Læsetid: 2 min.

... og jazzen kort

9. februar 1999

Mulligan og Ellis
*De begavede komponister og orkesterledere Gerry Mulligan og Don Ellis, respektive barytonsaxofonist og trompetist, er begge døde nu, men aktuelle ved to fine genudgivelser. Mulligan, der døde som 69-årig i 1996, mødes som ganske ung arrangør og momentvis instrumentalist i historisk betydningsfulde optagelser med Gene Krupas og Elliot Lawrences orkestre (1946, '47 og '49), og dertil kommer et aldrig afsluttet projekt (1957) med en forløber for 60'ernes berømte Concert Jazz Band, deriblandt en livsalig "All the Things You Are" med soloer af Lee Konitz og Mulligan selv. Ellis var kun 44 år, da han døde i '78, men han havde både udmærket sig med Charles Mingus og George Russell, og han havde vakt opmærksomhed med egne, eksperimenterende projekter, ikke mindst et uortodokst big band, som skabte sensation på Monterey-festivalen i '66 og året efter indspillede pladen Electric Bath. Ellis arbejdede her, bl.a. efter indisk inspiration, med komplicerede taktarter (f.eks. 17/4), kvarttone-spil og elektroniske effekter, det hele afleveret med bragende entusiasme, som i forbløffende grad har overlevet de forløbne 30 år.
Gerry Mulligan: Mullenium. Columbia CK 65678

Don Ellis: Electric Bath. Columbia CK 65522

Efter Turner, før Rosnes
*I torsdags besøgtes København af den amerikanske tenorsaxofonist Mark Turner, som nok kan leve op til betegnelsen 'Rising Star', når det drejer sig om hans nyeste plade, men vist næppe gjorde det ved besøget, som jeg ikke kunne bivåne. På In This World har han et meget stærkt akkompagnement i pianisten Brad Mehldaus trio med Brian Blade på trommer, mens han i jazzhuset måtte nøjes med de mindre brillante Kurt Rosenwinkel (guitar) og Jorge Rossy (trommer), som kun er med i biroller på pladen. Turner er noget så sjældent som en ung (33 år) sort solist, der henter inspiration hos de afdøde cool-idoler, Lennie Tristano og Warne Marsh ("Lennie
Groove" og balladen "You Know I Care"). I morgen kommer turen i jazzhuset til den fremragende canadiske pianist Renée Rosnes, som mest aktuelt kan aflyttes i kvartet med tenorsaxofonisten Rich Perry i et velvalgt repertoire af standards og jazzklassikere. Hendes spil her skærper appetitten på det kommende møde med vores egne Mads Vinding og Alex Riel.
Mark Turner: In This World. Warner Bros. 47074-2

Rich Perry: So In Love. SteepleChase SCCD 31447.

Genhør med Werner
*For et par år siden var pianisten Kenny Werner en hyppig gæst her i landet, bl.a. i samarbejde med Radioens Big Band.
Nu møder vi ham igen, men på plade og i udsøgt trio-sammenspil med Dave Holland (bas) og Jack DeJohnette (trommer). Det kan dårligt være bedre - undtagen i et repertoire som er mindre domineret af Werners egne, bevares, udmærkede kompositioner.
Kenny Werner Trio: A Delicate Balance. BMG/RCA 151.694-2

Griffin dengang
*Næsten ud af det blå kommer seks optagelser med turbo-tenoren Johnny Griffin, gjort i det gamle Montmartre i Store Regnegade ved to besøg i 1964. Begge gange kom han med sin bedste trommepartner, den umådeligt dynamiske Art Taylor, som også fik Kenny Drew og den 18-årige Niels-Henning Ørsted Pedersen op på tåspidserne. Værd at vente 35 år på.
Johnny Griffin/Art Taylor. Storyville STCD 8300

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu