Læsetid: 4 min.

Bag facaderne

5. februar 1999

Ole Christian Madsens 'Pizza King' præsenterer dansk indvandrer-ungdom på Göteborg Film Festival

FILMFESTIVAL
'Pusher 2,' bliver der hvisket på rækken bag mig efter fem minutter af Ole Christian Madsens debutfilm Pizza King under verdenspremieren på Göteborg Film Festival onsdag aften.
Umiddelbart er der da også mange ligheder. Hva' så-hva' så hvad-jargonen er den samme, selv om vi her er blandt Junes og hans småkriminelle indvandrer-venner på Nørrebro og ikke med Frank på Vesterbrogade. Der er stoffer, strippere og strømere, men der er heldigvis også meget mere, efterhånden som filmen tager os væk fra gaden og skildrer hverdagens problemer blandt de mange etniske minoriteter, som for de fleste danskere udgør en stor grå mængde af grønthandlere og døgnkioskejere.
Titlen henviser til den lokale pizzabar, hvor Junes og hans venner hænger ud og udveksler anekdoter om stort og småt. De små lune historier gik klart bedst ind hos publikum, der ellers lod til at have problemer med nogle af de danske jokes i den engelsk-tekstede version, men bestemt tog filmen til sig. Desværre var Ole Christian Madsen ikke til stede til at forklare eventuelle uklarheder i de ellers populære spørgestunder efter filmene.
Pizza King, der får dansk premiere d. 9. april, er en af mange film på festivalen med udgangspunkt i mandligt venskab i maskuline miljøer. Især blandt konkurrencefilmene er det påfaldende, hvor få kvinder, der får lov at dukke op. Her var det herligt med Manden som ikke ville døs 'to nordiske divaer', som Torben Skjødt Jensen introducerede Stine Ekblad og Ghita Nørby ved åbningen, men siden har der ikke været mange kvindelige ansigter.
Den finske film Ambush af Olle Saarela handler om en flok mænd i krig bag de russiske linjer i 1941. Erik Poppes norske Schpaa tegner et barsk portræt at livet blandt en bande 13-14-årige kriminelle drenge i Oslo, og Daniel Lind Lagerlöfs Vägen Ut beskriver en naiv og idealistisk skuespillers opsætning af et teaterstykke i et fængsel, hvor fangerne tænker mere på flugt end kunst. Torsdag aften vistes Christian Braad Thomsens Den blå munk om mænd på bar.
Kun Mika Kaurismäkis sorte komedie om en uheldig brites tur til L.A. Without a Map, og Daniel Alfredssons engelsksprogede ungdomsdrama Straydogs har givet lidt plads til relationen kønnene imellem. Tilsyneladende er 'dreng møder pige og sød musik opstår' på retræte til fordel for 'mand møder andre mænd og slås eller forsøger sammen at overvinde en håbløs situation.' Det kommer der tit gode film ud af, men man savner ind imellem kvindeligt modspil.

Publikums favorit
Den veldrejede komedie Vägen Ut er klart publikums favorit, og filmen er også en charmerende Full Monty-lignende historie med den populære Björn Kjellman fra
Adam og Eva i hovedrollen som den engagerede teaterpædagog inden for murene. Filmen har imidlertid fået særlig stor opmærksomhed, fordi instruktøren Daniel Lind Lagerlöf er blevet anklaget for at have stjålet historien af en anden instruktør og forfatter, Jan Jönsson.
I '86 stod Jan Jönsson for en opsætning af Venter på Godot med indsatte, hvor fire ud af de fem medvirkende flygtede ved premieren i Göteborg. Han skrev senere en bog baseret på hændelsen. Daniel Lind indrømmer blankt at have ladet sig inspirere af det virkelige forlæg, men mener ikke, at Jönsson kan tage patent på historien, og at manuskriptet udviklede sig til noget helt andet end forlægget.
Ellers er festivalens eneste kontroverser blevet fremprovokeret af en fremtidsroman af Gert Nilson, som festivalen sendte til alle sine støttemedlemmer inden festivalens start. Bogen beskriver festivalens gang, og det har vist sig at være klogt at kigge i den.
F.eks. kunne man have undgået at gå forgæves til forevisningen af Werner Herzogs dokumentarfilm Little Dieter need to Fly, som ifølge bogen ville blive aflyst, fordi kopien ikke ville nå frem. Faktisk var kopien hjemme, men festivalen aflyste forevisningen for at lade fiktion blive til virkelighed - til forståelig utilfredshed fra de fremmødte.

Filmtidsskrifter
Romanen har dog langt fra spået alt. Der er f.eks. ikke et ord om, at både Werner Herzog og Ken Loach ville melde afbud i sidste øjeblik, at dokumentarfilmveteranen Chris Marker skulle lægge vejen forbi for at præsentere sit selvbiografiske cd-rom-projekt Immemory eller at Jesper Jargils De Ydmygede om indspilningen af Lars von Triers Idioterne ville blive blandt de mest udlånte film i videobaren.
Og der er heldigvis mange mere seriøse publikationer fra festivalens udmærkede forlag Filmkonst i omløb til at redde festivalens rygte. Bl. a. Stefan Jarls 'stridsskrift' om "Visionen i svensk film - vart tog den vägen?" og et splinternyt tidsskrift for dybdegående filmjournalistik, Filmkonst Reportage.
Fra et land uden et eneste filmblad kan man kun kigge måbende på mængderne af svenske publikationer helliget filmen, hvoraf en hel bog fra web-filmbladet www.filmkritik.org udelukkende beskæftiger sig med filmkritikkens trange kår i foromtalens overfladiske tid.
Vil man læse anmeldelser af film fra festivalen, høre lydklip fra de mange seminarer om alt fra Nordens filmskoler til en diskussion af dogme-konceptet med Lars von Trier deltagende pr. satellitskærm eller læse interviews og reportager, kan man klikke sig ind på festivalens site www.goteborg.filmfestival.org eller kritikbladet.
Her afsløres det også, hvem der ved juryens prisuddeling lørdag aften løber med den nordiske konkurrences hovedpris på 100.000 SKK og festivalens statuette 'filmräven'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu