Læsetid: 5 min.

Wittgenstein som guide

8. januar 1999

Sigmund Freud, Karl Kraus, Gustav Mahler, Gustav Klimt, Adolf Loos, Robert Musil er navne og udflugtsmål i en rundtur gennem hovedstaden i det østrigsk-ungarske kejserrige

Historie
Når kulden, blæsten og mørket tager til, drømmer også jeg mig bort mod syd. En café i Wien er efter min mening det eneste anstændige sted at søge ly og samle kræfter med deres varme supper, gode kager og stærk kaffe. Det er lige årstiden for en tur til Wien. Og nu er bogen med de seriøse undskyldninger for at tage turen kommet.
Undskyldningen er Ludwig Wittgenstein og hans tænkning, der hører til de vigtigste i vor tid. Den må forstås ud fra et kulturhistorisk kendskab til Wien, hvor han voksede op omkring århundredeskiftet. Hans familie var giftet godt ind i det storborgerskab, som dyrkede og støttede kunsten og videnskaben og fik bygget de institutioner, som endnu præger byen. Faderen Karl Wittgenstein blev den måske rigeste mand i det østrig-ungarske kejserrige, og han var mæcen for musikken, for Brahms og en række yngre musikere som Bruno Walter og Pablo Casals, og han finansierede grunden til den første bastion for den moderne kunst, Secessionsbygningen.

Mesterens hensigter
Udgivelsens forhistorie er paradoksal. I 1973 kom et filosofihistorisk værk med den beslægtede titel Wittgensteins Vienna skrevet af Allan Janik og Stephen Toulmin. Bogen blev en milepæl for den internationale forskning i Wittgenstein.
De elever, som Wittgenstein fik, da han flyttede til England og underviste, havde problemer med at forstå de grundlæggende hensigter hos mesteren. De kendte ikke de problemer, han var begyndt med, og bed sig fast i, da de ikke kendte den kulturelle situation i Wien, som formede ham. Åndeligt var der langt fra Wien til Cambridge. Janiks og Toulmins optrevling af Wittgensteins Wien blev et banebrydende, idéhistorisk værk og et forbillede for forskere, der også arbejder med helt andre hjørner af kulturhistorien.
Bogen fra 1973 blev uforvarende en bestseller i USA og blev mere læst som kulturstudie uden for det filosofiske miljø. Ad udbredelsens vildveje endte den også på hylden med rejsebøger, så den blev købt som turguide til Wien.
Misforståelsen har givet Allan Janik lyst til endelig at lave en rigtig guide til Wien, som passede til den misforståede titel. Den nye bog er skrevet mere som bestseller, men vil måske blive slugt af de filosofiske hoveder. Hvem ved? Janik er i dag professor ved Brenner-Archiv i Innsbruck og en afgørende drivkraft i mange grene af forskningen.
Den nye guide Wittgenstein in Vienna er en nøgle til, at man også i en anden forstand kommer indenfor i varmen her ved at få indblik i de konkrete forbindelser mellem store kulturpersonligheder i Wien. Wittgenstein blev del af et miljø af kunstnere og teoretikere, som har tegnet vort århundrede. Sigmund Freud, Karl Kraus, Gustav Mahler, Gustav Klimt, Adolf Loos, Robert Musil er blot få af de navne, bogen kæder sammen ved at føre rundt til steder i byen, hvor de holdt til, og hvor historien udspillede sig både politisk og kulturelt.
Guiden er delt op i 81 adresser, der blot kommer alfabetisk. Ud af disse prosaiske adresser spinder der sig imidlertid fascinerende historier. De stykkes sammen af hændelser, skæbner og forbindelser, der tegner kulturlivet og leverer brokker i tilblivelsen af Wittgensteins tænkning hist og her.

Magiske adresser
Adresserne bliver pludselige magiske ord, der får en betydningsfuld klang for den, der lærer byen at kende: Schwarzspanierstraße, Kohlmarkt, Seilerstätte, Himmelpfortgasse. De vigtige steder er kaffehuse, kulturinstitutioner og seværdigheder med praktiske oplysninger om åbningstider, men også privatadresser i kvarterer, som dermed får en historie for den, der trasker igennem.
Naturligvis bliver det ind imellem for meget, når der rundt i nabolaget hales fjerne slægtninge frem, men det er et faktisk, historisk rodnet. Guiden kaster os ud i ét sammenfiltrende net af personlige og historiske forbindelse, som tilværelsen og historien består af. Fra mange vinkler får vi et kig ind i en verden af i går. Verden var lille i Wien, synes man nogle gange, men hele tiden åbner de mest tilfældige sammentræf en uanet, kulturhistorisk horisont.
Røde tråde mellem en tænkers liv og værk kan ved en imponerende bedrift spindes i filosofiske biografier som Ray Monks om Wittgenstein, Geniets forpligtigelse, og Rüdiger Safranskis om Heidegger.
Guiden lader de røde tråde sidde rundt i Wien, så man selv må opleve byen. Derved bliver støvet personalhistorie til mulige ture og oplevelser i et yderst konkret, kulturhistorisk landskab. Man kommer ikke så let om ved en by og historierne bag kulturlivet. Strømmen af oplysninger er ødsel, og guiden er en stimulerende labyrint.

Postkortets opfindelse
I overflødigheden er der perler som postkortets opfindelse. Teksten om Café Frauenhuber i Himmelpfortgasse nævner, at postkortet faktisk blev opfundet i 1869 i Østrig, og det åbnede visse kunstneriske muligheder. Bortset fra, at det var ideelt til fyndige fornærmelser, var det godt til løse tanke og indtryk skrevet ved cafébordet og sendt mellem kunstnerne. Peter Altenbergs digte antog denne form.
Wiener Werkstätte udvidede deres kunsthåndværk til også at omfatte kunstkort. Der var altså linier til senere fænomener som den amerikanske mail-art og GoCards som en del af nutidens cafékultur.
Medforfatteren Hans Veigl er ekspert i populærkulturens historie i Wien, så det er ikke mindst fra ham, der kommer disse skæve vinkler på betydning af livet i kaffehusene. At disse etablissementer stadig har en stimulerende virkning på tanken, viser sig i forfatternes efterskrifter. Historierne og de kulturfilosofiske overvejelser formerede sig ved bordet.
Wittgenstein kan, når man læser ham, virke som et menneske uden for tiden. I hvert fald forestiller man sig ham fjernt fra enhver populærkultur. Det indtryk holder ikke stik. Han var direkte storforbruger af bl.a. westerns:
"I én forstand må jeg være et moderne menneske, fordi biografen har en så usædvanlig god virkning på mig. Jeg kan ikke forestille mig en mere passende hvile for mit sind end en amerikansk film."
Ellers kunne han godt føle sig fra en fjern, romantisk kultur. Han tumlede med vore moderne problemer, men bare i en form fra en verden, der gik under med det østrig-ungarske kejserrige.

*Allan S. Janik og Hans Veigl: Wittgenstein in Vienna. A Biographical Excursion Through the City and its History. 256 s., Springer-Verlag. Wien, New York, 1998

*Anders Munch er tilknyttet Institut for Kunsthistorie ved Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu