CDU mistede magten i Tyskland i efteråret og kæmper nu på to fronter: Dels skal partiet efter valgnederlaget præsentere vælgerne for en frisk profil, dels skal partileder Schäuble genvinde kontrollen over oppositionen. Det bayriske søsterparti er klar med en dynamisk konkurrent
Alle tyskere kender ham som 'Mehmet' - en af landets mest kendte kriminelle. Bare 13 år gammel og allerede indehaver af et imponerende synderegister; mere end 60 alvorlige kriminelle handlinger havde han begået, men straffes kunne han ikke, for han er under den kriminelle lavalder.
Allerede som 10-årig gjorde 'Mehmet' sig bemærket som en usædvanlig voldelig dreng: Han pressede penge af sine skolekammerater, og til fodbold brækkede han næsen på en modspiller. Som 13-årig slog han en 33-årig socialpædagog bevidstløs og fortsatte med at gøre München usikker med røveriske overfald, hærværk, tyverier og uprovokeret vold.
Sidste sommer fyldte han 14, og retsvæsenet i Bayern havde fået nok af ham. Endelig var han blevet gammel nok til at tage konsekvensen af sine handlinger - straffen blev udvisning til Tyrkiet.
Delstaten Bayern sendte ham med enkeltbillet til det land, hans forældre kommer fra, men som han aldrig selv har boet i.
Det er mennesker som 'Mehmet' Bayerns ministerpræsident Edmund Stoiber (CSU) tænker på, når han afviser den tyske regerings planer om at indføre dobbelt statsborgerskab for indvandrede udlændinge.
"Regeringens udlændingepolitik er en større fare for Tysklands sikkerhed end Rote Arme Fraktions terroraktioner i 70'erne og 80'erne," sagde han i sidste uge.
Notorisk kriminelle som 'Mehmet' er der ikke mange af i Tyskland, men det spiller ingen rolle. Udlændingene er blevet det varme stridsemne mellem regering og opposition op til årets 17 valgkampe - bl.a. delstatsvalget i Hessen næste måned.
CDU og CSU vil indlede en underskriftsindsamling, der skal presse regeringen til at opgive planerne om det dobbelte statsborgerskab. Regeringen har advaret mod den fremmedfjendtlige stemning, som oppositionen dermed puster til - og også internt i CDU møder underskriftsindsamlingen hård kritik. Flere ledende medlemmer er bekymrede over det holdningssammenfald med de højre-radikale partier, som er opstået. Samtidig er det kommet frem, at partiets ledende råd og udvalg slet ikke er blevet hørt, før partileder Wolfgang Schäuble annoncerede aktionen sammen med ministerpræsident Edmund Stoiber.
Men selvom Wolfgang Schäuble møder modstand, holder han fast ved sin beslutning, for han har nemlig et problem, der er større end partidemokrati og de fremmede:
Problemet hedder Edmund Stoiber. Nederlaget ved forbundsdagsvalget sidste efterår betød farvel til regeringsmagten efter 16 år, CDU og CSU skulle finde sig til rette på oppositionsbænken.
De to partiledere Helmut Kohl (CDU) og Theo Waigel (CSU) tog konsekvensen og trak sig tilbage. CDU valgte Wolfgang Schäuble som ny leder, og i denne måned indtager Edmund Stoiber formandsstolen i CSU.
Hvor Wolfgang Schäuble er leder af en slagen flok, har Edmund Stoiber et intakt vinder-image i behold efter delstatsvalget i Bayern sidste efterår, da CSU atter sikrede sig mere end 50 procent af stemmerne og endda gik frem. Dermed kan Stoiber gøre krav på rollen som oppositionsleder.
CSU repræsenterer de konservative stemmer i Bayern og stiller ikke op i resten af Tyskland; her er CDU opstillet. Det er to selvstændige partier, der har delt landet imellem sig, men arbejder sammen i 'Unionen'.
Spørgsmålet er nu: Hvem skal lede Unionen?
Edmund Stoiber har haft succes med sin højre-orienterede politik i Bayern, og efter delstatsvalget roste han sig bl.a. af som den eneste at have gjort noget effektivt for at bremse de højre-radikale partiers fremmarch i delstaten. Konkret havde han gjort det ved at låne fra de højre-radikales partiprogrammer og dermed gøre dem overflødige i vælgernes øjne.
Den højre-orienterede politik har givet Stoiber succes, og i forholdet til CDU står han stærkt. Hans ambition er at fuldføre det projekt, som hans mentor, den karismatiske Franz Josef Strauss påbegyndte i 70'erne, da han forsøgte at vippe den daværende CDU-leder Helmut Kohl ned fra lederpladsen i Unionen.
Helmut Kohl bøjede af og lod Franz Josef Strauss dumme sig så meget, at han til sidst selv gav op. Nu, i 1999, er det anderledes. Edmund Stoiber er ikke storskrydende og vælgerfrastødende som Franz Josef Strauss - Stoiber er en moderne politiker, som nyder stor personlig popularitet og har hele det bayerske industrieventyr i ryggen.
Derfor må Wolfgang Schäuble handle ved at lægge CDU så tæt op ad CSU om muligt og hegne partiet inde.
En netop offentliggjort meningsmåling viser, at Wolfgang Schäuble med sin modstand mod dobbelt statsborgerskab har bred opbakning i befolkningen. Hver anden adspurgt er imod regeringens planer. I det konkrete politiske spørgsmål er han altså i samklang med vælgerne, men i arbejdet med at tilbageerobre regeringsmagten nytter det kun lidt.
Den tidligere så trofaste regeringspartner, det liberale FDP, benytter sin modstand mod underskriftsindsamlingen til at lægge afstand til Unionen og invitere sig selv til forhandlinger med regeringen.
Heller ikke CSU er passiviseret - en ny trussel mod samarbejdet i Unionen er meldingen om, at det CSU-ledede Bayern ikke vil betale penge via den solidariske udligningsordning til de delstater i det tidligere Østtyskland, hvor reformkommunisterne i PDS har opnået politisk indflydelse - i
Sachsen-Anhalt som SPD-mindretalsregeringens støtteparti og i Mecklenburg-Vorpommern som koalitionspartner med SPD.
Pengene går bare til nye socialistiske eksperimenter, mener et af CSU's ledende medlemmer, Erwin Huber.
Wolfgang Schäuble har ikke høstet politiske frugter af sit initiativ. Underskriftsindsamlingen truer med at udvikle sig til en fiasko for ham, og samtidig står det klart, at CDU endnu mangler at formulere en egentlig oppositionspolitik, som rækker længere end 'de fremmede', der ganske vist forstås af en stor gruppe vælgere, men blot er et enkelt populistisk valgelement.
Og i Tyrkiet kan 'Mehmet' grine af det hele. Han er blevet tv-vært på et ungdomsprogram og tjener en stjerne-gage, mens han bedyrer sin uskyld og for tyrkerne er et bevis på det racistiske Tyskland.
