Læsetid: 6 min.

En andefanatikers erindringer

27. februar 1999

50 år med Anders And & Co.

TEGNESERIE
I årene efter afslutningen af Anden Verdenskrig var der en kolossal goodwill omkring alt hvad der smagte af engelsk eller amerikansk kultur, så det var også helt naturligt at komme med danske udgaver af amerikanske tegneserier. Disneys univers var tidligt på banen med et blad, hvor hovedfiguren tilmed havde fået fordansket sit navn.
På sydligere himmelstrøg havde Mickey Mouse på tryk allerede fejret succes i aviserne inden krigen, så her beholdt man ham som stjernefigur, men klogeligt nok gav man de nordiske blade titel efter Donald Duck, da man sikkert allerede havde set, at de bedste historier, man kunne øse af til oversættelserne, uomtvisteligt havde den vredladne and som hovedperson.
Lige som jeg selv var der dengang ingen, som kendte navnet på forfatteren, der samtidig var tegner, men vi var godt klar over, at der var noget særligt i vente, når vi genkendte hans streg. Jeg fik mit første Anders And blad til min fem års fødselsdag i april 1953. Det var den med verdens største drageflyver, der styrtede ned på tagterrassen på hotel Snobbenborg og kom til middag med alle de andre berømtheder, mens ungerne måtte genplante kålbedet derhjemme.
Sådanne visioner talte til min fantasi, og det var jo, inden nogen havde tænkt på computerspil eller surfing på Internettet, ja, tilmed nogle år før fjernsynsnarkomanien holdt sit indtog i slutningen af 50'erne.

Mickeys hovedtegner
I disse første år af bladets eksistens måtte vi vente en hel måned på næste hæfte, og der var meget få svipsere. Lidt skuffede blev vi andefanatikere dog, når hovedhistorien blev lagt i hænderne på Paul Murry, men senere lærte vi at påskønne ham som tegner på Carl Fallbergs Mickey Mouse-historier, der havde et eller andet detektivistisk tilsnit. I en periode byggede vi tilmed om på modeljernbaneanlægget i kælderen, så det hele kom til at minde om de gamle western-jernbaner, Murry tegnede i Anders And-bladet, og min bror og jeg stod og dirigerede slagets gang med dynamittransporter iført store karikerede kasketter lavet af crepepapir.
For os, der læste hæfterne, blev han hovedtegneren på Mickey Mouse, selv om vi efter senere tiders oplysning nok må erkende, at det var Floyd Gottfredson, der lavede de bedste Mickey Mouse-historier. Men Gottfredsons bidrag til avisernes striber fandt aldrig den rigtige nordiske markedsføringsvej til os børn, der mest læste hæfterne.
Der gik kun et par år, inden udgiverne havde fundet ud af, at markedet nok var større end månedsbladet kunne dække, så der blev udgivet nogle 'billedhæfter' som supplement indtil dette med 'solo-hæfterne' blev sat i system til en lige så regulær udgivelsestermin som månedsbladet. Dette pågik i tre år, hvor vi andefanatikere fik suppleret vores kulturarv af korte historier med længere eventyr på 20-30 sider som Den snedige Onkel Joakim, Jul i Pengeløse og Anders And og Søslangen.

Et hul i samlingen
I midten af 50'erne blev mine forældre offer for den bevidstgørelse, der rettede kritik mod 'De kulørte Hæfter', så til min store skuffelse fik købmanden ikke lov at lægge Anders And & Co. til side til mig længere. I stedet måtte jeg lade mig nøje med et kedeligt magasin i sort-hvid, som mediefænomenet Jørgen Clevin var redaktør for. Det hed Alle Børns Blad, men det var det nu ikke, og udgivelsen stoppede efter tre år.
Men jeg sad tilbage med et hul i min samling af Anders And blade, som det tog ganske lang tid at få fyldt ud. Til gengæld kan jeg ikke udelukke, at denne oplevelse var med til at styrke min egen interesse for tegneserier, så jeg senere forsøgte selv at gøre en levevej ud af det.
I 1957 blev paralleludgivelsen af Disneys 'Solo-hæfter' sammenlagt med moderbladet, der nu udkom hver fjortende dag, og i 1959 fik udgivelsen den ugebladsstatus, som den har formået at fastholde til i dag.
Da vi unge tegneseriefolk havde et af de første fællesmøder i 70'erne i Huset i København var der ikke et øje tørt, da mødets hovedtaler causerede over Anders And og hans ugentlige besværligheder. "Hver Tirsdag" var det mantra, som Dan Turell vendte tilbage til flere gange under sit foredrag, og den karisma, vi alle havde oplevet ved læsning af Barks-historier, fik sit verbale sidestykke i denne djærve monolog, som jeg desværre ikke fik optaget på bånd, men hvis manuskript sikkert ligger et eller andet sted i det bjerg af efterladenskaber, som Onkel Danny har begunstiget eftertiden med...

Bekymringen breder sig
Et fænomen fra 70'erne, som jeg selv blev en del af, var interessen for forskning i tegneserien som udtryksform. Der blev skrevet kildekritiske udlægninger af det tendentiøse indhold i specielt kapitalistiske amerikanske tegneserier, og atter blev ansvarlige voksne bekymrede for dette massemedium, som tegneserierne stadig udgjorde.
Vi, der ikke var helt så bevidstgjorte, noterede os, at disse artikler var så ulæselige for menigmand, at de formentlig kun har gjort ringe skade, og ved tilbageblik virker de forunderligt kuriøse som så mange andre fænomener fra 70'erne.
Vi tegneseriefreaks gravede samtidig i undergrunden og kom op med allehånde interessante oplysninger. Jeg tror nok, jeg var den første, der i Carl Barks & Co. bragte kendskabet til "Den gode Tegner" frem til et informationshungrende dansk publikum af tegneseriefans i midten af 70'erne.
Det er noget af en præstation at holde et ugeblad for børn kørende i 50 år. I det franske og flamske sprogområde opstod også andre ugeblade, der ville have kunnet fejre et halvt århundredes jubilæum i disse år, hvis de havde levet så længe, men ændringerne i mediebilledet er gået hårdt ud over tegneserierne til børn og unge, og i vore dage må tegneserier ofte se sig henvist til at være spin-off-effekt på den markedsføring, der bliver video, film og computeraktiviteter til del.
Med så megen desto større tilfredshed noterer man sig, at det på indholdssiden ikke er de indslag, der bygger på sådan overførselsgoodwill fra andre medieområder, som holder fanen højt, men det, der bygger på branchens egne kvaliteter og profilerer indholdet, der hvor det står sig bedst.

Håndklædet i ringen
Det er også værd at bemærke sig, at mens de europæiske licenshavere har held til at klare markedsproblemerne ved at ekspandere på nye markeder østpå, så betegner 1999 også året, hvor den amerikanske udgiver kaster håndklædet i ringen.
Efter sigende er den amerikanske udgave indstillet af rentabilitetsmæssige årsager. Amerikanske børn læser simpelthen ikke tegneserier længere.
Da Carl Barks var i Europa for fem år siden, blev det en triumftur. Han blev nemlig mødt af alle sine fans, der havde været tegneserielæsere i deres barndom og nu for nogles vedkommende havde opnået positioner i medieverdenen, hvor de kunne hylde deres guru. Men helt almindelige børn så man ikke meget til. De måtte hurtigt køres ind i busser, så pressefotograferne kunne tage billeder af børn, som viftede med flag, da Oslo-båden lagde til i København. Ellers ville man have syntes, det så lidt mærkeligt ud.
Nu har jeg selv børn i den alder, hvor jeg selv var storforbruger af tegneserier som barn.
Jeg har tilmed et arkivrum, hvor der blandt perlerne af kvalitetstegneserier udgivet i de sidste 50 år også står de første 25 årgange af Anders And & Co. Men bliver de læst af mine egne børn? Nej, for i et hjørne af værelset har jeg været så letsindig at parkere min gamle computer. De kunne have brugt tiden på at læse lødige tegneserier af for eksempel Carl Barks. Men nej. I stedet sløser de deres barndom på at spille det ene åndsforsløvende computerspil efter det andet.
I min barndom sagde Anders And til ungerne, som de voksne dengang sagde til deres børn: "I skulle hellere læse værdifulde bøger i stedet for at spilde tiden på underlødige tegneserier..."
Der er alligevel sket en del de sidste 50 år...

Freddy Milton er tegneserieskaber og oversætter. Foruden sine egne tegneseriealbum har han de sidste 25 år jævnligt bidraget til det hollandske Donald Duck ligesom han gennemsnitligt hvert år har udgivet et nummer af tidsskriftet Carl Barks & Co.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu