Læsetid: 3 min.

Højesteret stækker Folketinget

20. februar 1999

Højesterets Tvind-dom styrker borgere og domstole på bekostning af Folketinget som lovgiver. Eksperterne og Tvind jubler, mens regeringstoppen tier

Højesteret fastslog i går, at den stærkt omdiskuterede særlov for Tvind-skoler strider mod Grundloven. Særloven fra 1996 var i strid med magtadskillelsen i Grundlovens paragraf 3 og derfor ugyldig.
Dommen kan få vidtrækkende konsekvenser. For det første kan borgere nu få underkendt en lov ved at gå til domstolene og henvise til Grundlovens bestemmelser. For det andet trækker dommerne i Højesteret nu en grænse for, hvad Folketinget kan lovgive om. Sådan lyder det enstemmige budskab fra en række eksperter, som Information har talt med
"Det er opsigtsvækkende, at Højesteret nu har underkendt en lov med henvisning til bestemmelser i Grundloven. Dommen styrker tendensen til, at Grundlovens bestemmelser får stigende betydning," siger professor i statsret ved Københavns universitet, Henrik Zahle.
Grundlovens bestemmelser bevæger sig altså fra de mere uforpligtende skåltaler og ind i de danske retssale.
"Muligheden for, at Grundlovens bestemmelser bruges i forbindelse med sager om borgeres rettigheder, de almindelige menneskerettigheder, er steget," siger Henrik Zahle.

Menneskerettigheder
Højesterets dommere følger med fredagens dom ifølge Henrik Zahle en nyorientering i retspraksis over hele Europa, så borgernes rettigheder og menneskerettighederne styrkes på bekostning af lovgivningsmagten.
Professor i statsret ved Københavns Universitet, Henning Koch, mener, at Højesterets dom kan få meget vidtgående konsekvenser i form af en styrkelse af menneskerettighederne.
Han udelukker ikke, at borgere fremover kan få love underkendt ved domstolene, hvis de for eksempel strider mod Grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed i paragrafferne 72 og 73.
Professor ved afdelingen for offentlige ret på Århus Universitet, Jens Peter Christensen, siger, "det er spændende, at vi får en mulighed for at prøve lovgivningen ved domstolene".
Han udelukker på samme måde som Henning Koch ikke, at Grundlovens paragraf 72 og 73 kan få ny betydning i danske retssale.
Henrik Zahle tolker dommen som et farvel til en retspraksis med rod i fælles værdier, hvor de enkelte individer må indordne sig efter de fælles hensyn, og et goddag til en mere individuelt orienteret retspraksis.

Balancen præciseret
Højesterets dom klargør derudover også forholdet mellem Folketinget og domstolene, der i dag er beskrevet meget overordnet i Grundlovens paragraf 3.
"Balancen mellem domstole og Folketinget er blevet præciseret. Domstolene skal tage sig af enkeltsager, mens Folketinget skal lovgive om det generelle," siger Eva Smith, der er juraprofessor på Københavns Universitet.
Højesterets dom rykker ved forestillingen om, at intet er over og intet er ved siden af Folketinget. Der er nu grænser for, hvad Folketingets politikere kan vedtage af love.
"Det betyder, at Folketinget lovgiver om de generelle regler, mens administrative myndigheder og domstole tager de konkrete afgørelser i enkeltsager på basis af de generelle regler," siger tidligere ombudsmand, juraprofessor Lars Nordskov Nielsen.
Jens Peter Christensen mener, dommen er "meget snusfornuftig", fordi Folketinget med Tvindloven på forhånd dømte Tvindskolerne til ikke at kunne få tilskud. Folketinget overskred dermed grænsen mellem den dømmende og den lovgivende magt.

Overvejer erstatning
De politiske reaktioner på Højesterets dom var derimod yderst sparsomme. Hverken statsminister Poul Nyrup Rasmussen eller økonomiminister Marianne Jelved ønskede i går at kommentere sagen.
Det store flertal i Folketinget, der i juni 1996 stemte for Tvindloven, valgte at holde lav profil og afvente regeringens udspil.
Og det lod dog vente på sig.
Justitsminister Frank Jensen meddelte blot, at han tog dommen "til efterretning". Og undervisningsminister Margrethe Vestager meddelte, at Tvindloven ville blive bragt
i overensstemmelse med Grundloven.
Samtidig forklarede Undervisningsministeriet, at Tvindskolerne for fremtiden vil få behandlet deres ansøgninger om statstilskud ud fra samme regler som alle andre ansøgere. Tvindloven har ellers afholdt Tvindskolerne fra at søge statsstøtte.
På Tvindskolerne var der begejstring over Højesterets afgørelse. Skolerne har dog endnu ikke afgjort, om de vil rejse krav om erstatning for tabte tilskud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her