Læsetid: 4 min.

Fyrre fed og i forandring

8. februar 1999

SF fejrede fyrre års jubilæum med tradition og fornyelse i skøn forening

40, fed og færdig?
"Det kan aldrig lade sig gøre, det kan aldrig lade sig gøre."
Med sædvanlig manglende sans for imagepleje gav Socialistisk Folkeparti ved partiets 40 års jubilæumskonference i Pumpehuset i lørdags de fremmødte mulighed for at få bekræftet fordommene om SF som et fodformet venstrefløjsparti med mere rod i fortiden end muligheder i fremtiden. tv-kameraerne kom, snurrede og fik hvad de gik efter.
For nok har folketingsmedlem Villy Søvndal, i forbindelse med en fotoserie i partiorganet Folkesocialisten, fået ny frisure og er blevet stylet i 90'er stil, men guitaren og hans naive duetter med kollegaen Pernille Frahm om socialismens lyksaligheder er de samme, som de plejer.
"Uden traditioner ingen sjæl og uden forandring ingen fremtid," sagde partiets formand, Holger K. Nielsen, i sin velkomsttale til jubilæumskonferencen, der blev afholdt i for SF anderledes pompøse omgivelser end traditionen byder, og som kameraerne også kunne have fokuseret på.

Rød selskabskjole
Dirigenterne, der i dagens festlige anledning kaldes konfenrenciers, er et festklædt medlem af forretningsudvalget, Christine Antorini i socialistrød hellang selskabskjole, og det glitrende folketingsmedlem Anne Baastrup.
Over dem hænger en grandios samling hvide balloner, der slår fast, at SF fylder 40.
Det afgnavede æble, der normalt danner baggrund for talerstolen når SF'erne mødes, er væk, og istedet svæver et oplyst SF-logo rundt på det lilla bagtæppe.
Det er en særdeles veloplagt Gert Petersen, der, efter et par traditionalistiske trut fra det svenske søsterparti, Vänsterpartiets, hornorkester Det Röda Kapellet kan fortælle om venstrefløjens kultur og især om SF's historie fra bruddet med DKP og dannelsen af partiet i 1959.

Bedstefar fortæller
Det er især forskellen mellem DKP's autoritære og topstyrede beslutningsprocesser og forsøget på at skabe en anderledes demokratisk og folkelig venstreorienteret bevægelse, der fylder i den tidligere formands og nuværende nestors fortællinger, der får tilhørerne til at lytte som børnebørn til en klog bedstefars beretninger om en svunden tid.
"Mindretal i DKP skulle ikke blot acceptere, at de var mindretal. Nej, de skulle også opgive deres standpunkt og kæmpe loyalt for flertallets synspunkt," siger han om partiets demokratiske centralisme.
Gert Petersen fortæller videre om de skarpe opgør, der har præget partiet og ikke om sejren over det mindretal, der gik i vrede og dannede VS.
"Men det er siden lykkedes at skabe en debatkultur, hvor der er højt til loftet og langt til døren. Der skal være en linie, men så må vi andre mene og kæmpe for det vi vil, " siger han og sparker til en igangværende debat i partiet, der handler om, hvor åbenmundede et mindretal må være - et evigt dilemma for et parti der kendetegnes ved en åben debatform og af en bestandig kamp mellem såkaldte fornyere og traditionalister.
"Der er højt til loftet, men ikke helt op i stratosfæren. Der må være en grænse. Og der må være en linie. Hvis man er et mindretal, må man acceptere det - og det kniber det med en gang i mellem," siger Torstein Theilgaard, den ene af SF's to næstformand, til Information, og bakkes op af partiets mest markante EU-kritiker og spidskandidat til Europaparlamentsvalget Pernille Frahm.
"Jeg kunne godt ønske mig en større dialog om, hvordan man optræder loyalt overfor det parti, som man er med i," siger hun.

Ikke for meget linie
Det er især den seneste debat om udlicitering og det for SF så ømtålelige emne, europapolitikken, der har givet næring til debatten om retten til at være uenig og ikke mindst retten til at give udtryk for sin kritiske holdning overfor partiets linie.
Senest har tidligere gruppeformand Steen Gade opfordret til, at man i højere grad accepterer, at partiet rummer flere linier.
Medlem af hovedbestyrelsen Kirsten Auken Nielsen er helt enig:
"Der skal bestemt ikke være mere linie, end der er nu. Det er vigtigt hele tiden at holde debatten åben og stå for sine egne synspunkter, uden at man skal mobbes ud eller have slag i hovedet," siger hun og understreger, at debat er en væsentlig forudsætning for at partiet kan udvikle sig. Og det skal det ifølge hende.
"Vi har for mange automatreaktioner, og i modsætning til hvad vi selv siger, kommer vi for ofte til at stå som forsvarer af det bestående af frygt for, hvad forandringen vil bringe med sig," siger hun.
De er her allesammen på konferencen, traditionerne og fornyelserne, traditionalisterne og fornyerne og det er i følge næstformand Jane Findahl SF's sjæl.
"Det er derfor jeg holder så utroligt meget af det her parti. Vi er istand til at være forskellige og alligevel være i samme parti. Vi er uenige på nogle områder, og det lever vi vi faktisk fint med," siger hun og ifølge hendes næstformandskollega Torstein Theilgaard er det uenighederne, der driver SF fremad.
"Sammenstødene skaber politik. Og det er nok derfor, der bliver lavet så meget politik i SF," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu