Læsetid: 4 min.

Hvornår er man velstillet?

4. februar 1999

Brugerbetaling på de ældres rengøringshjælp vil kun give minimale besparelser. Og hvis kommunerne får lov at bestemme, hvem der er velstillede, vil det øge uligheden

De besparelser kommunerne vil kunne opnå ved at indføre brugerbetaling på den praktiske del af hjemmehjælpen for de velstillede ældre vil være minimale.
Kommunernes Landsforening, der har fostret ideen, har ikke selv foretaget beregninger over, hvor mange kommunale kroner forslaget ville frigive til andre formål. Men ifølge tal fra interessorganisationen Ældresagen er det kun omkring 14 procent af de ældre mellem 64-80 og omkring halvdelen af dem over 80 år, der modtager kommunal hjemmehjælp.
Af den hjælp der ydes, er kun en femtedel af praktisk karakter, det vil sige hjælp til rengøring, indkøb og madlavning, og det er kun denne del af hjælpen, et internt notat fra KL lægger op til skal finansieres ved brugerbetaling fra de rigeste pensionister.
"Det vil sige, at det kun er en del af de ældre, der modtager hjemmehjælp. Det er kun en del af hjælpen, der skal betales for, og det er kun den del af de ældre, der defineres som velstillede, der skal betale. Så vi er helt nede i de små tal," siger konsulent Jens Højgaard fra Ældresagen.
Formanden for KL's social- og arbejdmarkedsudvalg, den socialdemokratiske borgmester Vagn Ry Nielsen erkender, at forslaget ikke vil hjælpe stort på kommunernes økonomi.
"Det er en meget lille del af hjemmehjælpen, vi her taler om. Men diskussionen er vigtig, for det handler om, at hvis vi skal bevare velfærdssamfundet, er det rimeligt, at dem, der kan betale selv for det som ikke er de gode gammeldags ydelser, som undervisning, personlig pleje og sundhed, skal betale selv," siger han til Information.

Borgmesterpension
Han vil ikke give et bud på, hvor fed en bankbog, man skal have for at være blandt dem, der kan og dermed skal betale selv.
"Jeg vil ikke tale om konkrete beløb. Men sådan nogle som mig, der får borgmesterpension, vi må betale for det. Men det er princippet om, at skal vi støtte de svageste, må de stærkeste betale," siger han.
Debatten om brugerbetaling er kulminationen på flere måneders uro om hjemmehjælpen, der begyndte da nogle kommuner besluttede at skære i hjælpen.
Det har fået SF til at foreslå en stramning af den sociale servicelov, så kommunerne får pligt til at yde hjemmehjælp til de pensionister, der ikke selv kan klare de praktiske gøremål.
Det er frygten for et sådant politisk indgreb, der nu får KL til at foreslå forskellige modeller til en ny hjemmehjælpsordning. Forslagene skal først diskuteres i KL's social- og arbejdmarkedsudvalg på fredag, men det er forslaget om delvis brugerbetaling på den praktiske del af hjemmehjælpen, der ser ud til at få mest opbakning af udvalgets medlemmer.
SF'eren Lis Ravn Ebbesen fra Kolding, der sidder i KL's social- og arbejdsmarkedsudvalg mener det er rimeligt at kommunerne selv får lov at bestemme, hvem der er velstillede, og bakker dermed op om et forslag fra Brønderslevs socialdemokratiske borgmester, Lene Hansen, der giver kommunerne lov til at bruge de indtægtsgrænser, de allerede bruger i forbindelse med andre sociale ydelser.
Der er store forskelle på, hvor stor en likvid formue man må have i de enkelte kommuner, hvis man vil have del i disse ydelser - det spænder mellem 10.000 og 80.000 kroner, men det skræmmer ikke Lis Ravn Ebbesen.
"Vi har jo kommunalt selvstyre, og kommunerne er jo forskellige. Vi lever allerede med uligheden, når det gælder medicintilskud og andre vigtige ting, så jeg kan ikke se, det skulle være et problem i forbindelse med rengøring," siger hun. Men det argument afvises af Ældresagens Jens Højgaard.
"Fordi man har ulighed et sted behøver man jo ikke indføre det flere steder," siger han.

Besparelser i Brønderslev
Brønderslev er en af de kommuner, der har taget rengøringshjælpen fra personer, som udfra en sygeplejefaglig vurdering godt selv kan magte opgaven 'i et eller andet omfang', som den socialdemokratiske borgmester Lene Hansen forklarer i et brev til socialministeren.
Lene Hansen mener, man kan bruge de kriterier, som kommunerne allerede nu bruger i forbindelse med tildeling af de såkaldt personlige tillæg - hjælp til medicin, briller o.l., til at definere hvem, der velstillet.
Ifølge hendes beregninger kan Brønderslev kommune opnå betydelige besparelser ved indførelsen af brugerbetaling, hvis disse grænser lægges til grund for vurderingen af, hvem der selv skal betale.
"Her vil betyde, at alle med en likvid formue på over 30.000 kroner selv skal betale for rengøring og det vil i mit regnestykke kunne give os en besparelse på op mod 2 millioner kroner ud af et samlet ældrebudget på 128 millioner," siger Lene Hansen. Inf.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her