På den baskiske avis Euskaldunon Egunkaria fører journalisterne en sej kamp for at promovere baskisk sprog, kultur og ret til selvbestemmelse
ANDOAIN - Da José Maria Pastor folder avisen ud, står hans og de øvrige journalisters verdensbillede lysende klart. Vejrsiden opererer nemlig kun med to geografiske områder:
På det ene kort, kan man se lidt skyer og sol over Baskerlandet. På det andet kort har man overblik over hele verden - fra Alaska til Adelaide.
Der er intet kort over vejret i resten af Spanien.
"Der er ingen grund til at promovere Spanien, når man ikke anerkender den spanske stats overherredømme over Baskerlandet. Vi promoverer i stedet det baskiske område," siger José Maria Pastor, der arbejder på den baskisk-sprogede avis, Euskaldunon Egunkaria i den lille by Andoain tæt ved San Sebastian i Baskerlandet.
Derfor er der heller ikke noget kort over vejret i Europa, for så ville man nødvendigvis skulle tage Spanien med.
På den lille avis i en tidligere fabriksbygning arbejder et halvt hundrede journalister for en sag, de brænder for: Baskerlandet som en enhed, for den baskiske identiet, kultur og sprog.
Avisen har været den eneste lovlige avis på baskisk, siden avisen Egin blev lukket af de spanske myndigheder i juli sidste år. Avisen blev lukket fordi den var "et instrument for ETA". Med sin tilknytning til partiet Euskal Herritarok (EH), der er den væbnede baskiske organisation ETA's politiske gren, er Egin mere radikal end Egunkaria, der ligger mere op ad det regerende, moderat-nationalistiske Partido Nacionalista Vasco (PNV).
"Egin var først med nyhederne (ETA's kommunikeer, red.), men efter at de blev sat tilbage er vi også godt med. Vi er ikke i egentlig konkurrence med dem, vi supplerer hinanden, så da de blev lukket hjalp vi dem med at få trykt nødaviserne," fortæller José Maria Pastor.
Egin er således udkommet i mellemtiden som avisen Euskadi Informacion og i lørdags skiftede den navn til GARA. Her på Egunkaria ligger de forskellige redaktioner - kultur, politik, samfund, weekend osv. - som små øer i ét stort lokale. Et newsroom med alt hvad det indebærer af kaos og heftig aktivitet. Et newsroom med fortrinsvis unge journalister, der stadig brænder for den baskiske sag og af personlige ambitioner.
Truet af sproget
Den største trussel mod avisernes overlevelse kommer ikke fra de baskiske myndigheder. Den kommer indefra - fra Baskerlandets befolkning som ikke er særligt gode til at tale baskisk. Kun 30 procent af de godt to millioner indbyggere i de tre selvstyrende baskiske provinser mestrer det baskiske sprog. De fleste taler kun spansk. Og de, der kan baskisk, taler også spansk. Derfor er spansk det mest benyttede sprog i Baskerlandet.
"Befolkningen i Baskerlandet har ikke været vant til at tale baskisk. Men vi satser på de unge læsere, fordi det er blevet populært at lære baskisk igen," siger José Maria Pastor, der håber at kunne øge avisens oplag på 15.000.
"Forældre, som ikke selv kan baskisk, ønsker at deres børn skal være to-sprogede. Derfor sender de enten børn i en ren baskisk skole eller en to-sproget," siger han.
På de seneste ti år er andelen af skolebørn, der undervises via den såkaldte model D - al undervisning foregår på baskisk med spansk som 'fremmedsprog' - steget fra 20 til 40 procent. Særligt udbredt er det i provinsen Guipuzkoa, hvor halvdelen af befolkningen taler baskisk.
Bevidst politik
Fremgangen skyldes, at de baskiske myndigheder siden starten af 80'erne har forsøgt at fremme udbredelsen af det baskiske sprog. Dels ved, at borgere har ret til at henvende sig til myndighederne på baskisk, hvilket er med til at motivere ansatte i administrationen til at lære baskisk. Og dels ved, at der undervises i baskisk i skolerne - også under den såkaldte model A, hvor der undervises i Spansk og med baskisk som første 'fremmedsprog'. Der er også en mellemmodel, hvor undervisningen foregår halvt på spansk og halvt på baskisk.
Desuden er offentlige skilte både på baskisk og spansk, og den ene af de to regionale tv-kanaler er på baskisk.
Trods de dårlige odds er det gennem det økonomiske støtteprogram lykkedes at holde baskisk - euskadi - i live og skabe fremgang for sproget, der betegnes som Europas ældste, og som forskere endnu ikke har kunnet finde en fyldestgørende forklaring på eksistensen af.
Det kom til Europa før de indo-europæiske sprogstammer, der ligger til grund for næsten alle nuværende sproggrupper i Europa - slavisk, latinsk, germansk endda keltisk. Andre sprog - un-garsk, estisk, finsk eller samisk - ligger også uden for den indo-europæiske, men de kom først senere til Europa end det baskiske sprog.
Meget må opfindes
For hvert århundrede, der er gået, er sproget gået tilbage i udbredelse. særligt i de seneste 100 år været en konstant 'indvandring' til Baskerlandet fra andre regioner i Spanien, især har den tunge industri trukket mange mennesker til for at arbejde. Under Franco var det forbudt at tale baskisk i byerne og eksempelvis at udgive bøger, skrifter på baskisk. Da han døde i 1975 - og Spanien fik demokrati - var der meget, der skulle indhentes. Og for journalisterne på Egunkaria volder det stadig problemer.
"Mange økonomiske termer eksisterede ikke for 20 år siden. Det har vi skullet opfinde løbende," sige Arantxa Agirreurreta, der også har problemer, når det gælder statistiske beregninger.
Der eksisterer ingen statistikker for hele det baskiske område som hun betegner som Baskerlandet: Nemlig både de tre selvstyrende provinser - Alava, Guipuzcoa og Vizcaya - og naboregionen Navarra samt de tre regioner i Frankrig, hvor der også bor baskere. Hun må således stykke dem sammen af tal fra spanske, franske og baskiske myndigheder.
"Det er næsten umuligt, for bag alle statistikker ligger forskellige forudsætninger, der gør det svært at sammenligne og dermed lægge sammen," klager Arantxa Agirreurreta.
Hun skriver først og fremmest om euroens indtog i Europa og konsekvenserne i Baskerlandet. Men selv om hun er baskisk nationalist, er hun ikke glad for, at den spanske valuta pesetaen om fire år bliver erstattet af euroen.
"Om det er den spanske konge eller den tyske kansler, der er billede af på sedlerne gør ingen forskel. Vi ved godt, at vi aldrig får vores egne penge," siger hun.
Et EU-problem
Hendes problem med integrationen i EU er først og fremmest dens neo-liberalistiske islæt, og at spørgsmålet om harmonisering af skatter og afgifter presser sig mere og mere på.
"Det får store konsekvenser for Baskerlandet, hvor regeringen har beføjelser til at kræve en del skatter ind. Vi bliver derfor nødt til at harmonisere med Spanien og resten af Europa, og dermed får vi taget noget af den selv-stændighed vi trods alt har i øjeblikket," siger Arantxa Agirreurreta.
De tre selvstyrende baskiske regioner har deres eget fælles parlament, deres egen politistyrke m.m. Men den baskiske regering arbejder til stadighed på at få overført mere autonomi til Baskerlandet. På Euskaldunon Egunkaria drømmer de om dannelsen af et selvstændigt Baskerland. Men det er svært at være den baskiske sags sidste forpost.
Dette er den fjerde i en række reportager om den nye situation i Baskerlandet. Tidligere artikler blev bragt den 23., 27. og 30. januar. Hermed er serien slut.
