Læsetid: 6 min.

Dybdeøkologi og følelser

8. februar 1999

Arne Næss mener, at følelserne har for ringe prestige i det moderne samfund. Det er udgangs-punktet for hans nye bog om livsfilosofi

NY BOG
Den 86-årige norske filosof, økologiske teoretiker, fjeldklatrer og eneboer Arne Næss har fundet tiden moden til at indvie andre i sine fornemmelser for livet. Hans hovedtese er, at der ikke er nogen modstrid mellem følelser og fornuft (ratio), når fornuften blot er rationel nok til at erkende følelsernes centrale betydning for fornuftige beslutninger. Derfor er det en fejltagelse at opstille følelser og fornuft som hinandens modsætninger. Og det er specielt en fejludvikling at rangere den snævre rationalitet langt højere end følelserne, sådan som Næss mener, tilfældet er i de vestlige industrisamfund.
Næss starter med at præcisere, hvad hans bog ikke er: Den er ikke en fagfilosofisk bog. Derfor er det også passende, at det ikke er en fagfilosof, der anmelder den. Næss fremhæver selv, at han har villet skrive en kort bog om nogle få temaer inden for livsfilosofien - uden fodnoter og referencer.

Spinozas overvejelser
Næss lægger ikke skjul på, at han er stærkt påvirket af 1600-tals-filosoffen Baruch de Spinoza. En stor del af bogen handler faktisk om Spinozas filosofiske overvejelser, og specielt om hans helhedssyn, som inkluderer både dyb fornuft og følelse. Et andet forbillede er Mahatma Gandhi og hans ikke-volds politik. Næss understreger, at begge mænd levede som de talte: det var ikke bare ord de skabte.
Næss mener med Spinoza, at dynamikken i ens liv altid ligger i følelserne: 'uden følelse ingen forandring'. Det er dette grundlag, der i bogen belyses fra en række forskellige sider og som fører ham videre ind på filosofiske sidespor. Blandt disse er overvejelserne over betingelserne for at skabe et demokratisk samfund. Næss mener, at grundlaget for et sådant samfund må være ligesom i en vennekreds, hvor man har et omsorgsfuldt fællesskab. Desværre forfølger han ikke denne tankegang til en konkret vurdering af de samfundssystemer, som findes i dag. Det er svært at se, hvordan vennekredsens særlige fællesskab kan ekstrapoleres til stater, hvor indbyggerne tælles i to eller trecifrede milliontal.
Arne Næss er måske mest kendt som dybdeøkologiens fader. Derfor er det også rimeligt, at han forsøger at forklare (og forsvare), hvad han i dag forstår ved dybdeøkologi. Han opstiller en liste på otte punkter, som er karakteristiske for dybdeøkologien på abstrakt og generelt plan. Som eksempel kan nævnes følgende fire kriterier:
*Ethvert levende væsen har egenværdi.
*Livets mangfoldighed og rigdom har værdi i sig selv.
*Mennesket har ikke ret til at reducere denne mangfoldighed og rigdom undtagen for at opfylde vitale behov.
*Den ideologiske forandring vil i væsentlig grad bestå i en søgen efter livskvalitet snarere end en øget levestandard.
Som bekendt har netop påstanden om alle levende væsners egenværdi været et kontroversielt og debatteret spørgsmål, som af modstandere hævdes at kunne føre til økofascisme. Næss nøjes med stilfærdigt at nævne, at han bygger sin opfattelse på en form for intuition. Han mener, at den dybdeøkologiske bevægelse tager udgangspunkt "i de dybeste præmisser for vore handlingsvalg". Han tilføjer, at "disse kan være af forskellig filosofisk eller religiøs art, men fælles for dem er at de er af naturvenlig art".
Det fremgår klart af bogen, at Næss selv er en stor naturelsker. Da han byggede sin Tvergastein-hytte i 1937, var det hans ønske at blive en del af fjeldet. Her har han tilbragt tilsammen ca. 12 år af sit liv uden forstyrrende indflydelse af elektronisk teknologi. I sin fjeldhytte er Næss nabo til Hallingskarvet, som han næsten opfatter som "levende og venligsindet". Han skynder sig dog at tilføje, at dette ikke skal opfattes helt bogstaveligt, men mere som en myte - i positiv forstand.
Næss mener generelt, at vi bør pleje vores "mytiske fantasi". Til gengæld er han også selv blevet noget af en myte. Desværre giver bogen kun i korte glimt en belysning af hændelserne i hans eget liv. Da han var barn, var han meget optaget af musik - i en sådan grad at han fik uvilje mod sproget, fordi han syntes, at det konkurrerede med musikken. Hans romantiske sider blev tilfredsstillet gennem naturoplevelser og musik.
Som ung havde Næss den opfattelse, at det måtte være nok at holde sig til en eller to af de store komponister og til ganske få af deres kompositioner. Selv øvede han sig i flere år kun på at spille nogle få stykker af Rachmaninov. Da han søgte optagelse på det berømte musikakademi i Wien (også for at få chancen for at klatre i de østrigske fjelde), spillede han netop disse stykker ved optagelsessprøven med det resultat, at han blev optaget i mesterklassen. Det var der kun tre andre, der klarede - og de var professionelle musikere. Efter seks uger gik den ikke mere, og Næss måtte finde en undskyldning til at trække sig tilbage i god orden.
En myte, som han dog ikke selv omtaler, går ud på, at hvis man vil have fat på ham oppe i hans fjeldhytte, kan man stille sig ved foden af fjeldet og affyre et gevær et passende antal gange op i luften. Så kommer han ned, hvis det ikke bryder for meget ind i hans liv på det pågældende tidspunkt.
Som 27-årig blev han professor i filosofi ved Oslo Universitet. Han følte sig stadig temmelig barnlig i sindet, medens omgivelserne forventede, at han skulle udvise professoral opførsel. Han bestemte sig for i hvert fald at se professoral ud og tog derfor slips på til sine forelæsninger. Hvis han en sjælden gang havde glemt slipset, tog han et fra en af studenterne.
Næss lægger stor vægt på humor og leg i et menneskeliv. Desværre giver bogen ikke rigtigt et indtryk af hans egen meget personlige og overraskende form for humor. Den har jeg til gengæld personligt været udsat for under en fælles foredragsturne på amerikanske universiteter i begyndelsen af 80'erne under overskriften Scandinavia today. Vi skulle være opponenter på hinandens foredrag og blev bedt om at udveksle et kort resume inden afrejsen. Jeg sendte mit i god tid, men fik aldrig noget fra Næss. Ikke før vi sad i flyet til USA. Der gav han mig et tykt manuskript på mindst 50 sider. Og på universiteterne i USA talte han så om noget helt andet.
De overraskede amerikanske studenter hørte den kendte filosof holde lange foredrag om, hvor flinke og sympatiske rotter i virkeligheden er. Det er kun fordi menneskene altid jager med dem, at de ikke får chancen til at vise deres gode egenskaber frem.
Som eksempel nævnte Næss, at når han var inviteret ud til middag, havde han ofte en rotte med i en æske som værtindegave. Og hvad skete når værtinden pakkede gaven op? Rotten fik ikke en ærlig chance for at bevise sin gode opførsel. Studenterne anede ikke, om de skulle tage videnskabsmanden alvorligt, eller om han gjorde grin med dem. Det var heller ikke let at skulle være opponent til det foredrag.
Den samme specielle form for tvetydig humor hos Næss har jeg senere oplevet ved et seminar om samfundsvisioner i en schweizisk bjerghytte. Ingen kunne finde ud af, hvornår Næss mente det alvorligt, og alle blev tænksomt forvirrede af hans facon.
Hvad har anmelderens personlige anekdoter nu med Arne Næss' bog at gøre?
Min forklaring er, at jeg savner den særlige Næss-humor i bogen. Hvis man vil have mennesker til at læse om livsfilosofi og blive grebet af læsningen, skal bogen indeholde overraskelser og nye, spændende synsvinkler. De kommer næsten kun i små glimt, når Næss fortæller om sig selv. Måske kan man håbe på, at Næss tager sig tid til at skrive en rigtig bog om sit eget spændende liv. Selvom hans livsfilosofi er solgt i over 40.000 eks. i Norge, tror jeg, at hans erindringer ville gå i endnu større oplag.
Naturligvis er det i modstrid med de traditionelle spilleregler for en boganmeldelse, at anmelderen hellere vil have en anden bog, end den forfatteren har skrevet. Men det er heldigvis i god overensstemmelse med Arne Næss' ånd ikke at overholde de traditionelle spilleregler.

*Arne Næss sammen med Per Ingvar Haugeland: Livsfilosofi - Et personlig bidrag om følelser og fornuft (på norsk). 188 s. Universitetsforlaget, Oslo, 1998. 283 d.kr. i Svensk-Norsk Bogimport.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu