Læsetid: 3 min.

Flertalsdemokrati er udemokratisk

2. februar 1999

Det mener 90'ernes unge, der ikke vil tvinge nogen til noget

SOLO-løb
90'ernes unge har et helt andet demokratibegreb end de ældre generationer. De unge betragter ganske enkelt flertalsdemokrati som udemokratisk.
Det viser sig i praksis eksempelvis i det projektgruppearbejde, der gennemføres på Roskilde Universitetscenter (RUC), og som har dannet udgangspunkt for en ny undersøgelse, gennemført af forskerne Birgitte Simonsen og Lars Ulriksen.
De siger til Information, at der som konsekvens af de unges ændrede demokratiopfattelse aldrig er blevet udarbejdet flere solo-projekter på RUC end i disse år.
Birgitte Simonsen: "Enten kan man sætte sig ned og græde over det. Eller også kan man glæde sig og sige - hvilken rummelighed. Hvilken tolerance. Hvilken mindretalsbeskyttelse."
"Hvis vi står med en gruppe unge på 25, og de 20 vil et eller andet, som de fem er imod, oplever de unge det som undertrykkende og forkert at bede de fem underlægge sig flertalsafgørelsen."
- Hvad vil en sådan gruppe stille op i forhold til at strukturere f.eks. et samfund?
"Ja, det må du nok spørge om," siger Birgitte Simonsen og tilføjer:
"Holdningen stiller jo spørgsmålstegn ved det repræsentative demokrati."
Men meget tyder jo også på, siger hun, at de unge har en anden politik-opfattelse end forældregenerationen.
"De oplever ikke det, der foregår i de politiske partier som særligt demokratisk," siger hun.
I bogen Universitetsstudier i krise understreger Birgitte Simonsen og Lars Ulriksen sammenhængen mellem den nye demokratiopfattelse og de unges ihærdighed med hensyn til at skabe en stålsat biografi. Med forklaringen: "Det er tvingende nødvendigt at kunne holde fast i sig selv og kunne skabe sig selv, hvis man mentalt vil overleve i en kulturelt frisat verden."
En frisættelse, der også betyder, at de unge ikke er enige om, hvordan samfundet skal udvikle sig.

Historisk ny situation
Birgitte Simonsen: "Vi har valgt de videregående uddannelser som nedslagspunkt, men både tendensen til at vælge studier i forhold til den enkeltes personlige behov og ændringen af demokrati-begrebet er en almen udvikling. Du kan spørge i enhver ungdomsklub, og du får det samme svar. Hvis man tidligere arrangerede en cykeltur til Sønderjylland, fordi flertallet gerne ville det, tog de sidste med. Det gør de ikke i dag."
"Som jeg tolker det, øver de unge sig i at holde fast på sig selv. Og det opleves altså i ungdomsårene vigtigere at finde ud af 'Hvem er jeg' end at tage på en cykeltur, andre har besluttet."

Nye samarbejdsformer
De nye holdninger sætter i høj grad dagsordenen for den måde de unge samarbejder på. Det ses bl.a. i de projektgrupper, der stadig arbejder på RUC. I de tilfælde, hvor gruppen ikke er enige, spalter man sig op i undergrupper, idet demokrati for de unge betyder, at ingen tvinges ind i noget, de ikke har lyst til. Hver bidrager så til projektet med det afsnit, man personligt finder mest interessant.
- Forringer den praksis det faglige niveau?
Lars Ulriksen: "For mig at se gør den praksis det vanskeligere at få skabt et helhedssyns på og dermed en samlet forståelse af emnet. Bl.a. fordi de studerende ikke føler sig forpligtet af det fælles projekt. De sætter sig ikke nødvendigvis ind i hinandens bidrag."
Birgitte Simonsen: " Det er for krævende i forhold til det store projekt: At få afklaret sig selv."
"Vi kan ikke bruge den forfaldstænkning at tale om kvalitetsforringelse til noget. Lad os hellere spørge hinanden, hvad vi kan bruge den formidable valgkompetance til, som de unge repræsenterer? Den selvstændighed og ansvarlighed?"
Lars Ulriksen: "Hvis man lader uddannelserne være, som de altid har været, så vil der blive tale om en kvalitetsforringelse. Man må lave uddannelserne om med afsæt i den nye generation."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her