Læsetid: 2 min.

Glansen gik af Albright

24. februar 1999

Under tre dages forhandlinger overspillede USA's udenrigsminister sin hånd. Kosovo-albanerne modstod amerikansk pres

BOSTON - En NATO-diplomat i Rambouillet beskrev håbefuldt den amerikanske tornado, der i de seneste par dage jog gennem det franske slot, som fænomenet "Madeleines Magi".
Kunne Amerikas førende diplomat overtrumfe britere og franskmænd og hive en aftale i land inden deadline i går, spekulerede han.
Over for den amerikanske presse surmulede andre diplomater af utvetydig europæisk identitet over, at udenrigsminister Madeleine Albright nu havde skruet bissen på og ville spille med musklerne. "Amerikanerne har fingeren på aftrækkeren, men de spørger ikke sig selv, hvad der skal ske efter et bombeangreb," indvendte én af dem.
Til de europæiske diplomaters overraskelse - og slet skjulte fryd - stødte Madeleine Albrights oceangående hangarskib imidlertid brat på grund i ukendt farvand, da Kosovos Befrielseshær UCK stik imod accepteret visdom i Rambouillet og Washington sagde nej til en aftale, som ikke gav håndfaste garantier på en folkeafstemning om Kosovos uafhængighed indenfor tre år.

Nej til afvæbning
End ikke NATO's øverstbefalende chef Wesley Clark kunne på et lynvisit i mandags overtale den 29-årige UCK-repræsentant Hashim Thaci og hans fælle Jakup Krasniqi. Befrielseshæren vil ikke uden videre afvæbne, når Serbien får lov til at beholde 1.200 soldater i Kosovo, skønt NATO-tropperne vil løbe op i 28.000 mand, lød de to kosovo-albaneres reaktion på Clarks floromvundne garantier.
Albright og hendes delegation var efter sigende rødglødende af raseri. Siden i lørdags, da den første deadline blev overskredet, havde deres strategi været at opnå kosovo-albanernes tilslutning til aftalen og anvende dette dokument som afpresningsmiddel over for Serbiens leder Sloboda Milosevic. Hvis han stejlede, kunne USA beordre 430 NATO-fly på vingerne.

Snoldet guerillahær
I stedet var det en snoldet guerillahær (nu kaldte amerikanerne ikke længere UCK for en befrielseshær) på et par tusinde mænd, der stillede sig i vejen for supermagtens vilje. Amerikanerne var så forbløffede over denne drejning, at de ikke anede, hvad de skulle stille op. Over for serberne var planen at tilbyde en lempelse af de politiske og økonomiske sanktioner. Hvad kunne man servere for UCK?
Efter tre dages uafbrudt pendulfart mellem serbere og kosovo-albanere stod det i går pinligt klart, at et alt for selvsikkert USA havde overspillet sin hånd.
Så vidt kunne bedømmes af diverse pressemøder på Rambouillet havde kosovo-albanerne "i princippet" accepteret fredsplanen, som en kilde i USA's udenrigsministerium betegnede den højtidelige underskrivelse af dokumentet.

To uger
Nu får kosovo-albanerne to uger til at diskutere aftalen på hjemmefronten. Det betyder i realiteten, at UCK ikke ville sluge kamelen, der hedder usikkerhed om selvstændighed og afvæbning af deres hær.
NATO kræver i mellemtiden en våbenhvile i Kosovo uden at have midler til at håndhæve den.
"USA begår gang på gang den fejl at tro, at krigsmodstandere for alt i verden ønsker fred og at diplomatiet kan udrette mirakler. Men fred kan kun sluttes på deres betingelser - ikke på vores," skriver Ralph Peters, en tidligere amerikansk hærofficer, i Wall Street Journal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her