Læsetid: 4 min.

Kunst @t the web

20. februar 1999

Getty Center i Los Angeles er et af de museer, som gør brug af Internettet på en anderledes og fornyende måde

SAN FRANCISCO - At gøre kunst tilgængelig via Internettet har en række oplagte muligheder. Der er for eksempel ikke alle, der har mulighed for dagligt at besøge Pushkin Museet i Moskva eller slå et smut forbi New Yorks Museum of Modern Art. Men ved hjælp af Internettet er det i dag blevet muligt.
Mange museer har kun en mindre del af deres værker udstillet. Resten står gemt af vejen på støvede lofter udenfor offentlighedens øje. Alle disse kunstværker kan gøres tilgængelige via Internettet, hvor de virtuelle gallerier har ubegrænset plads.
Også for den enkelte kunstner kan der være mange fordele. Det gælder navnlig muligheden for at trænge forbi anmeldere, galleriejere og andre smagsdommere, der kan nægte unge kunstnere adgang til de bonede gulve. På Internettet kan alle udstille deres kunstværker for små midler - ja, måske endda lave en lille forretning.
Derfor gør kunstnere og museer over hele verden stigende brug af Internettet som et nyt medie for billedkunst.
Går man til verdens største søgetjeneste, Yahoo, findes der flere tusinder web-sider, hvor kunstnere, gallerier og andre kunstinteresserede holder hof. Hos World Wide Art's Resources, der er en speciel kunstguide påNettet, findes der mere end 10.000 henvisninger.
Næsten alle større kunstmuseer med respekt for sig selv og deres publikum har i dag en Web-side. Omfanget af materiale, der er tilgængeligt online, kan variere. Nogle har blot en oversigt med udstillinger og åbningstider, mens andre bruger nettet til at udvide og supplere de fysiske udstillinger.
Enkelte bruger Internettet sjusket og med ringe resultat. En undersøgelse i New York Times fornyelig viste, at mange museers web-sider er fyldt medforældede oplysninger, 'døde' links til andre Web-sider og omtaler af udstillinger, der forlængst er pillet ned.

The Getty Center
Et af de museer, der fra begyndelsen har haft mulighed for at planlægge og udføre en bevidst eeb-strategi er det store Getty Center i Los Angeles, der åbnede i december 1997.
The Getty Center er blevet kaldt "det sidste store museum i verden", fordi det er svært i moderne tid at opkøbe så mange af de store mesterværker, så man for alvor kan tiltrække et internationalt millionpublikum.
De største mesterværker udbydes ikke til salg, men har i vid udstrækning fundet deres pladser rundt om på verdens museer og private hjem. Dette har The Getty Center måttet sande. Den mest betydningsfulde del af det nye Getty Center udgør derfor groft sagt den gamle Malibu-samling.
Men kan man ikke opkøbe de værker, man ønsker, kan der bruges digitale kopier, der er tilgængelige for alle via ny teknologi og Internettet. Derfor har det fra starten været Getty Museets udtalte politik, at 'huller' i samlingen måtte fyldes ved at lade gæsterne besøge andre museer i verden via Internettet.
Overalt på museets område er der derfor opsat computer-kiosker, hvor man ved hjælp af touch-screen teknologi kan få adgang til Art Access - en database, der indeholder oplysninger om mere end 100.000 værker.
I afdelingen The Digital Experience står yderligere 20 bærbare computere, hvor publikum kan surfe på Internettet og på denne måde besøge andre museers Web-sider for at se kunstværker, der ikke er tilgængelige hos the Getty Center.
"Vi bruger moderne computerteknologi, så vort publikum kan sammenholde det, de ser her med en bredere kulturarv," forklarer David Jensen, der er ansvarlig for Getty's Information Institute.

Bedste Webside
De fleste af Getty museets online informationer er naturligvis også tilgængelige for ikke-besøgende gæster via Internettet. Museets web-side er kæmpemæssig, men alligevel overskueligt opbygget. Den vandt da også prisen for bedste professionelle museums webside i 1998.
"Her findes den bedste præsentation af det hele," sagde professor Cary Karp fra Upsala Universitet i sin prisoverrækkelsestale.
Udover en online tur rundt til museets mange afdelinger, findes der på websiden også et diskussionsforum om kunst og teknologi.
The Information Institute afholdte gennem 1998 en række foredrag om emnet - blandt andet talte den kendte digitale guru Nicholas Negroponte fra Massachusetts Institute of Technology. De fleste af foredragsrækkens indlæg er nu tilgængelige på Getty Museets webside.
Under afdelingen The Digital Experience findes projektet "Museer uden vægge", der har links til online kunst fra en række af verdens førende museer. Et lille hjørne på web-siden - "Surf's Up" - bringer månedens kunstneriske Webside. Det er i februar Kristin Lucas' udstilling Between a rock and a harddrive (Websiden kræver Flash 3.0 fra Macromedia).
Som noget nyt har man i år oprettet en undervisningsmæssig dimension på Websiden. Projektet, der hedder ArtsEdWeb, bringer filosofiske og kulturelle diskussioner for ældre skoleklasser. Første indslag på siden er en virtuel gåtur gennem det gamle Rom med to kunstprofessorer.

Ikke det samme
Den udvidede brug af Internettet har startet en diskussion om der i fremtiden vil komme mennesker til Getty Center, når man kan sidde derhjemme og se det hele på computerskærmen. Meget tyder på, at det vil der.
Internettet er stadig ikke verdens bedste medie, når det gælder grafik. Det indlæses kun langsomt, og tålmodighed er ikke nogen dyd på Internettet, hvor det også vrimler med fristende links, der hurtigt kan bringe betragteren andre steder hen.
Men mange indenfor museumsverden erkender, at Internettet kan åbne kunstverden for en større kreds og måske endda demokratisere kunsten.
"Der er ingen tvivl om, at Internettet giver os adgang til et langt størrepublikum," siger Michael Govan fra Dia Center for the Arts i New York.
"Og det er fint, hvis det betragtes som et supplement til selve museumsbesøget og det fysiske værk. Men når folk begynder at tale om kunst på Internettet som en primær måde at opleve kunst på - så er den helt gal."
Med andre ord: kunstværker skal - ligesom løver og elefanter - opleves i deres rette element. Men for dem, der ikke kan komme på savannen hver dag, er Internettet en god begyndelse.

Gettys webadresse: www.getty.edu

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu