Læsetid: 4 min.

Fremtiden på længere sigt

5. februar 1999

I USA er en gruppe forskere ved at fremstille et ur, der skal kunne gå i år 10.000. Det sker i protest mod samfundets korte fremtidssyn, der synes at standse ved år 2000

Vestkystnoter
San Francisco, år 01999 - I en nedlagt bygning på den tidligere militærforlægning Presidio i San Francisco holder en lille gruppe videnskabsfolk, filosoffer og ingeniører til.
De er i færd med at konstruere et ur, der ikke alene skal overleve år 2000, men som også vil kunne gå i år 10000.
Ja, faktisk skal det gerne gå et godt stykke ind i år 12000.
Gruppen, der kalder sig the Long Now Foundation, vil fremstille uret for at tvinge verden til at se ud over det forestående årtusindskifte, der synes at rejse sig som en virtuel Berlinmur mellem nutid og fremtid.
Det tidskrævende arbejde med at bygge uret med de 10.000 års holdbarhedsgaranti har stået på i tre år og det er meningen, at en prototype af uret skal offentliggøres ved World Economic Forum i Davos i år 2001.
"Uret vil indeholde den første computer, der tager højde for år titusind-problemet," siger formanden for the Long Now Foundation, Stewart Brand, med sarkastisk henvisning til alles optagethed af det såkaldte Y2K problem.
Mens computere tidligere kun var programmeret til at regne årstal i to cifre, opererer det nye årtitusind-ur med fem cifre. Vi befinder os således netop nu i år 01999.
Der skulle således ikke opstå nogle problemer den 1. januar år 10000.

Skal trækkes op
Ideen bag det nye verdensur er udtænkt af den kend-
te computervidenskabsmand Danny Hillis, der også står for selve den tekniske udførelse af årtitusinduret.
"Da jeg var barn talte alle om år 2000. Nu 40 år senere taler alle stadig om år 2000. Det betyder, at fremtiden er blevet kortere for hvert år, der er gået," siger Hillis, der i dag er ansat som forsker hos Disney.
"Jeg mener derfor, at det er på tide, at vi starter et langsigtet projekt, der vil tvinge folk til at tænke længere end år 2000," fortsætter Hillis, der i sin tid blev verdenskendt for sit banebrydende videnskabelige arbejde indenfor 'parallel computerarkitektur'. Hillis arbejde indenfor dette felt ligger i dag til grund for fremstillingen af moderne supercomputere.
Det nye ur låner ideer fra computeren, idet det opererer efter et såkaldt 'digital-mekanisk princip'. Men der er på ingen måde tale om moderne computerteknologi, idet Hillis anvender samme mekaniske computermodel, som Charles Babbage udviklede for mere end 100 år siden.
Uret drives ikke af konventionel strøm, da Hillis ikke mener, at computere vil bruge strøm om 10000 år. I stedet vil de måske blive drevet af neuroner, DNA-materiale eller noget helt syvende, som ingen i dag kan forestille sig.
Det ville være let at erstatte elektricitet med for eksempel solenergi eller strøm produceret af dagens temperaturforskelle. Men efter lang tids overvejelse er Hillis kommet til den konklusion, at uret skal trækkes op hvert år.
På den måde vil menneskeheden blive tvunget til at tage stilling til, om uret skal fortsætte med at gå.
Selve tiden i uret bliver målt på god gammeldags vis af et pendul. Pendulet svinger dog ikke frem og tilbage, men roterer rundt om sig selv hvert minut.
Uret er rimelig præcist, idet det højst taber/vinder en dag for hvert 20000 år. Denne mindre, omend irriterende fejl, bliver dog korrigeret dagligt gennem en finjustering udført af solen, når denne står på sit højeste. Skinner solen ikke den ene dag, bliver korrektionen udført næste gang, solen skinner på uret.
Uret skal modstå arktiske isvintre og skal kunne repareres med værktøj, der er tilgængeligt om 10000 år. Det vil ifølge Hillis teorier sige redskaber, som hovedsagelig stammer fra bronzetiden. Disse gamle værktøjer har nemlig større chance for at overleve end moderne hightech teknologi, mener Hillis.
"Hele computerteknologien kan være forsvundet om 100 år," siger han.

Det lange nu
Årtitusind-uret skal muligvis opstilles ved kanten af Grand Canyon, der i sig selv er et gigantisk timeglas over de sidste mange årtusinders forsvinden.
Uret skal stå - og gå - som et symbol over begrebet 'det lange nu', som bestyrelsesmedlem i the Long Now Foundation, musikeren Brian Eno, har udtrykt det.
"Uret skal rykke samfundets perspektiv forbi øjeblikket og ind i 'den dybe fremtid'," hedder det i organisationens formålsparagraf.
"Det skal få folk til at tænke over, hvordan vi udrydder sulten i verden, fremfor hvad de skal have til frokost," siger Hillis, der selv er opvokset i den fattige, indiske millionby Calcutta.
Uret er ikke mindst en kritik af Silicon Valley og hele hightechindustriens kortsynethed. Computerindustrien jagter den næste 'big thing' - uden tanke på 'den dybe fremtid'.
"Uret har tjent sin mission, hvis jeg kan få 10 pct. af ingeniørerne i Silicon Valley til at bruge 10 pct. af deres tid på at tænke 10 år frem i tiden," siger Hillis.
Kritikere af det nye årtitusind-ur hævder omvendt, at Hillis ikke selv ser fremad, men netop anvender 'bronzealder-teknologi'. Ved at anvende gammeldags teknologi vil uret få os til at se tilbage i tiden - ikke frem, mener kritikerne.
"Jeg er stærkt ophidset over, at et geni som Hillis beskæftiger sig med noget så fjollet som dette ur," siger en anonym ven.
Men trods kritikken arbejder Hillis og hans 15 medarbejdere ufortrødent videre med deres store (ur)værk. Ægyptens pyramider er blot 5000 år gamle.
Det samme er Stonehenge.
Holdet bag årtitusind-uret vil bygge noget, der er endnu mere blivende. Og de er overbevist om, at de har tiden med sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her