Læsetid: 4 min.

Mange EU-forsøg med afgrøder med indbygget gift

16. februar 1999

I flere lande laves der udsætningsforsøg med afgrøder, der har fået indsat gener for den familie af proteiner, der har givet skader ved rotteforsøg - ingen af dem er nær godkendelse til markedsføring

UDSÆTNING
Både i Storbritannien, Holland, Frankrig og Italien arbejder industrien med afgrøder, der har fået indsat gener for den familie af proteiner, som ifølge den britiske forsker dr. Arpad Pusztai har givet skader på rotter ved fodringsforsøg.
Det viser Informations gennemgang af de udsætningsforsøg, som gennem de seneste år er blevet anmeldt til Europa-Kommissionen.
Dermed synes det bekræftet, at dr. Pusztais resultater - hvis de er korrekte - har relevans for gensplejsede afgrøder, der kan risikere at ende hos forbrugerne. Indtil videre er dog ingen afgrøder med den pågældende type proteiner i nærheden af en markedsførings-godkendelse i EU.
Den britiske proteinforsker blev i august fyret fra det ansete Rowett Research Institute efter udtalelser på tv om de fodringsforsøg med gensplejsede kartofler, han foretog på instituttet. Dr. Pusztai hævdede, at kartofler, der havde fået indsat gener for bestemte giftige proteiner af typen lectin, gav både væksthæmning og skader på immmunsystemet hos laboratorierotter. Proteinforskeren blev med øjeblikkelig varsel sendt på tvungen pension, fordi hans udsagn ifølge instituttets ledelse ikke stemte overens med de foreliggende forsøgsdata.
Siden har såvel Arpad Pusztai som en uafhængig ekspert, patologen dr. Stanley Ewen fra Aberdeen University, arbejdet videre med forsøgsmaterialet og i følge eget udsagn nu dokumenteret, at rotterne vitterlig tager skade af de gensplejsede kartofler.
De to forskere fik i fredags opbakning fra 21 internationale forskere, der mener, materialet er holdbart, og at dr. Pusztai derfor bør rehabiliteres. Forskerne advarer samtidig mod den fortsatte udvikling af gensplejsede afgrøder til markedsføring. Man ved på nogle punkter for lidt om afgrødernes virkning på menneskers sundhed, anfører forskerne.
Chefen for Rowett Institute, der fyrede dr. Pusztai, fastholdt imidlertid i weekenden, at kartoffel-forsøgene på Rowell ikke har relevans for gensplejsede afgrøder, der er på vej til forbrugerne.
"Dr. Pusztais undersøgelser omfattede ikke test af fødevarer på vej til markedet. Undersøgelserne var udformet med henblik på at afklare, om vi kan udvikle mere følsomme test for de mulige virkninger på tarmsystemet af forskellige lectiner i fald disse måtte blive brugt i gensplejsede afgrøder," sagde instituttets direktør, professor Philip James.
Informerede fagfolk, som Information har talt med, er dog ikke i tvivl om, at instituttet ville have overvejet at videreudvikle kartoflerne til markedsføring, hvis de havde vist sig at være uskadelige for sundheden.
Kartofler med de pågældende gener for giftige lectiner kan nemlig gøre afgrøderne modstandsdygtige mod skadedyrsangreb og dermed være et alternativ til konventionelle afgrøder, der i dag må sprøjtes med insektgift.
Den mangeårige formand frem til 1997 for den britiske regerings rådgivende komite om nye fødevarer, professor Derek Burke, University of East Anglia, skrev lørdag i dagbladet The Guardian, at "jeg kan fastslå kategorisk, at ingen af disse substanser ville være blevet godkendt af den komite, jeg var formand for, ligesom de ikke ville blive det i dag."

Mange forsøg
Informations gennemgang af EU's liste på langt over 1.000 projekter med forsøgsudsættelse af gensplejsede afgrøder viser imidlertid, at firmaer i flere lande arbejder med afgrøder, der har fået indsat lectin-gener, netop for at disse giftvirkning kan gøre planterne modstandsdygtige mod angreb fra insekter og andre skadedyr.
I Storbritannien har firmaet Nickerson Seeds således i 1994 indledt forsøg med kartofler, der har fået indsat gener for et lectin-protein stammende fra ærter, netop for at gøre kartoflen insektresistent. Et andet britisk firma, Axis Genetics Ltd., har tilsvarende i 1995 startet forsøg med lectin-splejsede kartofler.
I Holland har Bejo Zaden BV sidste år indledt udsætningsforsøg med kål, der har fået indsat lectin-gener for at kunne bekæmpe insekter, mens der i Italien gennem de seneste fire år er igangsat hele 11 forsøg med tomater, der skal opnå insektresistens via lectin-gener. Nærmere oplysningerne om selskaberne bag og de nærmere omstændigheder ved de italienske forsøg er hemmelige.

Måske ufarlige
På Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, der hører under Veterinær- og Fødevaredirektoratet, siger institutchef Ib Knudsen til Information, at han ikke er bekendt med de pågældende forsøg.
"Men det lyder da meget sandsynligt, at andre end Rowett Institute har ideer om at bruge lectinernes egenskaber på denne måde."
Ib Knudsen påpeger, at lectiner naturligt findes i mange planter, hvor de netop giver planten et værn mod f.eks. skadelige insekter.
"Nogle af dem er også slemme ved mennesker - det kender vi fra de tilfælde, hvor folk ikke har udvandet og kogt bestemte bønnesorter ordentligt, før de spiser dem og derfor får ganske voldsomme tarmangreb."
"Men det er ikke alle lectiner med giftvirkning over for insekter, der også er giftige for pattedyr og mennesker, og derfor kan man godt forestille sig afgrøder, der via bestemte indsplejsede lectiner kan beskytte sig selv mod skadedyr uden at være til gene for mennesker. Det kan da være en meget fornuftig ting," siger Ib Knudsen.
Afgørende er det derfor ifølge instituchefen, hvilke lectiner der indgår i de udsætningsforsøg, der er i gang i EU i dag.
"Hvis de forsøg, man i de pågældende projekter laver om sikkerheden, ikke falder fornuftigt ud, men f.eks. giver ubehagelige resultater som de skotske, ja, så resulterer forsøgene næppe i afgrøder, der godkendes til markedsføring."
Europa-Kommissionen arbejder i øjeblikket på at få adgang til de nærmere detaljer i de ny undersøgelser fra dr. Pusztai og dr. Ewen for derigennem at kunne vurdere, om de har relevans for de konkrete projekter med lectin-splejsede afgrøder, der foregår i EU.
I USA har selskabet Monsanto for længst markedsført en gensplejset majsplante såvel som en bomuldsplante, der via det såkaldte Bt-gen er gjort modstandsdygtige over for skadedyr.
De gensplejsede majs og bomuld dyrkes i dag på store arealer i USA. Bt er en proteingift, men ifølge Ib Knudsen af en anden type end lectin-proteinerne og ikke giftige for mennesker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her