Læsetid: 5 min.

Grønland sætter kryds ved fremtiden

16. februar 1999

Den grønlandske valgkamp har vist, at politikerne har svært ved at finde en farbar vej fra hjemmestyre til selvstyre

NUUK - Slutspurten i den grønlandske valgkamp blev henlagt til Grønlands stolthed, det ny kulturhus Katuaq i centrum af Nuuk. Det blev politisk teater i mere end én forstand.
Statister i form af Securitas-vagter tiltrak sig stor opmærksomhed. Både radio og tv transmitterede direkte fra Katuaq. Rygter ville vide, at uafhængige kandidater, der var nægtet adgang til at medvirke, ville foranstalte en happening, som skulle synes og høres over hele Grønland.
Dertil kom det nu ikke, Securitas-vagter sikrede den planlagte afvikling af arrangementet uden forstyrrende elementer. Men den forøgede opmærksomhed omkring spillet i kulissen truede med at stjæle opmærksomheden fra det partipolitiske spil på scenen.
Også på anden vis havde politikerne det svært i Katuaq. Forud for to store traditionelt tilrettelagte vælgermøder havde nemlig det grønlandske Silamiut-teater 'erobret' scenen og givet en parodi på Hjemmestyrets første tyve år. Sjældent er der blevet grinet så godt og længe i et kulturhus! Med et kropssprog og en mimik, der eliminerede sprogkløften mellem grønlandsk og dansk, demaskerede skuespillerne skånselsløst politikere, embedsmænd og eksperter på jordens største ø.
Efter en sådan forestilling er politiske floskler ikke stort bevendt. Vælgerne er vaccineret mod politisk retorik.

Stor NATO-debat
Økonomiske beregninger er normalt heller ikke det bedste blikfang i en valgkamp. Men nye analyser fra Instituttet for Strategiske Studier i London, citeret efter færøske medie-kilder, gjorde endnu engang de årlige bloktilskud fra Danmarks til Færøerne og Grønland til et hedt emne i den grønlandske valgkamps slutfase.
Dette er naturligt ud fra den form, hvor tallene blev præsenteret for vælgerne. Ifølge den grønlandske radioavis har Danmark gennem årene reelt sparet mere i reducerede NATO-bidrag på grund af de amerikanske baser i Grønland end bloktilskuddene til Grønland og Færøerne tilsammen.
I det senest analyserede år, 1991, skal Danmark efter en "vægtet sammenligning" have sparet 6 mia. kroner i NATO-bidrag over for et bloktilskud på 4,3 mia. kr.
I hele den analyserede periode skal Danmark have sparet 95 mia. kr. over for bloktilskud på 58,5 mia. kr.
På den baggrund spørger flere vælgere, om ikke Danmark alligevel kan yde et større samlet bidrag til den renoveringsfond, som skal sikre en tiltrængt fornyelse af den grønlandske boligmasse. I Nuuk er boligforholdene så kaotiske, at de udgør en hindring for løsningen af påtrængende opgaver inden for sundheds- og uddannelsessektoren.

Mellem to verdener
De videre visioner med rigsfællesskabet kommer i anden række. Men netop i kulturhuset bliver det tydeligt, at en ny generation af grønlændere ser i to retninger: Den ene mod øst til de nordiske kontakter, den anden mod vest til Inuit-stammefrænderne i Nordamerika.
Det gælder endnu i første række kulturelt. Men de flerstrengede kulturelle bånd er forløbere for en flerstrenget økonomisk politik, der skal tilgodese Grønlands placering mellem markedsdannelserne EU og NAFTA.
Nyindledte fiskeriforhandlinger gør ganske vist EU interessant i aktuel sammenhæng, men især Siumuts og Inuit Ataqatigiis kandidater har haft klare udmeldinger om, at Grønlands unikke placering ikke blot som hidtil overvejende skal opfattes som et problem, men også kan bruges offensivt til at skaffe landet fordele på både det europæiske og det amerikanske marked.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt fremhæver i den forbindelse, at han vil bruge de næste fire år, som han forventer at få som Grønlands leder, til at placere landet endnu mere markant på verdenskortet.
Ved flere lejligheder har han også påpeget, at skulle han - set i bakspejlet - ønske hjemmestyret omformuleret, ville han have tillagt det større udenrigspolitiske beføjelser. Grønlands forhandlingsret i udenrigsanliggender fra 1. april er et vigtigst skridt i denne retning.

Valgkampens væsen
Hjemmestyrets syvende valgkamp er slut. Politikerne har talt. I dag er det vælgernes tur. Valgkampen har været præget af en erkendelse hos de fleste politikere af, at straks efter valget bliver en politisk dialog nødvendig for at få løst en række akutte problemer, der ikke tåler udsættelse, hvis den politiske facade skal holde.
Derfor er der, fraset enkelte personangreb, blevet ført en konstruktiv valgkamp over tre uger i et vejr, der har vekslet mellem plus 4 og minus 40 grader.
Grønland som en valgkreds har tydeliggjort, at landet har en række alvorlige fælles problemer. Det er ikke nyt for befolkningen. Men har været en overraskelse for en række politikere, der har ført en landsdækkende kampagne, hvor de tidligere kunne nøjes med at passe deres egen kreds.
De har måttet høre fra andre vælgere og diskutere med andre kandidater, end de plejer - undertiden i længere tid, end de havde planlagt, fordi det grønlandske vejrlig har givet partispidserne gentagne lektioner i, hvem der egentlig bestemmer i Grønland. Det er vejret!
Vælgermøderne har vist, at en ny generation af grønlandske politikere presser på for at komme til. Siumut roser sig i den forbindelse af at have opstillet flest unge kandidater. Men generationsskiftet har trange vilkår i alle partier. Revirtænkning blandt en række veteran-politikere angives som væsentligste årsag. Ungdomspolitikerne frygter ikke hinanden, men veteranpolitikernes forenede front.
Der er dog ikke den store afstand mellem de to politiker-generationer i den overordnede målsætning. Uenigheden går mere på personligt albuerum i partierne og på en prioritering af de midler, der skal føre frem til målet.
Hvad vælgerne mener om deres politikere, får vi først at vide sent tirsdag aften. Men vurderet ud fra den tre ugers valgkamp burde politikerne nære stor respekt vælgerne og disses mange konkrete og konstruktive forslag. På vælgermøderne er problemerne blevet kaldt ved deres rette navne:
*Politikerne skal ikke have så mange frynsegoder,
*Lærerne skal pjække mindre,
*Eleverne ikke forsømme så meget,
*Kulturelle aktiviteter skal styrkes,
*Flere grønlandske bygningshåndværkere til flere boliger,
*En større del fisk og fangstdyr skal viderebearbejdes i Grønland i stedet for straks at blive eksporteret,
*De sociale uligheder er uacceptabelt store, især inden for sundhedssektoren
*Den nødvendige tilkaldte arbejdskraft skal have defineret sine roller og integreres i det grønlandske samfund, også kulturelt,
*De dyre vikarer, der kun er i Grønland i ganske kort tid, er spild af penge,
*Hjemmestyret skal forbedres og slankes ved at tilpasses de specifikt grønlandske forhold, og
*Hjemmestyret skal have en personale- og uddannelsespolitik, der reducerer antallet af tilkaldte.
Valgkampen vil blive husket som valgkampen med de gode vælgere. Måske vil den også blive husket som valgkampen, hvor politikerne havde svært ved at finde en farbar vej fra hjemmestyre til selvstyre. Det skal ikke skjule, at Grønland fortsat ligger flere kajak-længder foran de andre Inuit-samfund i henseende til reelt selvstyre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu