Læsetid: 3 min.

Gamle koste fejer bedst

26. februar 1999

'Practical Magic' blander de fleste kendte genrer. Resultatet er mere klægt end magisk

NY FILM
Bortset måske lige fra Gwyneth Paltrow er det vanskeligt at komme i tanker om to aktuelle kvindelige Hollywood-skuespillere med mindre farlig udstråling end Sandra Bullock og Nicole Kidman. Man har derfor svært ved at se, hvordan nogen i deres vildeste fantasi kan fostre den idé at lade netop disse to sukkerdukker spille hekse! Men det er ikke desto meget mindre, hvad man har sat dem til i Griffin Dunnes filmatisering af Alice Hoffmans roman Practical Magic.
Her optræder Sandra og Nicole som søstrene Sally og Gillian, der er ud af en flere hundrede år gammel hekseslægt. Ikke blot er slægtens kvinder i besiddelse af magiske evner, de er også i stand til at forhekse de fleste mænd. Men desværre lider de samtidig under den forbandelse, at de ikke kan forelske sig seriøst i en mand, uden at det kommer til at koste ham livet.
Uheldigvis elskede Sallys og Gillians mor deres far, og da han følgelig omkommer pludseligt, dør moderen af sorg. De to små piger vokser derfor op hos deres tanter - spillet med langt farligere hekse-pondus af Dianne Wiest og Stockard Channing.

Vimsede hekse
For at undgå at blive offer for forbandelsen erklærer Sally allerede som barn, at hun kun vil kunne forelske sig i en mand med ét blåt og ét grønt øje - i den sikre overbevisning, at en sådan ikke findes. Gillian, derimod, kan dårligt vente, til hun kan kaste sig over mændene. Først da hun møder Jimmy, en transsylvansk cowboy, efterkommer af Dracula (Goran Visnjic), kan hun få sin seksuelle sult stillet - og lidt til... Faktisk bliver Jimmy så besværlig, at søstrene må ekspedere ham ud af denne verden. Og fra at have været en sukkersød hekse-/vampyrhistorie med stærkt romantisk islæt bevæger Practical Magic sig nu delvist ind i kriminalgenren. Men dét betyder så, at vi får en detektiv (Aidan Quinn) på banen - og gæt engang, hvordan hans øjne ser ud...
Jeg har ikke læst Alice Hoffmans roman og kan således ikke udelukke, at historien kan være ganske charmerende på papiret. Det er også muligt, Hoffman bruger sin heksehistorie som afsæt for en skildring af et kvindeligt univers, men der skal megen god vilje til at se filmen - med de oftest meget letpåklædte og meget vimsede Sandra og Nicole - som specielt kvindevenlig.
Practical Magic koger rask væk en række genrer sammen - horror, romance, krimi, komedie mm. - og dét kunne for så vidt have været udmærket, hvis ikke man havde brygget dette mikstur ved hjælp af moderne amerikansk Tupperware- og blender-husgeråd i stedet for i en god gammeldags heksekedel. Resultatet minder da også mere om klæg frugtpuré end om et godt kraftfuldt heksebryg. Og selv om der tydeligvis er gjort et ihærdigt forsøg på at hekse med filmens billedside, der er holdt i dybe, organiske farvenuancer, strømmer der mildest talt ikke meget magi fra lærredet.
Eneste lyspunkter er de skuespillere, der optræder ved siden af farveløse Sandra og Nicole: Irske Aidan Quinn, som her har tillagt sig en drævende Arizona-accent, samt Stockard Channing og, især, Dianne Wiest, der er kostelige som de tilsyneladende så kære gamle hekse, man dog ikke skal bryde sig om at krydse kosteskafter med. Ellers er Practical Magic aldeles forglemmelig.

*Practical Magic. Instruktion: Griffin Dunne. Manuskript: Robin Swicord, Akiva Goldsman og Adam Brooks efter roman af Alice Hoffman. Amerikansk. 105 min. (Palads, Scala, BioCity, Palads/Århus, Scala Bio/Aalborg, Rosengård Bio/Odense)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her