Ny rapport afviser faren ved pesticidrester i maden. Men de grænseværdier, der bruges, duer ikke, siger professor i medicin
Hver dansker indtager i gennemsnit 200 mikrogram pesticid om dagen i maden. To tredjedele stammer fra udenlandske fødevarer, en tredjedel fra danske.
Men det samlede indtag er så lavt, at der intet er at frygte, konkluderer en foreløbig rapport fra et underudvalg under regeringens pesticid-udvalg.
"Det interessante er naturligvis langtidsvirkningen af pesticiderne," siger den ansvarlige bag rapporten, Arne Büchert fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet til Jyllands-Posten.
"Derfor har vi fastsat en grænseværdi for, hvor stor en dosis man kan indtage gennem et helt liv, uden at det får konsekvenser for sundheden. Det viser sig, at danskerne i gennemsnit kun indtager én procent eller mindre af denne grænseværdi," siger Büchert.
Regnestykket er galt
Sådan kan man imidlertid ikke regne, siger professor dr. med. Philippe Grandjean til Information.
Philippe Grandjean har forestået en stor undersøgelse af sammenhængen mellem forekomsten af stoffet dieldrin, en pesticid med østrogenlignende egenskaber, og brystkræft.
Resultatet viste, at de kvinder, der lå i den øverste halvdel havde en fordoblet risiko for brystkræft, sammenlignet med de kvinder, der lå i den nederste fjerdedel, hvad angik mængden af dieldrin i blodet.
"Grænseværdierne er næsten udelukkende baseret på dyreforsøg, hvor man har eksperimenteret med forskellige indtag, fundet det højeste et dyr kan tåle uden at der kommer reaktioner og divideret dette tal med 100," forklarer Phillipe Grandjean.
Men der ligger en lang række begrænsninger i denne metode, siger han.
Skrivebordsmanøvre
"Man ved principielt ikke hvilken sikkerhed, grænseværdierne giver. Det er en ren skrivebordsmanøvre. Der er intet argument for, at man lige præcis kan bruge tallet 100 til at dividere med."
Desuden er der spørgsmålet om, hvordan man beregner den daglige indtagelse.
Med de målemetoder, man har til rådighed, vil en lang række prøver ikke vise målelige mængder, forklarer Grandjean, "og hvordan beregner man summen af mængder, der er så små, at de hver for sig ikke kan måles?"
"Dertil kommer, at der heller ikke måles for nedbrydningsstoffer, selvom disse kan være mere giftige end pesticiderne."
"Endelig viser det sig, at grænseværdien næsten altid sænkes, når man får ny viden. Selvom man altså tidligere var så skråsikker."
"Når man finder ud af noget nyt, som for eksempel at der er en sammenhæng mellem dieldrin og brystkræft, så må det jo betyde, at der har været noget galt med grænseværdierne. Dieldrin betragtedes før vores undersøgelse som helt ufarligt. Men det skyldtes, at man ikke havde taget hensyn til hormonforstyrrende effekter."
"Jeg vil ikke tage det ansvar, at påstå, at pesticider er så ufarlige, som myndighederne gerne vil have, de skal være, men jeg håber da, at de har ret," slutter Phillipe Grandjean.
