Terminator-projektet kunne blive faktoren, der vælter selskabets drømme om nye blomstrende indkomstmuligheder på det bioteknologiske marked.

Termi-hva'fornoget?
Torgeir Fjærtoft, der er direktør for samfundskontakt og information i Monsantos danske afdeling, vil ikke over for Information kommentere det såkaldte krisemøde på højt niveau i selskabet den 10. december. Men han videregiver gerne det signal, som har lydt fra Monsanto den seneste måneds tid:
"Terminator? Vi har slet ikke givet teknologien noget navn. Og det er af den gode grund, at det ikke er en teknologi, der eksisterer i dag."
- Men I satser da på den?
"Vi har slet ikke taget stilling til den sag," siger Torgeir Fjærtoft. "For det første ejer vi ikke det selskab, der har arbejdet med teknologien. Vi er ved at forberede en overtagelse, men handelen er ikke på plads endnu. For det andet findes denne teknologi som sagt ikke i dag. Det er uvist, om den kommer til at fungere, og hvornår det måtte ske."
"Skulle Monsanto for det tredie overveje at tage denne teknologi i brug, så er det
noget, der vil ske efter me-
get grundige konsultationer med de parter, der bliver berørt."
- År 2004 er nævnt som et årstal, hvor teknologien kan tages i brug?
"Det er altid svært at sige, hvor lang tid det tager at udvikle nye bioteknologiske produkter. Jeg kender ikke til noget forventet årstal for denne teknologi."
- Der har været stærke protester mod teknologien, både i USA og Europa og Indien?
"Der vil altid være særinteresser, der er imod. Skulle det komme dertil, at Monsanto overvejer at tage teknologien i brug, så vil det ikke ske uden grundige konsultationer med alle berørte parter."
- I Indien har lokale bønder og landbrugsorganisationer i skarpe vendinger frabedt sig Monsantos gensplejsede afgrøder. Man har sågar afbrændt forsøgsmarker med gensplejsede bomuldsplanter?
"Det forekommer jo også i andre lande. Monsanto mener, at den form for vandalisme ikke er repræsentativ for de, som i øvrigt er modstandere af Monsantos teknologi. Vi respekterer selvfølgelig andre holdninger, både til vore produkter og teknologi og til Monsanto som selskab," siger Torgeir Fjærtoft.jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu