Læsetid: 4 min.

Bivirkninger

25. februar 1999

Han var en plaget mand. Når han ikke havde panisk dødsangst, var han besat af tanken om, at han havde kronisk dårlig ånde

Befriet område
"I ugerne op til jul kunne man opleve en reklame i tv, der opfordrede hundeejere til at give deres kæledyr nogle særlige kiks mod kæledæggernes velkendte dårlige ånde.
Det kan virke betryggende at leve i et land, hvor der er nogen, der har overskud til at tage sig af hvordan hunde lugter ud af munden.
"Når krybben er tom, bides hestene" hed det, dengang krybben var tom. Nu kan man sige: "Når krybben er fuld, er det tid til en mund-spray".
På tilsvarende måde må de politiske hunde i den forgangne uge have indset, at de har brug for at udvikle metoder til at formindske den hørm der kan være omkring deres præstationer.
Som vi f. eks har set i forbindelse med dommen for grundlovsbrud.
Nu er det dybest set uendeligt uinteressant at beskæftige sig med dårlig ånde og den slags.
Det har imidlertid ikke afholdt en israelsk mikrobiolog i at forske i årsagerne til dårlig ånde.
Han er nået frem til det resultat at folk med dårlig ånde, er folk der taler meget.
Mundhulen tørrer ud, bakterierne boltrer sig, og det lugter altså.
Det er som med så meget andet, naturens egen måde at give mennesket et lille vink om at de skal lukke arret.
Når hunde altid har dårlig ånde efter menneskenes opfattelse, er det fordi det er naturens mening, de ikke skal leve sammen med mennesker.
Anderledes er det med Folketinget.
Selv om det ikke lugter så godt, er det ikke til at slippe af med.
Flere folketingsmedlemmer mener, at stanken er opstået ved, at der er nogle jurister, der må have en dårlig smag i munden.
Folketinget har indenfor de sidste par år brudt utallige love, skrevne som uskrevne.
Blandt de uskrevne var lovforslaget, man glemte at få skrevet under af dronningen og som skulle vedtages forfra igen.
Af skrevne love er, som allerede nævnt, selve Grundloven - kronjuvelen i al dansk lov og ret.
Nu er der stort set kun tyngdeloven tilbage, man kan gå i flæsket på. Det er værd at overveje. Det ville i hvert fald være et dejlig syn at se Jelved, Lykketoft, Pia Kjærsgaard og Helge Adam Møller osv. - svæve hen over Højbro Plads for opadgående.
Men alt i alt virker det, som om de rigtig går til den inde i Folketinget, og så er det jeg vil gerne vide, hvad det de drikker til frokost hedder. Det vil jeg også prøve."

Ikke rigtig klog
Han lænede sig tilfreds tilbage og betragtede de to tætskrevne sider, der lå foran ham.
Det skulle være et læserbrev til en eller anden avis, og han forestillede sig, at angrebet på Folketinget ville være så alvorligt, at alle omgående ville overveje at træde tilbage.
Han havde papir på, han ikke var rigtig klog. Papiret var en ældre serviet, hvor en eller anden specialist af en art havde skrevet med læbestift: Du er ikke rigtig klog.
Han havde i årenes løb affundet sig med, at det sikkert forholdt sig som skrevet stod. Bare en ting som, at han ikke længere var i stand til at huske, hvem der havde skrevet sedlen, opfattede han som et sikkert tegn på, at sedlens udsagn havde en vis sandhedsværdi.

Panikangst
Men der var bestemt ingen grund til at rode i fortiden for at finde noget at blive i dårligt humør over.
Han havde rigeligt med dugfriske angstpsykoser han kunne udvikle efter behag, hvis de da ikke udviklede sig selv.
Det var netop det, der var ved at ske.
Han kunne mærke, han var ved at gå i panikangst.
Han havde intet kendt til panikangst, før han havde læst om det for et par dage siden. Fænomenet var så levende beskrevet, at han straks kunne konstatere, at han var i besiddelse af samtlige symptomer. Han havde endda et par stykker mere, end der var nævnt i artiklen.
Siden var anfaldene vendt tilbage til ham ved flere, meget upassende lejligheder.
Oven i det, var der så kommet offentliggørelsen af den israelske mikrobiologs forskning. Det betød, at han døgnet rundt var en plaget mand, for når han ikke havde panisk dødsangst, var han besat af tanken om, at han havde kronisk dårlig ånde.
Derfor var det måske til at forudsige, at meddelelsen om, at Højesteret dømte Folketinget skyldigt i grundlovsbrud, endegyldigt slog ham ud af kurs.

Ingen vej tilbage
Hans læserbrev var et sidste, desperat forsøg på at slå igen. Det var på tide, at Folketinget blev konfronteret med ofrene for deres embedsførelse. Ellers ville de bare lalle videre, og hvem ved, hvad de kunne finde på næste gang?
Han havde en drøm om at klage til Patientklagenævnet, og få Folketinget dømt for lægesjusk, fordi de efter han mening var skyld i, at han havde udviklet kronisk panikangst.
Han havde selvfølgelig også angst over, hvad der ville ske med ham, når han angreb regeringen så voldsomt og knivskarpt.
Ville de sende hans sag ned på Station 1, så han ville
blive opsøgt af en enlig McCloud-betjent, der ville gå amok, overgramse ham og tvinge ham til alt muligt ydmygende?
Der var ingen tvivl om, at Folketinget var klar over, at der var noget i gære.
Hvorfor skulle de ellers pludselig til at sende kanoner til de baltiske lande?
Hvilken interesse havde Danmark i at gennemmodernisere de baltiske landes forsvar efter de krav der var gældende i 1905, hvis de ikke ventede et modangreb?
Gennem sine sygdomståger indså han, at det var nu han skulle slå igen, ellers ville han aldrig få det bedre. Han besluttede sig til at sende læserbrevet. Kampen kunne begynde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her