Læsetid: 4 min.

Det gælder om at lære at skrive

11. februar 1999

'Du lærer kun at skrive dit eget fagsprog' - og det er et problem for universiteterne i forhold til det omgivende samfund

UNI-BLADE
"Den fantasi og optimisme, der præger de nye studenterårgange, og de seneste års opblomstring af studenterpolitikken er ved at være stærk nok til at kunne skabe betingelserne for et nyt universitet."
Disse ord er kun et lille udpluk af daværende redaktør Simon S. Simonsens leder i det første nummer af Det ny Humanisten, der nummeret forinden blot hed Humanisten.
I den relancerede udgave lover redaktionen at "tale og arbejde for en styrkelse og opblomstring af humanismen og af politikken". Og det løfte holder de og formår endda at gøre det på en sjov og ofte skæv måde.
F.eks. rummer debutnummeret det originalt tænkte interview "10 spørgsmål til professoren", hvor professor fra litteraturvidenskab, Jørgen Dines-Johansen, bl.a. giver sit bud på, hvorfor så mange unge i stigende grad bliver tiltrukket af de humanistiske uddannelser:
"Netop fordi humaniora beskæftiger sig med mening, med forholdet mellem individet og samfundet, med historien, med kunsten og litteraturen osv. Det er jo emner, som angår de unge. ... Hvorfor skulle folk ikke interessere sig for muligheden for at tolke tilværelsen," siger han til bladet.

90'ernes studerende
Et andet skævt eksempel er en direkte afskrevet samtale mellem to humaniorastuderende over emnet: "Hvordan føles det at være studerende på Odense Universitet i 90'erne?", som bl.a. kommer ind på universitetet som et koldt, individualistisk og konkurrencepræget sted:
"Hvis jeg fortæller dig noget, så mister jeg selv noget. Hvis jeg giver dig en af mine ideer, så har jeg selv mistet min, hvilket jo i virkeligheden er løgn. Jeg mister ikke noget - du har bare fået en ekstra idé. Den konkurrenceprægede tankegang har nok påvirket mig mest," erkender den ene studerende.
Den politiske del af stoffet kommer til udtryk gennem kommentarer og debatindlæg og i form af nyhedsstof internt fra universitetet og fra nationalt hold. Men ofte gribes det politiske an på en sjov og anderledes måde, som i temanummeret med overskriften "Individualisme, fællesskab og demokrati", hvor de studerende kunne læse artiklerne 'Demokrati til grin I og II', der begge er åbne breve fra studerende, der forklarer, hvorfor de træder ud af henholdsvis det humanistiske fakultetsråd og Roskilde Universitets konsistorium.
- Men bladet har ikke mange 'videnskabelige' artikler ud over de analytiske boganmeldelser. Hvorfor?
Redaktør Joachim Wrang: "Hos os skal artiklerne have en begrænset størrelse, og det skal være forståeligt og interessant for en bred skare, så det er simpelt hen for snævert. Vi er en mellemting mellem de enkelte fakulteters fagblade og avisen Gyden, der udkommer i 4000 eksemplarer med små artikler."
- Hvad kan de studerende bruge bladet til?
"Formålet er at give de studerende mulighed for at skrive til en lidt bredere skare end deres lærer og censor. De har mulighed for at give deres engagement en anden form og komme ud med det - og de kan lære at skrive simpelt hen, for det lærer man faktisk ikke på studierne i dag. Du lærer kun dit eget fagsprog, og det er Universitetets problem i forhold til det omgivende samfund, fordi forskningen ikke bliver formidlet i en forståelig form. For de der kun læser Den Ny Humanisten håber vi bare, at det har været interessant, og vi får da også meget ros for det, og vi har indtryk af, at det bliver læst.

Udbredt skriveangst
- Hvordan er engagementet?
Desværre kommer der alt for lidt uopfordrede indlæg. Det er som om, folk ikke rigtig tør skrive, når det kommer ud til en større skare - eller de har svært ved det. Så det foregår mest på den måde, at vi spørger folk, om de vil bidrage til bladet, men det er lidt ærgerligt, for det er meningen, det skal foregå mere spontant. Vi er meget få folk, der får det til at køre rundt, selvom der er mange, der læser det."
- I lægger hovedvægten på studenterpolitik og humanisme. Hvorfor?
"Vi mener, artiklerne skal have en faglig profil, men formuleret i et sprog der er henvendt til alle humanister. Altså så en filosofistuderende kan skrive til en, der læser religion eller historie. Og så er formålet også, at bladet skal være et bindeled mellem universitetsforskningen og samfundet i videste forstand. Studenterpolitikken skal modsat Universitetets eget blad, Nyt, ikke kun formidle, hvad der sker. Det er meningen, at der skal være en kritisk tilgang til stoffet, som da fusionen blev en realitet. Og selvom det er humaniorastuderende, der skriver bladet, er det meningen, at folk fra andre fakulteter skal kunne læse og bidrage til bladet."

*Det ny Humanisten, red. Joachim Wrang og Jeppe Bundsgaard, Odense Universitet, udkommer tre gange per semester, oplag 400

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu