Læsetid: 4 min.

Fusion i det skjulte

16. februar 1999

Syddansk Universitet fremhæves som eksempel på, hvordan en fusion af uddannelsesinstitutioner kan ske - hen over hovedet på både ansatte og studerende

Når forskningsminister Jan Trøjborg sætter sig for at tælle sine universiteter i det ganske danske land, skal han nu kun bruge to hænder. Før var der 11, men siden den 17. august 1998 har der kun været 10 .
I nærmest ubemærkethed er Odense Universitet (OU) og Sydjysk Universitetscenter fusioneret med Handelshøjskole/Ingeniørhøjskole Syd og er blevet til Syddansk Universitet.
Nogle af de berørte parter ømmer sig stadig, men i undervisnings- og forskningsministerierne ser man med milde øjne på den slags sammenlægninger af uddannelsesinstitutioner. I forhold til indbyggere og antal studerende har Danmark nemlig fem-ti gange så mange uddannelsesinstitutioner som vore nabolande.
Et fagligt argument for at lægge nogle af disse institutioner sammen er, at jo flere ressourcer inden for et fagligt område, desto højere kvalitet. Og jo større enheder, desto bedre mulighed for tværfagligt samarbejde. Hvor driftsfordele udgør det økonomiske argument for sammenlægninger.
Daværende undervisningsminister Ole Vig Jensens redegørelse om 'Det 21. århundredes uddannelsesinstitutioner indeholdt forslag til forskellige former for fusioner mellem uddannelsesinstitutionerne. Redegørelsen vakte furore i uddannelsesverdenen i januar 1998, men blev på grund af folketingsvalget sat i bero.
Nu har undervisningsminister Margrethe Vestager sammen med Trøjborg afgivet redegørelse nummer to om de videregående uddannelsers institutionelle struktur.
Ordet fusion indgår knapt så mange gange, og ordet frivillighed optræder ofte i den nye redegørelse, som ved fremlæggelsen i Folketinget blev godt modtaget af de fleste uddannelsespolitiske ordførere, men mere end én gang blev der advaret mod en gentagelse af den fusion, som skabte Syddansk Universitet. Ord som enevælde lød fra tingets talerstol.

Stille fusion
Formanden for OU's Studenterråd, Jesper Jørgensen, oplevede den første store universitetsfusion herhjemme sådan:
Rektorerne for de tre institutioner lagde i starten af 1997 en masterplan. Lige før sommerferien blev planen lækket til den fynske presse, men debatten udeblev, både i offentligheden og internt i institutionerne.
"Debatten blev tiet ihjel. Vi studerende råbte op, men undervisere og ansatte skulle ikke nyde noget af at sætte sig op mod ledelsen. Kun spørgsmålet om, hvad den nye institution skulle hedde, ansås for harmløst nok til en diskussion," siger Jesper Jørgensen til Information.
Fusionen blev allerede i september 1997 vedtaget på et møde i OU's øverste organ, Konsistorium. Kun tre stemte imod - de studerende.

Rektor udpeger
Den 17. august 1998 var fusionen en realitet. OU's konsistorium skulle nu omdannes og tilføres jyske kræfter. Derudover fik Studenterrådet via Folketingets mellemkomst oprettet en ekstra plads til en studenterrepræsentant.
Under normale omstændigheder bliver medlemmer af de styrende organer valgt demokratisk. Men en dispensation fra Universitetsloven gjorde det muligt for rektor for OU, Henrik Tvarnø, at udpege de nye konsistoriemedlemmer.
"Rektor valgte en studerende fra den borgerlige liste. Ved sidste valg fik Studenterrådet seks gange så mange stemmer som de borgerlige, så hvor blev demokratiet af?" spørger Jesper Jørgensen, som ser et problem i, at magten overdrages til enkeltpersoner:
"Et universitet kan ikke sammenlignes med en virksomhed. Vi studerer for at blive dannede borgere i et demokratisk samfund. Derfor er det vigtigt, at demokratiet også fungerer på universitetet."
"Hvordan fanden tror man, at det kan lade sig gøre at lægge tre store institutioner sammen, hvis man samtidig vil sidde og holde palaver-møder, som vi gjorde det på Det fri Gymnasium i sin tid?" spørger Henrik Tvarnø.
"Det er misbrug af intelligente menneskers tid at tale om demokrati i forbindelse med det her. Der er tale om, at man laver en overgangsordning, hvor der ikke er valg, men hvor rektor udpeger. Punktum."
I forhold til de konkrete udpegninger bruger Tvarnø ordet mindretalsbeskyttelse om udpegningen af studenterrepræsentanten fra den borgerlige liste. Udpegningen af underviseren begrundes i hensyntagen til den fakultetsmæssige tilknytning.
En af Margrethe Vestagers konklusioner på Folketingets drøftelse af den nye institutionsredegørelse er, at fremtidige projekter om centerdannelser og tværinstitutionelt samarbejde skal baseres på frivillighed.

Politisk enighed
Enhedslistens ordfører, Søren Kolstrup fremdrog Syddansk Universitet som skræmmeeksempel.
"Det, man kan gøre for at undgå fusioner, der sætter demokratiet ud af kraft, er at sikre, at fusionen bygges op fra neden ved aktivt at inddrage ansatte, undervisere og studerende i planlægningen"
Kolstrup mener derudover, at de enkelte fag skal inddrages og udstyres med en vetoret i forhold til fusionsplanerne: "Det er de enkelte faggrupper, der skal føre planerne ud i livet, og derfor er det dem, der skal have udstrakt magt og ikke en ledelse med en masterplan," siger han til Information.
I forbindelse med fusionen i Syddanmark udfærdigede Folketingets uddannelsesudvalg en beretning, hvor udvalget lagde vægt på, at de studerende og ansattes demokratiske indflydelse fik de bedste rammer.
"Beretningen var et forsøg på at forhindre ministeren i at give al bemyndigelse til rektor, men det er svært at opnå politisk enighed, og derfor blev beretningens formuleringer for vage," erkender Søren Kolstrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu