Læsetid: 9 min.

Kan SF lade sig gøre?

13. februar 1999

På mandag fylder SF 40 år, og partiets formand Holger K. Nielsen åbner for regeringssamarbejde med de radikale, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti, men ingen af de tre midterpartier tror på, at SF kan gennemføre de nødvendige velfærdsreformer

40, FED OG FÆRDIG?
Venstrefløjen i dansk politik har indtil nu haft to ministerposter. De tilfaldt begge Danmarks Kommunistiske Parti i den brede samlingsregering lige efter besættelsen. Her var Alfred Jensen trafikminister og Aksel Larsen minister uden portefølje. Efter seks måneder var det slut, allerede den 7. november 1945 måtte de to kommunister pakke deres ting og forlade de gyldne taburetter.
Hånlige tunger vil vide, at Alfred Jensen lige siden skrev "fhv. minister" på sit visitkort.
Venstrefløjen har altid haft et tvetydigt forhold til regeringsansvar og ministerposter. På den ene side har den næsten evige rolle som opposition sat sit præg på SF's partikultur, tankegang og politikudvikling. På den anden side har parolen om en rød regering eller et "arbejderflertal" præget SF siden Aksel Larsens tid.
I forlængelse af den tradition, siger Holger K. Nielsen op til partiets 40 års jubilæum, at "SF er åben for regeringsdeltagelse med både Socialdemokratiet og de tre midterpartier", de radikale, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeligt. Holger K. Nielsens ønsker at opbygge en bred front mod Venstre og Anders Fogh Rasmussens fremgang.
Men hverken CD eller de kristelige føler, at de er SF's naturlige alliancepartner.
"Vi kan ikke sidde i regering med SF. Vi ligger alt, alt for langt fra hinanden. Vi er ikke enige om miljøpolitikken, vi er ikke enige om erhvervspolitikken, og vi er ikke enige om Europa-politikken. Jeg ved godt, vi kan lave noget på socialpolitikken, men det er altså ikke nok," siger CD's politiske ordfører, Peter Duetoft.
Heller ikke Kristeligt Folkepartis Jann Sjursen kan se store fælles interesseområder mellem de kristelige og SF'erne, og tror ikke, "det er ikke muligt at bygge bro over forskellene".

SF på vej til højre
SF'erne skal rykke ganske meget ind mod midten for at dele regeringsmagt med Duetoft og Sjursen. Heller ikke Socialdemokratiet og de radikale er klar til at rydde et par eller flere ministertaburetter til folkesocialisterne. Selv om de to nuværende regeringspartier siger ja til at lave skattereformer med SF'erne, skal SF opgive etablerede og traditionelle holdninger, før folkesocialisterne ikke bare er en mulig forligspartner, men også en mulig regeringspartner.
"Vi er forskellige partier, og vi skal sige, hvad vi selv vil. Det kan være, at vi rykker på nogle områder, men hvorfor rykker Socialdemokratiet og de radikale ikke i forhold til os," siger Holger K. Nielsen.
Lige nu ømmer socialdemokraterne sig efter indgrebet i efterlønnen, og de ved af smertelig erfaring, at det aldrig er gratis at sidde i regering. Partiets politiske ordfører, Jakob Buksti, forklarer, bortforklarer og retter med sin karakteristiske spydighed brodden mod SF.
"Jeg har noteret mig, at Holger K. Nielsen gerne vil i regering. Men så kunne han jo komme i en situation, hvor han ikke kan leve op til sine valgløfter. Når man ikke har 90 mandater bag sig, så må man se, hvad man kan bruge sine mandater til. Man kan jo altid opstille fine krav," siger Jakob Buksti, politisk ordfører for Socialdemokratiet.
For Jakob Buksti er der én sikker konsekvens af "alt for fine" krav fra SF.
"Hvis SF ikke vil være med, så må vi lave aftaler med Venstre og Konservative," siger Jakob Buksti.
Han tror ikke, at SF'erne, når det kommer til stykket, vil være med til de reformer af velfærdssamfundet, som Socialdemokratiet mener er helt nødvendige. Et stigende antal ældre stiller krav om velfærd og ældreservice, men der er et faldende antal danskere i den erhvervsaktive alder til at betale over skatterne. Han har svært ved at se SF's bidrag til den diskussion.
Men SF diskuterer også reformer af velfærdssamfundet på en anden måde end Jakob Buksti gør, fordi partiet prioriterer anderledes.
Det har SF'erne senest demonstreret i hæftet "Frihed, kvalitet og solidaritet - SF's bud på langsigtede reformer", der blev offentliggjort i forbindelse med Folketingets åbning i oktober sidste år. Det var partiets oplæg til forhandlingerne om finansloven for 1999.
Hovedprincippet bag reformforslagene er, at forureneren skal betale. Det princip overfører folkesocialisterne til diskussionen af førtidspension og udstødning fra arbejdsmarkedet. Forureneren, det vil sige dem, der sender folk på førtidspension på grund af nedslidning, skal betale.
"Fem mia. kroner eller omkring 20 procent af udgifterne til førtidspension kan henføres til et dårligt arbejdsmiljø. En afgift på dårligt arbejdsmiljø vil både give en tilskyndelse til at forbedre arbejdsmiljøet og betyde en besparelse for det offentlige," skriver SF'erne i deres 1999-bud på langsigtede reformer.
Ringe kvalifikationer giver en høj risiko for at blive arbejdsløs, og derfor vil SF forpligte arbejdsgiverne til at uddanne deres medarbejdere bedre.

Radikal sympati
Lige præcis de to SF-forslag om at sætte ind over for dårligt arbejdsmiljø og ringe kvalifikationer tiltaler den radikale leder, Marianne Jelved. De røde prioriteringer her kan godt gå hen og blive omsat til konkrete love.
Der er dog et problem. SF, Socialdemokratiet og de radikale har i følge Marianne Jelved en gang tidligere forhandlet en afgift på dårligt arbejdsmiljø. Det skete i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for to år siden.
"Vi er enige i, at dårligt arbejdsmiljø på både offentlige og private arbejdspladser er et problem. Men jeg er ikke enig i, at vi skal finde et afgiftssystem. Vi må finde en anden vej. Det er utroligt kompliceret at straffe dårligt arbejdsmiljø, men tanken er ikke opgivet," siger Marianne Jelved.
Og så siger hun noget, som vil røre enhver ægte folkesocialist dybt.
"Vi kunne få den offentlige sektor til at gå i front med personalepolitikken, arbejdsmiljøet, nedsættelse af sygefraværet og for at gennemføre arbejdspladsfastholdelse," siger Marianne Jelved.
Den offentlige sektor i front. Det har længe været en kongstanke for SF'erne - for dem et middel i kampen mod udlicitering af alt for mange af samfundets kerneopgaver.
Holger K. Nielsen forbinder i et interview med Information direkte god socialisme med krav til en offentlig sektor og et nej til udlicitering af særligt de plejebetonede opgaver.
Selv om Marianne Jelved gerne vil lade den offentlige sektor gå i front, så opfordrer hun til flere udliciteringer af særligt kommunernes serviceopgaver.
"Hvor er SF henne? Mener SF pr. definition, at den offentlige sektor er det bedste? Jeg mangler at se SF'erne i diskussionen om, vi bruger den offentlige sektor godt nok. Bruger vi pengene på uddannelserne godt nok? Hvordan fungerer ungdomsuddannelserne? Her mangler SF'erne," siger Marianne Jelved.
Holger K. Nielsen og Marianne Jelved trækker den økonomiske del af velfærdsdebatten i hver sin retning. Som en anden skolelærer sætter Jelved mange røde streger i "SF's bud på langsigtede reformer". Og hun ser fuldstændig rødt, når hun kigger på SF'ernes forslag til nye indtægter for det offentlige.
"Jeg bliver træt i ansigtet, når jeg læser SF's samlede prioriteringer. Det er så traditionelt. SF'erne vil have flere indtægter, flere omkostninger for erhvervslivet og flere skatter på de høje indkomster og for mellemindkomsterne," siger Marianne Jelved.

Klassisk socialisme
Grundtankegangen bag SF's bud betegner Marianne Jelved som "uhensigtsmæssig og gammeldags".
"Det er ikke et relevant svar at øge erhvervslivets omkostninger," siger hun.
Inspirationen er klassisk, socialistisk og de rige betaler aldrig nok. Børnechecken skal aftrappes for husstande, der tjener mere end 500.000 kroner om året, og SF'erne mener også, at man kan være for rig til at modtage folkepensionens grundbeløb.
"Jeg er bare uenig i, at de rige skal beskattes hårdere. Jeg mener ikke, SF'erne er opmærksomme nok på problemet med de høje marginalskatter. Det er et problem for udviklingen af vores samfund," siger Marianne Jelved.
Men der er ikke så mange rige i Danmark. Selv regner folkesocialisterne med, at de to SF-forslag vil lette de rige for godt 600 millioner kroner eller en enkelt procent af de 55 mia. kroner, der vil blive udbetalt til landets folkepensionister i 1999.
Til gengæld er der penge i at genindføre formueskatten, at lægge afgift på omsætning af aktier og i at stramme erhvervslivets afskrivningsregler.
Igen er der tale om traditionel rød politik, og igen støder de på den markedsvirkelighed, Marianne Jelved opfatter som et grundvilkår. Den radikale økonomiminister er bekymret for erhvervslivets konkurrenceevne. Dansk industri taber markedsandele på eksportmarkederne - omkostninger og svag ledelse tynger ned.
"Vi er nødt til at være opmærksom på problemet med konkurrenceevnen. Derfor er omkostningsstigninger for erhvervslivet ikke vejen frem. Der er ikke belæg for at genindføre formueskatten, fordi vi beskatter alle indkomster i Danmark," siger Marianne Jelved.
Hensynet til erhvervslivets konkurrenceevne er bare en af flere årsager til, at selve finansieringen af det danske velfærdssystem er under pres. Sådan ser både Jakob Buksti og Marianne Jelved på det.
"Det er en illusion at tro, at vi bare kan hæve skatterne. Indkomstskatterne, momsen og både grønne afgifter og andre afgifter er under pres. Det er i sig selv et problem at fastholde det nuværende skattetryk," siger Jakob Buksti.
Holger K. Nielsen erkender over for Information, at der et behov for at "se skattesystemet i en international sammenhæng".
"Skattesystemet skal udvikles, så det danske mixes med EU. Samtidig skal vi finde skatter, der er robuste over for udviklingen," siger Holger K. Nielsen.
Beskatningen af jord og fast ejendom er eksempler på sådanne robuste skatter. Holger K. Nielsen vil hellere end gerne fortsætte aftrapningen af boligejernes rentefradrag i en kommende reform af skattetrykket.
"Det er der stor sandsynlighed for, at vi vil gøre," vurderer Jakob Buksti.

Holger ikke tilfreds
Her kan SF'erne altså igen mødes politisk med sine mulige regeringspartnere. Men der er langt mellem SF'ernes ønske om at lade de rige og erhvervslivet betale og så de to regeringspartiers bekymringer over erhvervslivets omkostningsniveau.
Den afstand kan blokere for et muligt regeringssamarbejde. Holger K. Nielsen er ikke længere tilfreds med SF'ernes kun fire måneder gamle "bud på langsigtede reformer".
"Vores prioriteringer skal skærpes i forhold til vores udspil til forhandlingerne om finansloven fra efteråret. Vi skal ikke bare have et genoptryk af de kendte forslag. Jeg er meget åben over for nogle nye definitioner og en nyudvikling af vores politik," siger Holger K. Nielsen.
SF-formanden nævner som eksempel et forslag om en reform af arbejdstiden. Det er i fuld overensstemmelse med SF-parolen om mere tid frem for flere penge. Men SF'erne mangler stadig at kaste sig ud i diskussionen om, hvordan man prioriterer.
Et af de allermest ømfindtlige områder er sygehusvæsenet, hvor servicen er kritisabel, selv om udgifterne til sygehusene stiger år for år. En forklaring er, at flere sygdomme behandles til en stadigt højere pris.
SF'ere erkender over for Information, at det er et reelt problem, men de tror ikke på, at politikerne kan lave et fast loft for, hvor dyr en behandling må blive. Folkesocialisterne frygter, at tv straks vil være på pletten med en syg borger, der hurtigt vil dø, hvis ikke han eller hun kan få en behandling af sin sygdom, fordi prisen ligger over det politisk fastsatte loft.
Formanden for SF's folketingsgruppe Jes Lunde mener i stedet, politikerne skal sortere i udgifterne. Barnløse par skal for eksempel ikke vente sig SF-støtte til fosterdiagnostik og kunstig befrugtning på et sygehus.
SF er - tøvende - på vej ind i en diskussion af velfærdssamfundet. På de indre linjer skal partiet nu i gang med at udforme et arbejdsprogram, der ifølge Holger K. Nielsen vil blive skrevet som SF's forslag til regeringsgrundlag for en centrum-venstre regering. Holger K. Nielsen vil gøre diskussionen konkret for at undgå de sædvanlige flyvske SF-diskussioner om, at klassekampen stadig er den dominerende konflikt i samfundet.
Dermed er et stk. SF-traditionalisme på vej ned i papirkurven.
Holger K. Nielsen er helt på det rene med, at han har sat gang i en proces, der kan ende med, at SF bliver det næststørste parti efter Socialdemokratiet i en kommende centrum-venstre regering. Og så skal der mere end en post som trafikminister og en post uden portefølje til, før Holger K. Nielsen er tilfreds.
"Vi skal nok have mere end DKP fik i 1945," siger Holger K. Nielsen.
SF fylder 40 år mandag den 15. februar. Partiet skal udforme et nyt forslag til regeringsgrundlag på landsmødet i år 2000.

Med denne artikel afsluttes serien om SF op til 40-årsdagen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her