Læsetid: 2 min.

Forskerfrygt for priskaos på et frit el-marked

10. februar 1999

Energireform lægger op til, at den enkelte husstand frit skal kunne skifte el-leverandør. Men priserne risikerer at blive lige så uoverskuelige som på telefonmarkedet, advarer energiforsker

Snart kan danskerne frit skifte telefonselskab. Og står det til den borgerlige fløj i Folketinget, skal den enkelte husstand om få år på samme måde kunne shoppe mellem leverandører af strøm.
Det er en tanke, som miljø- og energiminister Svend Auken (S) ikke længere er afvisende overfor.
Den fulde åbning af el-markedet indgår i ministerens eget udspil, som forligspartierne på Christiansborg skal forhandle om i dag.
Mens Forbrugerrådet på forhånd har udtalt sig positivt om tanken, lyder der kritiske toner fra energiforsker Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet.
"De enkelte husstande er så små el-forbrugere, at de ikke vil have megen magt på markedet. Dermed risikerer de at komme til at betale mere for strømmen end i dag," vurderer energiforskeren.

Uoverskuelige priser
Han mener, at politikerne i det mindste bør sikre 100 procents åbenhed om de enkelte el-selskabers priser, så forbrugerne kan tage stilling til et skifte af leverandør på et reelt grundlag.
"Udover åbenhed bør det være et krav, at forbrugerne kun skal betale for det reelle kilowatt-forbrug - og ikke ekstra for abonnement eller målerleje," siger Frede Hvelplund.
Han frygter samme uigennemskuelighed på et åbent el-marked som på telemarkedet, hvor den enkelte abonnent har svært ved at sammenligne de lokkende tilbud.
En betænkelighed som Forbrugerrådet deler. Men derudover har rådet meldt sig som overvejende positiv over for forbrugernes frie leverandørvalg.
Frede Hvelplund er grundlæggende skeptisk over for, om en fri konkurrence nu også bliver reel.
"I udlandet er el-markedet præget at alliancer og fusioner mellem de store el-producenter, og som forbrugere kan vi risikere, at udbyderne taler sammen og fordeler markedet mellem sig. Og så er der ikke reel fri konkurrence," anfører energiforskeren, der ikke tror, at mange små-forbrugere vil skifte el-leverandør på et marked, hvor de måske kan spare 100 kroner om året.
Langt den største del af elprisen er nemlig afgifter, som er ens uanset leverandør.

Skel fra SF til V
Hans skepsis deles af SF, der i dagens forhandlinger om energireformen vil forsvare forbrugernes fortsatte ejerskab af deres lokale el-selskab, som heller ikke må tjene penge.
"Det giver forbrugerne den bedste garanti for lave priser," mener SF's energipolitiske ordfører Anni Svanholt, som ikke mindst skal krydse klinger med Venstres Peter Hansen-Nord, der ser markedsåbningen som en helt naturlig del af et frit el-marked.
Den enkelte forbrugers frie valg af el-leverandør indgår som et af elementerne i forhandlingerne om en reform af den danske el-sektor.
Efter flere måneders forhandlinger er de seks partier - samtlige partier minus Enhedslisten, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti - først nu ved at nå ind til benet.
Udover den fulde markedsåbning, som kan blive lunsen til de borgerlige partier, så drejer de øvrige minefelter sig om, hvor store CO2-kvoter el-sektoren skal pålægges, og hvordan et grønt elmarked for vedvarende energi skal organiseres.
Derudover skal partierne finde ud af at udmønte finanslovsaftalen om at hente to milliarder kroner årligt i el-sektoren.
"De mange elementer i forhandlingerne er så komplicerede, at vi kan ende med at indgå en delaftale, og så tilpasse lovgivningen løbende. Men det bliver svært at komme i hus, hvis reformen skal spænde fra SF til os," siger Venstres ordfører Peter Hansen-Nord.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her