Læsetid: 4 min.

I kamp uden FN i ryggen

10. februar 1999

Regeringen og størstedelen af oppositionen vil give NATO's styrker mulighed for at gribe ind i konflikter uden for NATOs område, også uden mandat fra FN. Men ingen kan sige, hvor og hvornår, det må ske

En dansk soldat, der patruljerer i Algiers gader på mission for NATO for at stoppe massakrerne i Algeriet? Eller et dansk F-16-fly, der patruljerer over Tripoli for at opretholde flyveforbudet over Libyen, mens NATO's våbeninspektører leder efter Ghaddafis sidste missiler med kemiske våben? Er det sådanne situationer danske soldater kan finde sig selv i, hvis NATO begynder at operere mere uafhængigt af FN?
Hverken regeringen eller folketingets forsvarspolitiske ordførere kan svare på det. Men de er næsten alle enige om, at NATO skal kunne gå i aktion uden om FN.
Situationer som konflikten i Kosovo, hvor Serbien i månedsvis kunne jage albanere ud af Kosovo og trække rundt med FN, fordi han vidste, at han havde Rusland som en sikker allieret i FN's sikkerhedsråd, må ikke gentage sig. Det er regeringen og det meste af oppositionen enige om. Så hvis NATO's medlemslande vil bruge deres militære magt i et andet land, behøver de ikke at vente på en godkendelse fra FN.
Det fremgik af gårsdagens forespørgselsdebat i Folketinget om NATO's fremtidige strategier.
SF havde bedt om en redegørelse fra udenrigsminister Niels Helveg Petersen om regeringens planer for NATO-topmødet i april. Mødet markerer forsvarsalliancens 50-års jubilæum og skal bruges til at definere organisationens fremtidige rolle - herunder om NATO skal kunne handle uden for eget område uden godkendelse fra FN.
SF frygter, at NATO vil underminere FN's autoritet, hvis forsvarsorganisationen begynder at handle på egen hånd.
"I tankerne om, at NATO kan operere som verdenspolitibetjent uden nødvendigvis at have et FN-mandat ligger der tendenser til en meget farlig undergravning af FN-systemet," sagde SF's formand Holger K. Nielsen og trak paralleller til undergravningen af Folkeforbundet i 30'erne.

Humanitære grunde
Udenrigsministeren prøvede at berolige SF.
"NATO hverken kan eller vil påtage sig rollen som global politibetjent. Det er FN's opgave, og NATO spiller en meget vigtig rolle i at støtte FN i denne funktion," sagde Niels Helveg Petersen.
Men folkeretten og tolkningen af den udvikler sig, forklarede ministeren. Og FN's mandat er ikke nødvendigt for, at NATO kan rykke i felten uden for medlemslandene, forklarede udenrigsministeren. Et mandat fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) vil også være have "tilstrækkelig legitimitet", mente han. Men heller ikke dette burde for fremtiden være nødvendigt før tropperne rykker ud.
"Spørgsmålet må håndteres fleksibelt på grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. NATO-landene bør ikke fraskrive sig muligheden for at hjælpe andre, f.eks. ud fra humanitære grunde, som vi har set det i Kosovo," sagde ministeren.
Han ville dog nødigt forsøge at definere, hvilke situationer, det kunne blive aktuelt at sende NATO-styrker i kamp.
"Det er svært at drage en præcis linje for, hvor NATO kunne lave en operation. Men jeg har svært ved at forestille mig, at NATO har en mission i Afrika eller Mellemøsten. Det hedder jo den Nordatlantiske Traktat, og den er jo oprettet for at forsvare det nordatlantiske område. Men vi har jo nogle nærområder omkring Balkan, hvor jeg synes NATO med rette har engageret sig," sagde Niels Helveg Petersen.

Flydende grænse
Han indrømmede dog, at det område, NATO kan og bør operere i kan, blive udvidet, hvis landene bliver truet af missiler med masseødelæggelsesvåben - f.eks. fra Libyen, som forsvarskommissionen har beskrevet som en mulig trussel:
"Det gør det vanskeligere at trække grænsen".
Socialdemokratiets Helle Degn afviste, at FN's autoritet vil blive undermineret. FN's system med vetoret i Sikkerhedsrådet er forældet og er en værre trussel mod organisationen, mener hun.
"Vi har været vidne til 45 enige sikkerhedsrådsbeslutninger truffet i Irak-sagen. Men alligevel er FN handlingslammet. Man kører FN ud på et sidespor," sagde Helle Degn under debatten.
Den radikale ordfører Jørgen Estrup, indrømmede, at det måske virkede lidt bagvendt, at lade NATO udfylde det behov for handling, som der er i FN's Sikkerhedsråd.
"Men vi kan ikke bruge det som undskyldning til at se bort fra mennesker, der har brug for hjælp, mens vi venter på at FN-systemet bliver bedre," sagde Jørgen Estrup.
Begge regeringspartiernes ordførere havde som udenrigsministeren meget svært ved at definere hvornår NATO efter deres opfattelse måtte gå i aktion uden om FN.
"NATO kan operere i et område, der geografisk/politisk eller økonomisk har tilknytning til medlemslandene," mente Helle Degn, men ville ikke kommentere eksempler.
Jørgen Estrup fastholdt, at der skal være humanitære interesser i en militær indsats, og at det skal være i medlemslandenes nærområde.

Algieriet en mulighed
"Jeg har meget svært ved at forestille mig, at NATO havde noget at gøre i konflikten i Algeriet. Det er jo et afrikansk land, og det burde være en sag for Den Afrikanske Enhedsorganisation," sagde Estrup.
Den konservative Hans Engell var enig i, at økonomiske interesser ikke kan retfærdiggøre en indsats:
"Hvis NATO skal operere uden mandat fra FN's Sikkerhedsråd må det være for at afværge en humanitær katastrofe i et vist omfang eller for at fjerne en åbenbar trussel rettet mod vitale forhold for alliancen. Men det kan ikke være i situationer, hvor vi taler om magtpolitiske eller økonomiske interesser for et eller flere NATO-lande".
Men Engell mente til gengæld, at situationen i Algeriet godt kan begrunde, at NATO griber ind.
"Algeriet er et tilfælde, som jeg ikke vil udelukke. Flere NATO-lande har en direkte og historisk interesse. Og muligheden for en humanitær katastrofe med store flygtningestrømme til følge er til stede," sagde Hans Engell.
"Diskussionen om mandatspørgsmålet er jo slet ikke færdig, hverken i Danmark eller i de andre NATO-lande."
SF's forslag til en vedtagelse, der skulle pålægge regeringen at arbejde for at NATO kun gik i aktion med mandat fra FN's Sikkerhedsråd fik kun støtte fra Fremskridtspartiet og Enhedslisten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her