Læsetid: 4 min.

Kætterier

19. februar 1999

Om turen fra poetisk erkendelse til etisk forståelse hos Heretica-forfatterne.

NY BOG
Hvad var det, der fik en række af efterkrigstidens betydeligste forfattere til at finde sammen i et tidsskrift, hvor en stor del af debatten gik ud på at finde en poetisk erkendelse, som derfra gik mod en etisk forståelse? Det spørgsmål optager forfatteren til en mindre bog om tidsskriftet Heretica, der fra 1948 til 1953 samlede en række forfattere, der mente, at det kætterske lå til dem.
I et opgør med rationalismen og dyrkelsen af forstanden og under indtryk af efterkrigstidens værdisammenbrud fandt man sammen i forsøget på at finde en anden erkendelsesform end den, samtiden dyrkede. Den metafysiske og religiøse tilværelsestydning måtte, mente man, nå dybere end den golde dyrkelse af intellektet.
Heretica er først og fremmest knyttet sammen med navne som Ole Wivel, Bjørn Poulsen, Martin A. Hansen og Thorkild Bjørnvig, men også Paul la Cour, Frank Jæger, Tage Skou Hansen og Erik Knudsen hørte til centrale skikkelser, flere af dem som redaktører af tidsskriftet. Og selv om forskellene forfatterne imellem hurtigt blev tydelige, var det bemærkelsesværdigt, at så forskellige hoveder kunne finde sammen.

Højpandet - ikke -røvet
Heretica har bestemt haft sine modstandere gennem tiderne. Det (helst) vanskeligt tilgængelige symbolsprog og den sikre forkærlighed for det dunkle har fået mange til at lægge afstand til kætterierne.
Uanset synet på tidsskriftets stil og indhold kan man dog ikke komme uden om, at det for en tid blev et væksthus for mange af efterkrigstidens største danske forfattere, og at det lagde spalteplads til det bedste, perioden formåede inden for tidsskriftets felt. Og selv om stilen var højpandet, er der det interessante forhold forbundet med Heretica-kredsens forfattere, at så mange af dem knyttede sig til en udbredt folkelig foredragsvirksomhed. Det højpandede var ikke altid det samme som det højrøvede.

Ud af selvkredsningen
Bogens forfatter, Ole Juul, har ikke villet give en litteraturhistorisk oversigt eller en litteraturvidenskabelig skildring af fænomenet. I stedet vil han beskrive forfatternes gennemtænkning af forholdet mellem digtning og etik. Hans bog falder i tre hovedafsnit, opdelt efter de tre redaktionsperioder med henholdsvis Thorkild Bjørnvig/ Bjørn Poulsen, Martin A. Hansen/Ole Wivel og Tage Skou-Hansen/Frank Jæger ved roret. Endelig er der som afslutning et tilbageskuende interview med Ole Wivel fra august 1998.
Juuls linje i bogen er, at der i den første redaktionsperiode var tale om en afventende holdning, hvor der aftegnede sig den dobbelthed, som senere kom til at betyde et brud; på den ene side en udadvendthed mod mennesket, på den anden side en klar afstandtagen til et moralsk eller politisk krav til digteren.
Først med Martin A. Hansen og Ole Wivel gik man, hævder Juul, fra det æstetiske til det etiske. "Er virkeligheden ikke først til stede i vort liv der, hvor vi ved os bundet til andre mennesker, hvor vi er ude af selvkredsningens forbandelse og møder et virkeligt du?" spørger Ole Wivel f.eks. i en artikel fra 1950, med tydelig inspiration fra filosoffen Gabriel Marcel. Samme år mødtes Wivel og Løgstrup for første gang, og mødet med Løgstrup førte for alvor Wivel mod en klargøring af, hvad det vil sige at være "hinandens verden", som Løgstrup udtrykte det i et foredrag, der senere blev trykt i tidsskriftet.
Efter at både Martin A. Hansen og Wivel havde forladt redaktionen, var tidsskriftet nået til den sidste fase, som Juul betegner som en opbrudstid. At tidsskriftet måtte lukke på et tidspunkt, hvor det havde et for slige sager tårnhøjt antal abonnenter (3.000), undrede mange. Men dels havde debatten i tidsskriftet det efterhånden med at køre fast i forholdet mellem poetisk erkendelse og etisk forståelse, dels var nogle af hovedkræfterne ved at se sig om efter andre græsgange, ikke mindst dem på Gyldendal, som både snuppede Ole Wivel og Tage Skou Hansen.

En epokes udtryk
For teologen Juul udgør Heretica nærmest en storhedstid, som for ham at se vil kunne tilføre nutiden meget godt. Ikke mindst Ole Wivels linje hører til det favoriserede, og man savner nok en vis kritisk distance til forfatterens egne helte. Samtidig vil Juul få svært ved at finde bred tilslutning til sit synspunkt, at tidsskriftet stadig har aktualitet; der er for tiden ikke rigtig (heller ikke hos teologer) klangbund for den blanding af Løgstrup-inspireret teologi og eksklusiv poetisk erkendelse, som forfatteren gerne vil påpege nødvendigheden af.
Alligevel lykkes bogen på en eller anden måde. Der findes mange letkøbte opgør med selv den nærmeste fortid. Efter læsningen af bogen forstår man, takket være Ole Juuls fine indfølingsevne, meget af det, der var Heretica-folkenes anledning, deres spørgsmål og svar. Det er "en epokes udtryk", som Wivel siger det i det afsluttende interview. Ikke en epoke man sådan lige bliver færdig med.

*Ole Juul: Den tavse Gud. Fra poetisk erkendelse til etisk forståelse. En læsning af Heretica 1948-53. 144 sider. 149 kr. Forlaget Anis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu