Læsetid: 4 min.

Et vaskeægte ungdomsoprør

23. januar 1999

Tidsskriftet 'Faklen', der nu har ti numre på bagen, fastholder det etablerede på dets egen lumpenhed

KOMMENTAR
Tidsskriftet Faklen vakte furore, da det første nummer udkom i 1996. Initiativtagerne, en kreds af studerende ved Aarhus Universitet, der angiveligt tilhørte kredsen omkring den kontroversielle kultforfatter Erwin Neutzky-Wulff, lagde ud med en række voldsomme angreb på navngivne universitetslærere, hvilket resulterede i en bortvisning fra årsfesten på det teologiske fakultet, hvor man forsøgte at uddele det første nummer.
Karakteristisk for tonen i Faklen var, at man øjeblikkelig klagede til universitetets rektor og sammenlignede begivenheden med nazisternes bogbrændinger.
Tilknytningen til Neutzsky-Wulff med (blandt meget andet) okkulte interesser samt Faklens - ikke uberettigede, men radikale - frontalangreb på den nye bibeloversættelse af 1992 fik den emsige åndemaner fra Dialogcentret i Århus, Johs. Aagaard, til at kalde de unge mennesker for 'satanister'. Pressen tog mere eller mindre ukritisk beskyldningerne til sig, Politiken talte om et 'satanisk studenteroprør', og så rullede lavinen.
Altsammen glemt igen som det mediepjank, det var, mens Faklen har vist sig mere udholdende end dem, der gerne så det bragt til tavshed, vist havde håbet.
Det skyldes således ikke mindst folkene omkring Faklen, at der nu er blevet sat endnu en bibeloversættelse i gang, denne gang en filologisk korrekt oversættelse og ikke den 'kirkebibel', 1992-udgaven endte som trods indledningsvise forsætter om noget andet. Og senest har Faklen skabt debat ved at foreslå opførelsen af en stormoské i Århus.

Noget rod
Nu er nummer ti på gaden, nu må det være muligt at give et mere præcist signalement end det, Johs. Aagaard så sig i stand til at levere i 1996.
Formmæssigt er Faklen noget værre rod, men indholdsmæssigt er den radikale linje ganske stringent.
En del af stoffet er hentet fra dagspressen. De aktuelle sager, tidsskriftet rummer, kunne uden besvær have stået i det hedengangne Press.
- Lemfældig sagsbehandling i den Sociale Ankestyrelse; Søren Krarup og Mogens Camre i parløb mod muslimer; asylsøgere på vand og brød; fattigdom i Danmark, meningsløs aktivering, sværtbevæbnet politi på 'gåtur' på Christiania osv. osv. Intet rapporteret overgreb undgår øjensynlig Faklens opmærksomhed.
Men formen er ikke journalistisk. Informationerne hentes fra dagspressen, det er den hakkelse, andre har skåret i døgnets rejsestald, der i Faklen tygges igennem med en lidenskab, som langt overgår den, nyhederne er skrevet med. Andet virker til gengæld nærmest som sammenskrevne universitetsopgaver.
"Faklen samler og kommenterer fast de seneste måneders nyheder om de danske myndigheders magtmisbrug, afvikling af retssamfundet, overgreb mod minoriteter, bevidst propaganda og generelle totalitære tiltag," hedder det på første opslag.
På den ene side løber tidsskriftet med denne fremgangsmåde en risiko for at hoppe på historier, der kan være lige så uholdbare som den om satanismen; på den anden side er den indignation, der lægges i kritikken af myndigheder og autoriteter ubetvivleligt ægte. Faklen er radikal til det nidkære.

Radikalismen
Endelig er der hjertesagerne: I nummer ti legalisering af prostitution, stormoskéen og den 'danske tortur': isolationsfængslingen, som finder sted i et omfang, ingen andre europæiske lande sammenligner sig med.
Også her samler Faklen med nidkærhed, hvad autoriteterne har udtrykt om sagen. På den ene side føler man nærmest taknemmelighed over, at der er nogen, der i den grad med usvækket energi gider gå i flæsket på myndigheder og beslutningstagere; på den anden noterer man sig udvalget af sager. Også heri ligger der nemlig en fascination af det radikale, som Faklen - sans comparaison - deler med andre ungdomsgrupper såsom de Autonome.
Og når Faklen vælger at lade en narkohandler være det uimodsagte talerør i et langt interview om isolationsfængsling - hvor man i øvrigt, skal det retfærdigvis siges, oplyses om rystende forhold - så passerer tidsskriftet den grænse, hvor udsagnene stadigvæk styrker argumentationen. Problemet: at isolation bruges i flæng, uden at hensynet til sagens opklaring kræver det, kommer ikke til at stå skarpt med et sådant vidne.
Narkohandel er én af de afskyeligste forbrydelser, der eksisterer. Det er ren berigelseskriminalitet på bekostning af andres liv og helbred, og undertegnede vil ikke blive holdt vågen et nanosekund, hvis det kan bidrage til sagens opklaring at sætte sådan en karl i isolation. Svagheden for det yderligtgående synspunkt får her og der Faklens radikalisme til at kamme over i ekstremisme.

Imod filistrene
Men når det er sagt, kan man bruge Faklens første halve snes til at ønske det etablerede samfund til lykke. Faklen repræsenterer nemlig noget i vore dage så sjældent som et ægte ungdomsoprør, et oprør der ikke bare giver alt og alle fingeren på mere eller mindre destruktiv- og selvdestruktiv vis, men som rentud sagt forholder sig til det, der gøres oprør imod.
Faklen tager de gamle filistre så alvorligt, at den gider udfordre dem, debattere med dem, fastholde dem på deres lumpenhed og tage deres falmede og bortforklarede idealer på ordet. At det så sker med en noget pågående diskussionslyst, kan højst få én til at frygte at få redaktøren til bordherre ved et middagsselskab.
- Som professor i Det gamle Testamente ved Københavns Universitet, Thomas L. Thompson har udtrykt det:
"De er ikke særlig høflige, men de er meget dygtige."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu