Læsetid: 4 min.

Fagligt krydderi på tilværelsen

9. februar 1999

De historiestuderende fra KU udgiver på sjette år det faglige tidsskrift 'Hist', som de selv beskriver som et af de væsentligste krydderier på tilværelsen som historiestuderende

UNI-BLADE
Det er den faglige debat, der er den røde tråd i Hist - de københavnske historiestuderendes eget tidsskrift.
Alle artiklerne har en eller anden relevans for faget uden dog at være egentlige videnskabelige indlæg. Disse findes også, men hovedsageligt er Hist et blad, der med et fast tema i tre af årets fire udgaver, belyser emner, der har relevans for faget set i et studenterpolitisk lys, eller som tager studierelevante emner op.
I det første nummer i '98 blev det f.eks. vendt, drejet og debatteret, hvordan de som historiestuderende skulle forholde sig til undervisningsministeriets redegørelse til Folketinget om "Det 21. århundredes uddannelsesinstitutioner". Og i nummeret "Gemmer du, så husker jeg" blev der sat fokus på de mange muligheder, der ligger gemt i arkiverne, og samtidig debatterede de, hvad en historiestuderende kan bruge dette potentielle kildemateriale til, når der ikke er nogen arkivundervisning på studiet.
Blandt de faglige artikler, der ofte er skrevet af gæsteskribenter, boganmeldelserne og referaterne af de hyppige seminarer, der holdes rundt om på danske og udenlandske universiteter, findes også små originale påfund som f.eks. føljetonen "Hist-hikers guide to the libraries", der tager læserne med på en rundtur i nogle af de mindre kendte københavnske studiebiblioteker. Og i "re(d)aktionen" kan man læse, at der faktisk er nogen, der reagerer på det foregående nummers indlæg.

Kendte navne
- Hvorfor beder I professorer osv. om at skrive faglige indlæg i stedet for at udnytte de studerendes egen viden?
Redaktør Steven L. B. Jensen: "Vi vælger folk uden for instituttet for at få nogle interessante navne, der kan give et perspektiv på de ting, der sker på hele instituttet. Det er selvfølgelig også for at få lidt opmærksomhed omkring bladet, som da vi i vores debutnummer fik Bertel Haarder til at skrive om historiefaget, men det giver nogle ekstra perspektiver, og det virker også mere professionelt, når man får nogle gode navne til at skrive i bladet. Men samtidig hænger det sammen med, at vi kun får to til tre uopfordrede indlæg per nummer, og vi laver ikke opsøgende arbejde, så det kræver at folk kommer til os. Det er lidt 'de aktives demokrati', og vi laver det, vi synes er spændende."
- Hvorfor har I valgt ikke at skrive om de kulturelle og sociale sider af studielivet?
"Da vi startede besluttede vi, at holde bladet fri for 'sladder', for det skulle gerne have almen interesse, og det risikerer kun at være sjovt for dem, der har været til stede til den pågældende fest, eller hvad det nu kunne være. Men hvis folk skriver et indlæg om det sociale liv på studiet, vil vi gerne trykke det. Vi gider bare ikke have referat af samtalerne i fredagsbaren eller billedreportager fra rusturene. Det kan folk få andre steder. Derudover betaler instituttet for trykning, og for at alle 1200 studerende får et blad tilsendt, og så skal må man også forvente, at der er et vist fagligt niveau."
- Hvorfor er den faglige debat så vigtig?

Holder miljøet levende
"For at holde miljøet levende, og for at de studerende også går ind og tager et ansvar for deres studie og for niveauet på uddannelsen. Der er sket meget inden for uddannelsespolitikken, som gør det mere presset at være studerende. Der er jo et taxametersystem, der har en rimelig disciplinerende effekt på folk, og derfor er man nødt til at lave nogle ting, der mere fungerer på trods for at holde en vis faglig standard. Som f.eks. Hist og de konferencer vi holder i samarbejde mellem historiestuderende fra de andre universiteter."
- Hvad betyder det for studiemiljøet at have et debatfora som 'Hist'?
"Det er meget svært at måle effekten, og vi får sjældent feedback på bladet. Men alligevel kan man blive overrasket, når én, man aldrig har hørt om, pludseligt skriver et indlæg, eller når nogen klager over, at de ikke har fået bladet. Så der er en bevidsthed om det. På et tidspunkt dukkede der en teoretisk debat op, som bl.a. udsprang fra studentersiden, og der spillede Hist en rolle. Det betød meget, at der var et tidsskrift, som folk kunne få fat i, og som pressede på med nogle ting, som studerende synes var vigtige. Men studerende i dag er jo ikke så oprørske, som i 70'erne, hvor tidsskrifterne netop var fora for de fagkritiske miljøer, og de spillede faktisk en meget stor rolle i forhold til, hvordan studenteroprøret forløb. Vi prøver bare at starte op fra et nulpunkt, og vi har slet ikke de samme ambitioner, som man havde dengang."

*Hist, red.: Steven L. B. Jensen, Københavns Universitet, udkommer fire gange om året, oplag: ca. 1200

Studenterkulturen '99
Det bobler at kreativ skrivelyst på de danske universiteter. Der er de brede nyhedsaviser, der henvender sig til hele fakulteter eller til alle studerende. Og så er der de smalle fagtidsskrifter, der findes rundt om på de enkelte fag. Tilsammen tegner bladene et billede af den danske studenteridentitet og -kultur. I en række bladportrætter giver Information dig et indblik i subkulturen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu