*Wim Wenders har siden højdepunktet med Himlen over Berlin befundet sig i en noget nær permanent kunstnerisk krise. Den eneste film fra de sidste ti år, der lever op til instruktørens høje standard, er Lisbon Story fra 1994 - ikke noget 4-stjernet mesterværk, men til gengæld en varm, harmonisk film med en egen snigende charme, god at være i selskab med. Som altid hos Wenders, når han er bedst, er historien komponeret som en rejse, både en ydre og en indre. En tysk lydmand - spillet af Rüdinger Vogler - kaldes af sin gode instruktørven til Lissabon til en ikke nærmere defineret projekt. Efter flere halv-komiske forhindringer når lydmanden frem, kun for at opdage, at instruktøren har gjort sig usynlig. Dog har han efterladt sig en hoben optagelser fra Lissabon, som lydmanden derefter begynder at optage lyde til, hentet rundt om i byen. På denne måde bevidner vi magien i selve den filmiske skabelsesproces og oplever samtidig byen med alle sanser åbne, dens mennesker og uendeligt mange lyde - "selv ved fuldt dagslys skinner lydene klart", som det hedder med et Pessoa-citat. Og i Wenders film film lyser lydene faktisk, mens han indkredser den fremmede og tillukkede bys poesi, skitserer nogle indtagende børneportrætter og introducerer den klangligt originale portugisiske gruppe Madredeus, der rendyrker en spændstig vellyd og en sydlandsk, bunden lidenskab personificeret i heltinden Teresa Salgueiros indtrængende sangstil og overjordisk smukke stemme. - Lisbon Story er en af den slags film, man kan komme til at holde lige så meget af som mere vægtige film. Den giver i renset form et beåndet billede af en fascinerende by - og finder samtidig tilbage til den primære filmiske skaberglæde ved at forene lyd og billede.
Lisbon Story, DR 1, torsdag kl. 23.30-01.10
*Mary Stuart Masterson køn og kæk, er restauratør-heltinden Idgie i denne populære feministiske sydstatskrønike, der er så proppet med højdramatisk og episodisk stof, at intet når at blive rigtig gennemstegt. For eksempel antydes et lesbisk forhold mellem Idgie og bedsteveninden Ruth, der er med til at drive Whistle Stop Café, men filmen tør - tilsyneladende af hensyn til familiepublikummet - ikke uddybe det. Til gengæld myrdes en voldelig ægtemand og serveres grillstegt for kunderne - i sydstats-amerikansk sammenhæng nok et mere stuerent motiv. - En rammehistorie med Jessica Tandy som bedstemor fuld af visdom og vitalitet byder på gemytlig situationskomedie og elementær kønsrollekonflikt - samt en indtagende præstation af den digre Kathy Bates som en kuet husmor. - Jon Avnet har instrueret.
Fried Green Tomatoes at the Whistle Stop Café/ Stegte grønne tomater. DR 2, fredag kl. 19.55-22.00
*Don Siegel var den instruktør, der - efter Sergio Leone - arbejdede mest inspireret sammen med Clint Eastwood og på mange måder blev hans læremester. Denne fængselsfilm er faktisk en af Eastwoods bedste nogensinde, en stram og koncis fortælling om tre fangers flugtforsøg fra de umenneskelige forhold i Alcatraz-fængslet i 1960. Det er en drevent nervepirrende historie om karakterstyrke og solidaritet, med Eastwood i en mere utvetydig helterolle end sædvanlig. Der er heller ikke megen vold eller tjubang i Siegels sobre flugtfilm, der nærmer sig det minimalistiske i sin intense skildring af overlevelsesvilje og åndelig modstandskraft.
Escape From Alcatraz/ Flugten fra Alcatraz. TvDanmark, fredag kl. 20.00-21.35
*Julia Roberts bærer sin pragtfulde udslåede hårmanke med samme uundværlige naturlighed som Kevin Costner sit korte hår (en langhåret Costner har vist sig at være box office poison, gift ved billetlugerne, ligesom en korthåret Julia). Og alle vi Julia-fans gyser i takt og får beskytterinstinkterne pirret, når hun i denne kulørte gyser-skrøne bliver offer for en rig og elegant, men psykopatisk ægtemand, hvis hænder kan forvandles til et sandt overflødighedshorn af lussinger. Den livsfarlige fyr vil ikke lade hende være i fred, og instruktøren Joseph Ruben får på et tidspunkt et sandt raffineret Hitchcock-gys ud af nogle manglende håndklæder. Men ellers er filmen af trivi-affære af de jævne - bortset fra Julia, selvfølgelig.
Sleeping With the Enemy/ I seng med fjenden. TV2, lørdag kl. 21.15-23.00
*Engelsk film, når den er tæt ved at være bedst - sådan er Priest fra 1994. En drama-fyldt historie om en ung katolsk præst, der prøver at leve op til kirkens høje idealer i sit fattig-sogn i Liverpool. Han tror på åndelig genopbyggelse, for den menneskelige elendighed er ikke fattigdommens skyld, man bruger bare samfunds-manglerne som syndebuk, mener han. Men hvad skal præsten stille op med livets barske kendsgerninger: en ung pige bekender under skriftemålet, at faderen misbruger hende seksuelt på det groveste. Præsten kan ikke gribe ind, for han er jo bundet af tavshedsløftet. Og samtidig prøver præsten desperat, men forgæves at undertrykke sine homoseksuelle tilbøjeligheder. - Præstekaldet forpligter, stærkt og uafviseligt, men hvordan skal han udøve det uden at øve vold mod sig selv som person og mod sin medmenneskelige samvittighed? - Antonia Bird har instrueret det tætpakkede problemdrama med både djærv humor og samfundskritisk skarphed. Og Linus Roache leverer et velafvejet forsvar for præstens ung-konservative noble idealisme og lader sig ikke friste til at overspille det uundgåelige sammenbrud. Desuden medvirker så gode navne som Tom Wilkinson og Robert Carlyle, begge kendt fra Det' bare mænd.
Priest. DR 2, søndag kl. 20.45-22.30
