Læsetid: 5 min.

Han bryder loven med åbne øjne

11. februar 1999

Lyngby-præsten Leif Bork Hansen føler sig menneskeligt forpligtet til at holde udviste serbiske flygtninge skjult - Nu er han sigtet af politiet

Indenrigsministeren har kaldt ham kriminel. Dansk Folkeparti har søgt ham indstillet til afskedigelse. Nazisterne i Danmark har politianmeldt ham, og i Kirkeministeriet aner de ikke, hvad de skal stille op med ham.
Han modtager dagligt adskillige rasende hilsener pr. brev og telefon fra private beskuere. Et af brevene endda med en opstillet dødsannonce, indeholdende hans eget navn. Og i går blev han sigtet af politiet i Lyngby.
Det har været en turbulent uge for den 56-årige sognepræst Leif Bork Hansen. På fjerde måned holder han 27 serbiske flygtninge skjult for de danske asylmyndigheder, der ønsker dem udvist af landet.
Samtidig har journalister og tv-hold været fast inventar i og uden for den kridhvide præstebolig i Kongens Lyngby. Også Information, der en eftermiddagsstund får mulighed for at møde præsten bag alle overskrifterne.
"Jeg betragter denne handling som et direkte udtryk for mit arbejde som præst. Hvis jeg den ene dag siger ét fra prædikestolen, og så den følgende dag handler helt anderledes, har jeg mistet min troværdighed. Det helt grundlæggende er, at jeg er forpligtet i det øjeblik, et menneske banker på min dør og beder om hjælp," siger Leif Bork Hansen.

Ord er ikke nok
Leif Bork Hansen tog i efteråret 1998 initiativ til at stifte et kirkeligt netværk på tværs af religionerne. Gruppen havde alene det mål at få regeringen overtalt til at stoppe hjemsendelserne af de serbiske asylsøgere til Østslavonien, nu en del af Kroatien.
Nu er tiden løbet fra ordene.
"Jeg kan ikke vente på, at flygtningepraksis bliver lavet om. Disse menneskers skæbne skal afgøres, og det er nu, de har brug for mig. Der er ikke noget alternativ til at holde dem skjult, ellers vil de komme i yderste livsfare. Hvad andet kan jeg gøre?" spørger han.
De fleste af flygtningene er mænd i den krigsduelige alder, og flere af dem skjuler sig nu sammen med deres familier.
De holdes skjult på steder over det meste af landet, og ifølge Leif Bork Hansen henvender der sig hver dag mennesker med nye tilbud om at hjælpe. Det være sig med husly, pengegaver eller madvarer.
Alligevel advarer han:
"Vi slipper ikke for hinanden. Selv en fjende er ens næste. Og hvis man fortsætter med at fire på solidariteten, som det er sket med den nye udlændingelov, vil samfundet i det lange løb falde fra hinanden. Vores demokrati falder sammen som et korthus, hvis ikke solidariteten binder os sammen. Den egentlige værdifaktor, der vil stå tilbage, handler om udelukkende at sikre sig selv økonomisk," spår Leif Bork Hansen.

Nødt til lovbrud
De serbiske flygtninge har været holdt skjult i næsten fire måneder, men det er først nu, at sognepræsten træder offentligt frem.
Han forklarer, at det sker for at beskytte de andre danskere, som holder flygtninge skjult. At han vil gøre det klart, at det er ham alene, der bærer ansvaret.
Og placering af ansvar kan meget vel blive højaktuelt inden længe.
Onsdag klokken 12.00 blev Leif Bork Hansen sigtet på politistationen i Lyngby efter Udlændingelovens paragraf 59, der blandt andet omhandler medhjælp til ulovligt ophold i Danmark.
Sognepræsten forholder sig imidlertid helt roligt ved udsigten til strafferetlig forfølgelse:
"Man kan være forpligtet på en måde, så man er nødt til at bryde loven. Det er jo Søren Kirkegaards standpunkt: Den enkelte er stillet over det almene. Man må aldrig blot søge ly bag mængden eller et lands love og så tro, at det er nok med det. Den enkelte må føle sig forpligtet og handle derefter."

To års fængsel
Den strafferamme, der eventuelt vil komme i betragtning i sagen om Leif Bork Hansen, opererer med op til to års fængsel.
"Det koster noget at bryde loven, og det skal det også. Men det koster endnu mere slet ikke at handle. Så bliver alt jo ligegyldigt, og vi bliver alle sammen umyndiggjorte betragtere. Hvis samfundet vil konkludere, at der intet er over lovgivningen, har det jo guddommeliggjort sig selv, og så må jeg naturligvis straffes. Og det accepterer jeg fuldt ud," siger han.
Leif Bork Hansen arbejder ud fra den betragtning, at det billede, vi har af flygtninge, altid skal være et spejl, vi holder op foran vort eget ansigt.
"Loven er til for de svageste. Men viser det sig, at loven er blevet selvbeskyttende over andre mennesker, blot fordi de har en anden etnisk oprindelse, har vi et problem. Og det er dér, vi befinder os nu. Mennesket er ikke til for lovens skyld, men omvendt. Og bliver loven umenneskelig, må man bryde den.
På samme måde må kristendommen aldrig bruges til at holde andre mennesker fra livet," siger sognepræsten i Lyngby.
Information mødte én af de serbiske familier, Leif Bork Hansen netop ikke holder fra livet.
De fortalte, at det kun er syvende gang under en periode på fem måneder, at de er ude af deres skjul og møde andre mennesker på grund af frygt for politiet.

Brug for lægehjælp
Deres hverdag udfolder sig i et lille værelse, hvor fire personer ikke har meget andet at foretage sig end nyde de fornøjelser, tv kan tilbyde. Uden yderligere menneskelig kontakt og uden mulighed for frisk luft under åben himmel.
Ydermere lider familiens yngste medlem, en 17-årig pige, af en art blodforgiftning, der kræver øjeblikkelig hospitalshjælp - uden at de danske asyl-myndigheder bliver orienteret.
Det er denne slags problemer, der er vanskelige at løse for sognepræsten, og at have en sigtelse hængende over hovedet gør det næppe nemmere.
Leif Bork Hansen er da også rystet over den seneste udvikling , men han har svært ved at forestille sig, at han ligefrem ryger i fængsel: "Jeg håber der rejser sig et ramaskrig, hvis man arresterer en dansk folkekirkepræst, der har handlet af humanitære årsager," siger han.

FAKTA
Serbere i klemme
De 27 skjulte flygtninge er alle serbere fra Østslavonien. En region, der ifølge Dayton-aftalen fra 1995 atter blev indlemmet i Kroatien, efter at serberne under krigen i det tidligere Jugoslavien havde siddet på området. Nu er kroaterne flyttet ind, og serberne rejser den modsatte vej.
Kroatien garanterer officielt hjemvendte serbere retssikkerhed, men FN har tidligere udtrykt bekymring over det store antal serbiske flygtninge fra Østslavonien, og rapporter, fra bl.a. Amnesty International og U.S Committee for Refugees, antyder, at myndighederne vælger at overse etnisk betingede overgreb.
Senest rapporterede OSCE, at fem-seks serbiske familier forlader Østslavonien hver eneste dag.
Danmark fastholder udvisningspolitikken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her