Kunstneren Claes Oldenburgs skulptur til Stockholms Ström har optaget både leder- og kulturskribenter, og de fleste stockholmere synes at have en mening om den - for det meste en negativ
STOCKHOLM - En 20 meter høj skulptur, der meget stærkt minder om en basketkurv med bold, skal placeres midt i Stockholms Ström, mener Konstakademin i Stockholm. Forslaget har fremkaldt en kulturstrid her i byen. Bag skulpturen står den svensk-amerikanske popkunstner Claes Oldenburg og hans kone.
Det er placeringen og skulpturens størrelse, der har sat gang i adrenalinet. Det sted, kunstnere og Konstakademin er blevet enige om, er så centralt, som det kan blive i Stockholm: i vandet mellem Skeppsholmen og Kastellholmen, synligt fra Gamla Stan, Slussen og Södermalm.
Og endnu mere har det ophidset folk, at Claes Oldenburg ikke vil acceptere nogen anden placering end netop her i vandet.
Kunstværket bærer titlen "Fanget og sluppet løs" (Caught and Set Free), og Oldenburg har udført det i samarbejde med sin kone, Coosje van Bruggen.
Småt og stort
Claes Oldenburg blev født i Stockholm i 1929, men er bosat i New York og betragtes som en pionér inden for amerikansk happening- og popkunst. Han er kendt for at gøre små ting store og omvendt. I hans kunst er virkeligheden ofte ikke det, den synes at være.
I et interview i dagbladet Dagens Nyheter fortæller han, at også denne skulptur og basketbolden skal opfattes på den måde.
"Det kan være en fisk, der er ved at slide sig løs fra krogen, eller solen på vej over horisonten. Eller måske en kæmpestor appelsin?"
"Endnu et fallossymbol. Det er tydeligt, at den ejakulerer," skriver en kvindelig kunstkritiker i en af de store morgenaviser.
En model af skulpturen er nu udstillet i Konstakademins lokaler. Der er fremlagt en bog, hvor offentligheden kan give sin mening til kende. Og det er ikke ligefrem positiv læsning: "Det, der er sluppet løs, er galskaben", "Placér den ved en sportsplads", "Modbydeligt!", "Forfærdeligt", "Helt forfejlet", osv.
En vældig debat
En del af kritikken går på, at skulpturen føles "for amerikansk". I den overvejende negative ordstrøm kan man dog også finde enkelte positive kommentarer, f.eks. "Sjov ting", "God" og "Vældig god".
Mens jeg selv står og betragter modellen - som her i miniformat virker ret uanselig, og som hverken efter min eller en kvindelig udstillingsgæsts mening ser ud til at "ejakulere" - kommer en kunstner og 'ekspert' forbi. Han synes, det "kunne være morsomt at få en skulptur af en så kendt kunstner til Stockholm. Oldenburg kommer jo herfra. Men jeg har set bedre ting af ham end den her."
En ung kvindelig kunststuderende synes, at skulpturen føles vældig fin, men er usikker på placeringen: "Det er jo et meget følsomt miljø."
"Reklame har han da fået," siger en ældre dame, der ikke har nogen som helst forståelse for hverken skulptur eller placering.
Og det med reklamen er rigtigt nok, for Oldenburgs skulptur er blevet diskuteret i de fleste medier her i Stockholm. Den har optaget både leder- og kulturskribenter, og de fleste stockholmere synes at have en mening om den - for det meste en negativ.
Det er ret længe siden, en tilsvarende diskussion fandt sted her. Det var i forbindelse med placeringen af Niki de Saint-Phalles gruppe "Paradiset", som i dag står uden for Moderna Museet på Skeppsbroen. Få hundrede meter herfra er det, man vil anbringe Oldenburgs skulptur - men altså ude i vandet.
Mange myndigheder skal høres, inden beslutningen kan træffes, senest i november. Så fortsættelse følger. Prisen er fem millioner svenske kroner.
Men Claes Oldenburg og Coosje van Bruggen synes allerede at have spillet en afgørende rolle: De har fremprovokeret en diskussion, der engagerer hele byen, og hvor mange skulpturer har formået det - endnu på modelstadiet.
Oversat af Birgit Ibsen.
