Læsetid: 4 min.

Hvordan udtaler man persille på spansk

22. februar 1999

Historier om en etnisk rensning i Caribien i 1937 flyder sammen med tv-reportager fra 90'erne

NY BOG
Edwidge Danticat er noget så usædvanligt som ung haitiansk forfatter med et dansk publikum. Hendes bøger er alle udkommet i en dansk oversættelse umiddelbart efter deres udgivelse i USA. Jeg kommer fra et sted, debutten fra 1994 kom på dansk året efter. Krik? Krak! fra 1995 på dansk i 1997. Den tredie, The Farming of Bones (1998), hendes bedste og dybeste, ligger hos boghandlerne fra i dag. På dansk hedder den Livet er en underlig gave.
I Caribien ligger øen Hispaniola, befolket af efterkommere af afrikanske slaver, som kom fra vidt forskellige kulturer og sprogområder og mere eller mindre tilfældigt endte på denne ø. Som tilsvarende tilfældigt endte med at være spansk koloni i den ene ende af øen og fransk i den anden.
Ikke desto mindre er det lykkedes at få to nationer ud af det, som begge er fattige og tilbagestående og varmer sig ved en nationalistisk følelse af overlegenhed i forhold til den anden. Den dominikanske Republik og Haiti.
Set udefra kan det være svært at få øje på dybtliggende forskelle mellem de to nationer. Begge præget af korruption, overtro, emigration, kriminalitet, nordamerikansk nykolonialisme. Og animositet overfor nabofolket.

Etnisk rensning
Danticat har tidligere beskrevet denne absurditet. Livet er en underlig gave har modsætningsforholdet som dominerende tema.
I 1937, da den store skikkelse i Den dominikanske Republiks nyere historie, den fascistiske diktator Rafael Trujillo en periode var trængt, gav han haitianske sabotører og forræddere skylden. Det førte til en blodig massakre - en etnisk udrensning - hovedsagelig af haitianske landarbejdere, der levede i grænseområdet og især var beskæftiget med at dyrke og høste sukkerrør. Bogens amerikanske titel The Farming of Bones handler ikke kun om knogler, men henviser også til et kreolsk udtryk for sukkerrør. 15-20.000 haitianere omkom.
Hvordan kan man kende forskel på afrikanere fra de to nationer? Meget simpelt. På deres udtale af ordet perejil, som på spansk betyder persille. Haitianerne har problemer med at få r'et til at rulle rigtigt og de kan slet ikke klare det spanske j. Dominikanerne propper persille i munden på de døde og døende haitianere. Absurd? Måske, men man er vel heller ikke en rigtig dansker før man kan sige rødgrød med fløde?
Hovedpersonen i Danticats roman er en haitiansk kvinde Amabelle, som arbejder i huset hos en dominikansk sukkerfarmer, der også er reserveofficer. Amabelles forældre druknede, da hun var 8 og familien forsøgte at snige sig over til den dominikanske side, hvor der var arbejde og på visse områder bedre forhold.

Massakrefloden
Amabelle har fået et nogenlunde liv som stuepige hos den familie, der fandt hende ved floden, som sine steder danner grænse mellem de to nationer. På kortet hedder den Rio Dajabon - Danticat kalder den konsekvent for Massakre-floden.
Hun kommer godt ud af det med fruen i huset. Hun har fundet en kæreste, den haitianske landarbejder Sebastien. Amabelle er populær og velfungerende, men plages af mareridtsbilleder af de druknende forældre.
En dag rammes idyllen af rygter om overfald og mord på haitianere. Rygterne kan hverken be- eller afkræftes, men de vokser i styrke. En dag tager en lokal haitiansk læge initiativ til et flugtforsøg. Amabelle og Sebastien er med i gruppen, men lægen bliver taget inden de kommer af sted, og Amabelle og Sebastien kommer væk fra hinanden.
Et par dage går Amabelle fra den ene farlige situation til den anden. Hun hører om mennesker der levende blive kastet ud over en klippeskrænt. Hun bliver banket sønder og sammen under nogle optøjer i en mindre by. Hun ser floden fyldt op med lig. Hendes egen rejsefælles omkommer, med undtagelse af Yves, Sebastiens ven.

Forstyrret
Amabelle følger Yves til hans forældres hjem. Hun søger, men finder aldrig igen Sebastien. Hun hører rygter om, hvordan han måske er omkommet. Men historierne kommer fra mennesker, der som hun selv er forstyrret af oplevelsen og blander virkelighed med mareridt og ønsketænkning.
Hun forsøger at gøre nytte. Hendes hverdag er fyldt med genoplevelser og selvbebrejdelser. Hun gifter sig aldrig: "Når jeg så en flot, ung mand, forestillede jeg mig ham sammen med mig som ung."
Hverken Amabella eller Yves eller nogle af de andre overlevende bliver nogen sinde for alvor i stand til at lægge oplevelsen bag sig. Enkelte forsvinder i vanvidståger - andre lægger så stramme arbejds- og livsprogrammer, at det ser ud som om de fungerer. Amabelle demonstrerer en form for ydre ro, men bliver aldrig i stand til at ryste dæmonerne af sig.
Danticats bøger er præget af flydende overgange mellem indre og ydre virkelighed. Hun er i denne fremragende roman tættere på reportagen end hun tidligere har været. Hun har blandet trykte kilder med overleverede familiefortællinger. Det er svært at læse romanen om Hispaniola i 30'erne uden at Danticats billeder rejser videre og flyder sammen med 90'ernes tv-reportager fra Jugoslavien. Historien fortsætter.

*Edwidge Danticat: Livet er en underlig gave. Overs. Helga Poder. 271 s., kr. 298. Fremad. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her