Læsetid: 5 min.

Kulturelt meteor-nedslag

26. februar 1999

Katuaq er blevet hele Grønlands kulturhus med tætte bånd til både Norden og Nordamerika. Besøgstallet er allerede imponerende

Kulturhus
NUUK - Kulturhuset Katuaq er på kort tid blevet Grønlands stolthed og tilmed netop nævnt i en regeringserklæring, hvor det fastslås i et vigtigt kulturpolitisk afsnit, at Grønland skal bindes yderligere sammen gennem øgede radio- og tv-transmissioner fra huset, der i weekenden under hele Grønlands berettigede opmærksomhed fylder to år.
Kulturhuset ligger ikke blot i centrum af Nuuk. Det er centrum! Grønlændere i og uden for hovedstaden er begyndt en ny tidsregning - tiden før og efter Katuaq.
Allerede besøgstallet er imponerende: 250.000 registrerede på to år! Hertil kommer de endnu flere, der blot er smuttet ind bag den imponerende Nordlys-facade i det på én gang sydlandske og arktiske café-liv. Huset bruges i samme selvfølgelige forstand, som man besøger posthus, bank og supermarked. Den lokale opslutning er fantastisk.
Endda begyndte det hele i ret så åbenlys splid. Tiden og pengene var slet ikke til et kulturhus, mente mange. Det er tiden og pengene jo sjældent. Så tilhængerne af projektet fortsatte ufortrødent kampen for kulturhuset og ønsker sig i dag yderligere 800 kvadratmeter.
I første række kunne en udvidelse komme "Groenlandica-samlingen" til gode. Samlingen er verdens største litteratursamling om de arktiske regioner. Grundstammen udgøres af alt trykt materiale på grønlandsk. Dertil kommer vigtig litteratur om Grønland på andre sprog samt litteratur om Inuit-folk i Nordamerika og Sibirien.
Kun bogen som det ældste medium mangler nemlig - endnu.
Det finkulturelle element i mange af arrangementerne i Katuaq er ofte blevet påpeget. Men tilsyneladende afskrækker det ikke. Folk kommer lige ind fra gaden i mange sammenhænge. Det gælder såvel indfødte Nuuk-borgere med stort N som tilflyttere.
Mere bekymret var publikum i begyndelsen over, at Katuaq nu kun var tiltænkt "de fine". Indvielsen havde formet sig som en sand opvisning af, hvor mange nordiske og arktiske kulturpersoner, der på samme tid kunne rummes i Katuaq. Men meget hurtigt blev det hverdag. Og magien holdt sit egentlige indtog. Kulturelle meteor-nedslag fik Katuaq til at funkle også i hverdagstøjet.
De faste radio- og tv-transmissioner har også fastslået Katuaq som et kulturhus for hele Grønland, ikke blot for den privilegerede hovedstadsbefolkning. For fåreholderen i Sydgrønland, industriarbejderen i Vestgrønland og fangeren i Thule og på Østkysten som for administrationsfolket i Nuuk.
Administrationen af Katuaq er i øvrigt henvist til en niche yderst ude på 1. sal - i det overadministrerede grønlandske samfund et arrangement, der vækker stor fornøjelse og opmærksomhed. Det nye styre kan her finde inspiration til nødvendig nydimensionering af det større grønlandske samfund...

Ægte inuit
Den globale landsby med en særegen blanding af det globale og det lokale har i Katuaq fået vildt vokseværk. Men regulering frabedes! For bystyret i Nuuk, Grønlands Hjemmestyre og Nordisk Ministerråd har i forening foretaget en kultursatsning, der i forhold til Nordens Hus i Reykjavik og Nordens Hus i Torshavn har det særkende, at her ser man ikke kulturen fortrinsvis som en internordisk aktivitet, men som en ægte inuit-aktivitet, der også omfatter stammefrænderne i Canada, Alaska og Sibirien.
Inuit-Canadas hjemmestyre i delstaten Inavut fra 1. april, fejres således i Katuaq, som var det Grønlands eget hjemmestyre, der blev holdt over dåben endnu engang.

Penge i polarkultur
Kulturhuset er blevet Grønlands vindue mod verden - men heldigvis kan man jo se begge veje gennem et vindue. Det er en videreførelse i gigantformat af tidligere tiders grønlandske fælleshuse, en art 'fortælle-huse' for myter, sang og dans, og Grønland er igen ved at indtage en naturlig plads i den underlige uhåndterlige størrelse, der kaldes fællesnordisk bevidsthed.
Også det nærmeste nærmiljø, bystyret og skattekontoret i Nuuk, har opdaget, at der er penge i at markedsføre polarkultur. Næsten 150 nye arbejdspladser, på heltid eller deltid, af kortere eller længere varighed, har Katuaq skabt i en hovedstad, hvis største behov - efter boliger - er arbejdspladser.
Skatte- og afgiftskronerne strømmer til bystyret fra Katuaq, der er blevet et søgt konferencested i en sådan udstrækning, at Nuuk nu foruden bolig- og arbejdspladsproblemer også har problemer med manglende hotelkapacitet.
Hvilket ikke skal forlede nogen til at tro, at kommercialiseringen har taget overhånd i Katuaq. Men selv de mest idealistiske aktiviteter kræver et materielt grundlag.

Sjælens kultur
Den, der vil finde den grønlandske sjæl, Sila, midt i alle disse omskiftelser, gør klogt i at gæste Katuaq - med god tid som eneste bagage.
Netop da indfinder sjælen sig mest sandsynligt. Det lønner sig at standse op og vente på den. Ikke mange kulturer har den tradition. Men Inuit-folkene har.
Selv en fortravlet top-politiker kan midt i en intensiv tv-dækket valgkamp anno 1999 pludselig standse op for at vente på, at sjælen når med - i dybeste alvor og uden at blive til grin.
Den kultur gad man nok se overført til Christiansborg....
Naturligvis en umulighed, allerede som mere end blot et flygtigt tankeeksperiment. For Sila er ikke blot det grønlandske ord for sjæl. Det rummer meget mere. Først og fremmest en sindstilstand, et vejrlig. Men også erfaring og bevidsthed - det udvalg af virkeligheden, der trænger sig på.
I den forstand kan Katuaq virke ganske påtrængende eller ligefrem overvældende - især fordi spændvidden i arrangementerne i udstillingslokaler og på scener modsvarer virkelighedens vidder hinsides fjeldene ved Nuuk.
Derfor føltes det også helt naturligt, at døgnpolitikken måtte vige for kulturen, da den nye hjemmestyrekoalition forleden skulle præsentere sig. For koalitionspartnerne Siumut og Inuit Ataqatigiit var det den naturligste sag af verden at henlægge pressemødet om årets varmeste politiske nyhed til Katuaq - problemet var blot, at Katuaq allerede var optaget af andre arrangementer, der ikke kunne flyttes.
Så nu ved Hjemmestyrets politikere ud fra egen image-pleje, at Katuaq behøver mere plads.

Arktisk politik
Men det politiske bliver ikke holdt ude af Katuaq. Heller ikke det partipolitiske. De politiske partier holder gerne deres årsmøder her. Også den større politik har holdt sit indtog i Katuaq. Inuit Circumpolar Conference, sammenslutningen af inuitter i Grønland, Canada, Alaska og Rusland, holdt i 1998 kongres i Katuaq. Konferencens politiske Sila var til stede i overmål. Aldrig tidligere er Arktis som hjemsted for de oprindelige folk blevet markedsført så markant som af de 600 delegater og gæster.
Konferencen udviklede sig til en kombination af en politisk manifestation og en arktisk kulturfestival. Ganske træffende udtrykt ved, at den grønlandske politiker og forfatter Aqqaluk Lynge blev valgt til præsident for ICC for den næste treårsperiode.
I hvert fald her er politik og kultur forenet, enklest udtrykt i Aqqaluk Lynges og Jens Geislers gendigtning af forfatteren Villads Villadsen:

Her vil vi leve
selv vil vi lede!

Katuaq har ydet sit bidrag til at tydeliggøre dette overalt i Arktis. Derved har Katuaq allerede i sine første to leveår bidraget til ikke blot at sætte den kulturelle dagsorden, men også principielle dele af den politiske.
En solstrålehistorie derfor om meget mere end et særpræget hus, der gennem lysspalter om dagen leder lyset fra vidderne ind i huset og i de mørke timer spøgelsesagtigt sender lyset fra huset ud i polarmørket.
Den grønlandske identitet har her fået fodfæste på en måde, der får alle oprindelige folk til at træde tydeligere frem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her