Læsetid: 5 min.

100 dage med Schröder

2. februar 1999

Virkelyst og kaos har præget den tyske regerings første 100 dage. Kansler Gerhard Schröder har taget fat på landets store problemer, men løsninger tager længere tid

Fuld kraft frem, og bremsen i. Fuld kraft frem, og bremsen i. I tysk politik er det de sidste 100 dage foregået næsten som i den gamle bus-sketch med Ulf Pilgaard. Borgere, småpenge, løse tænder og hatte hvirvler rundt, mens chaufføren skiftevis gasser op og står på bremsepedalen. Flere reform-planer er blevet søsat under stort ståhej - siden har planerne fået svære buler af det ublide møde med realiteterne.
Det mest spektakulære eksempel er regeringens forsøg på at lukke landets 19 atomkraftværker. Mens kansler Gerhard Schröder (SPD) skulle til at forhandle om det langsigtede mål med værkernes ejere, skrev miljøminister Jürgen Trittin (De Grønne) på en ny atom-lov, der var aftalt i regeringsgrundlaget og bl.a. skulle forbyde oparbejdning af brugt atombrændsel ved årets udgang. En lov atom-industrien ikke ville høre tale om.
At Schröder netop nu har brug for industriens velvilje til en frivillig og omkostningsfri afvikling af atomkraften, havde han åbenbart ikke selv forstået; først lod han sin miljøminister arbejde med loven, men kort før fremlæggelsen huggede han bremserne i og kaldte loven tilbage. Så blev loven kørt frem igen, før den kort før forhandlingsstarten med atom-industrien atter blev bremset.
I de dage, atom-loven befandt sig på dagsordenen, nåede Trittin ikke blot at tirre industrien men også de udenrigspolitiske partnere, Storbritannien og Frankrig.
Han rejste blandt andet til London og fortalte, at tysk atom-industri ikke var pligtig til at betale erstatning for kontraktbrud, fordi det var regeringen, der gjorde oparbejdningen ulovlig.
På tysk hedder det "höhere Gewalt", når udefrakommende faktorer (jordskælv, orkaner eller regeringsindgreb) får indflydelse på kontraktforhold - i den engelske oversættelse hedder det "act of God". Briterne har formentlig moret sig over, at Gud sådan blander sig i tysk politik.
Mindre morsomt var det, at kontrakterne med oparbejdningsanlæggene i Sellafield og La Hauge ikke blev undersøgt af regeringens lovkontor, før kravene til industrien blev præsenteret. Først da kansler Schröder i sidste uge for anden gang bremsede atom-loven, skete det med argumentet om, at om forbuddet mod oparbejdning af brugt atombrændsel skulle undersøges juridisk.

Atomkraften er det mest markante - men ikke det eneste - eksempel på den nye tyske regerings besvær med at finde fodslag og afstemme synspunkter, før de hældes i den offentlige debat.
Kort efter regeringens tiltræden den 27. oktober satte partiformand og finansminister Oskar Lafontaine (SPD) Gerhard Schröder i skyggen blandt andet med krav til den tyske forbundsbank om en rentesænkning. I sig selv et drastisk krav til den uafhængige centralbank.
Lafontaine fik i den grad lov til at sole sig på den politiske scene, at ugemagasinet Der Spiegel på sin forside spurgte "Hvor er Schröder?"
Siden tog regeringen fat på billig-jobbene, der i sin tid blev indført for at sluse arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet - kaldet 620 D-mark jobs. Indtægtsgrænsen blev hævet med 10 D-mark og skatten fjernet, i stedet skal lønmodtagerne nu betale social- og pensionsbidrag.
Dermed går delstaterne glip af skatteindtægter, og det vil de klage over ved Forfatningsdomstolen i Karlsruhe. For lønmodtagerne er forskellen ens; skønt de betaler til social- og pensionskasser, har de ikke ret til hjælp fra kasserne. Oppositionspartierne CDU-CSU beskylder regeringen for at lave kreativ bogføring ved at sætte de dårligst betalte lønmodtagere til at fylde de tomme pensions- og socialkasser.
Hvordan det vil gå med Gerhard Schröders mest ambitiøse projekt mod ledigheden, "Forbund for arbejde", der skal gennemføres i fællesskab med arbejdsmarkedets parter, er uvist. I de seneste dage har metalarbejderne gennemført punktstrejker for at sætte magt bag kravet om en lønstigning på 6,5 procent.

Også i samarbejdet mellem regeringspartierne har der været rivninger. Bortset fra atomkraften har indførelsen af grønne afgifter været et spørgsmål, som splittede parterne. De vedtagne grønne afgifter er alt for små, mener De Grønne. Heller ikke indenrigsminister Otto Schilys (SPD) bemærkning om, at Tyskland havde nået grænsen for indvandringsbelastning blev billiget af koalitionspartneren.
Den 2. december prøvede regeringspartierne endelig noget helt nyt: De nedsatte et forum af ledende partimedlemmer fra de to partier, som en gang om ugen skal koordinere synspunkter og målrette arbejdet. At regeringen ikke var født med et sådant forum er en ubesvaret gåde.
Om det overhovedet nytter med koordinerende møder er også tvivlsomt. Den 13. januar besluttede regeringens ledende medlemmer under et aftenmøde i Berlin, at den nye atom-lov (som allerede én gang var bremset) alligevel skulle fremsættes. En uge efter havde kansleren egenhændigt stoppet den igen.
Under valgkampen præsenterede Gerhard Schröder sig som en kanslerkandidat, der ville skabe resultater. Ambitionen var at knytte alle berørte parter ind i reformarbejdet for at skabe engagement og konsensus om blandt andet atomkraften og beskæftigelsen. Gang på gang roste han sig selv for ikke at have nogle forudfattede løsninger på sine projekter og reformer.
Det var et friskt pust efter kansler Kohls sidste år, der var præget af handlingslammelse - og det er da lykkedes den rød-grønne regering at komme igennem med nye tiltag - blandt andet forhøjelse af børnepenge og genindførelse af den fulde pension, som den foregående regering havde beskåret.
Men i de store, mere komplekse spørgsmål er manglen på overordnede mål med virkelysten udtalt. Hvis ikke man har et mål, hvordan kan man så være sikker på at nå frem? Hvis kansleren befordrer store forventninger om at omlukninger og nye job, høster han kun skuffelse, når de gennemførlige kompromiser endelig foreligger.

Kort efter regeringens 100 dages jubilæum, kommer den første eksamen: Næste weekend er der delstatsvalg i Hessen. For første gang har vælgerne mulighed for at udtrykke deres mening om politikken. I forvejen har CDU-CSU forsøgt at fyre op under en landsdækkende utilfredshed mod regeringens planer om at indføre dobbelt statsborgerskab for udlændinge, der lever i Tyskland. Meningsmålingerne viser, at den borgerlige opposition er på linje med vælgerne i dette spørgsmål - mere end hver anden er imod, og modstanden også er udtalt blandt SPD's vælgere.
CDU i Hessen havde så travlt med at udnytte modviljen mod dobbelt statsborgerskab i valgkampen, at parti-foreningen ikke kunne afvente den officielle kampagne-tekst fra hovedkvarteret i Bonn. Angiveligt strømmer underskrifterne ind, men om CDU-CSU kan udnytte vælgerutilfredsheden landspolitisk er tvivlsomt. De samme meningsmålinger viser, at vælgerne godt kan skelne mellem lands- og delstatspoitik. I Hessen fører regeringspartierne SPD og De Grønne i meningsmålingerne - og landspolitisk fortæller vælgerne, at 61 procent fortsat tror på Gerhard Schröder. Han har trods hastværket stadig 1.360 dage til at nå frem til sine mål.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu